I Danmark kan personer, der begår kriminalitet og samtidig vurderes at have en psykisk forstyrrelse, idømmes en behandlingsdom i stedet for – eller i tillæg til – almindelig straf. Det er en retslig sanktion, hvor formålet ikke er afsoning, men behandling og forebyggelse af ny kriminalitet.
En behandlingsdom bygger på tre forudsætninger: Der skal være begået en kriminel handling, personen skal have en psykisk lidelse, og retten skal vurdere, at tvungen psykiatrisk behandling er mere formålstjenlig end straf. Behandlingen kan foregå under indlæggelse, ambulant eller i sjældne tilfælde som anbringelse med mulighed for tvang.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på hjernens mange afkroge, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Ifølge en rapport fra Justitsministeriet fra 2023 får omkring 700 personer årligt en behandlings- eller foranstaltningsdom. De fleste domme har ingen fast slutdato. De kan først ophøre, når psykiatrien vurderer, at risikoen for ny kriminalitet er lav nok. Dermed adskiller behandlingsdommen sig markant fra fængselsstraffe, hvor længden er fastsat på forhånd.
Den mest almindelige kriminalitet i disse domme er vold eller trusler mod offentligt ansatte. Her vurderer retten ofte, at den dømtes psykiatriske funktionsniveau har været så nedsat, at straf alene ikke er formålstjenlig.
Aninas historie
En af dem, der endte med en behandlingsdom, er Anina. Hun har en lang psykiatrisk sygdomshistorik og var på gerningstidspunktet psykotisk og uden fast bolig. Episoden, der førte hende i retten, fandt sted juleaften året før, da hun var omkring psykiatrisk skadestue.
Hun blev senere sigtet for vold mod en tjenestemand. Ifølge anklageskriftet havde hun kastet kogende kaffe i hovedet på en lægesekretær. Selv oplevede hun situationen anderledes.
Det var da ikke med vilje.
I retten blev hendes tilstand centralt. Psykiaterens vurdering blev læst op:
Der vurderes fortsat risiko for impulsiv og selvskadende adfærd ved belastning.
Anklagemyndigheden tilsluttede sig anbefalingen om en betinget behandlingsdom med vilkår. Anina blev dermed pålagt ambulant psykiatrisk behandling i fem år, med mulighed for indlæggelse, hvis hendes tilstand forværredes.
Et liv uden fængsel, men ikke uden kontrol
En behandlingsdom betyder ikke frihed. Den indebærer faste møder, krav om medicin, tilsyn og pligt til at samarbejde med psykiatrien. Overtrædes vilkårene, kan dommen skærpes.
For Anina blev dommen samtidig en adgang til støtte, hun tidligere havde afvist. Hun fik kontaktperson, regelmæssig behandling og senere tilbud om en bolig på et bosted. Her bor man i egen lejlighed, men med støtte i hverdagen og personale tæt på.
I dag lever hun med faste rammer, laver mad, deltager i aktiviteter og har fået ansvar igen – blandt andet for en kat. Dommen er stadig gældende, men fylder mindre i hendes hverdag.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Dorte Palle. Fortællingerne i Psyken er fiktive men bygger på journalistisk research, rigtige fortællinger og er faktatjekket af overlæge og psykiater Bjørn Ebdrup. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil høre hele Aninas historie kan du lytte til afsnittet her
