Psykiatrien er ikke bare endnu et medicinsk speciale. Den er ifølge overlæge Bjørn Ebdrup også en slags restkategori: det sted i sundhedsvæsenet, hvor patienter ender, når ingen kendt organisk årsag kan forklare deres symptomer. Det lyder brutalt, men pointen er hverken kynisk eller defaitistisk. Tværtimod peger den på, hvad psykiatrien faktisk kan og skal, og hvorfor faget både er svært og uundværligt netop nu.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som en psykisk sygdom, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger, faktatjekket og udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Historien om syfilis kan være en nøgle til at forstå, hvordan nogle af de fænomener, som vi traditionelt har opfattet som psykiske eller mentale, i virkeligheden viser sig at have en biologisk forklaring og dermed egentlig hører hjemme i et andet lægeligt speciale end psykiatrien.
Psykiatrien er blevet et svært speciale, fordi de diagnoser og lidelser, vi kender behandling for, gives til lægelige specialer
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
– Et eksempel på at nogle ting som har været i psykiatrien som nu er infektionsmedicinen, neurologien er sygdommen syfillis, siger han
Før antibiotikaens æra var syfilis udbredt og frygtet, og de sene neurologiske konsekvenser gav psykiatriske symptomer, som datidens fagfolk tolkede som egentlig sindssyge.
– De psykiske symptomer på grund af nervepåvirkning gjorde patienterne sindssyge. Men de skulle behandles med pencilin.
Grænserne mellem psykiatrien og de andre lægelige specialer, især neurologien, er ikke faste, forklarer han. De flytter sig i takt med, at vores viden udvikler sig. Når forskningen finder en konkret biologisk mekanisme bag et fænomen, som tidligere blev forstået som psykisk, så bliver det som regel flyttet ud af psykiatrien og over i et andet speciale. Psykiatrien “afgiver” det, man nu kan forklare biologisk og står tilbage med det, som endnu ikke har en klar forklaring.
– Sådan er det at, psykiatrien er blevet et svært speciale, fordi de diagnoser og lidelser, vi kender behandling for, gives til lægelige specialer som eksempelvis infektionsmedicinen. Og så sidder vi tilbage i psykiatrien med alt det, man ikke kan forklare i somatikken. Alt det, vi ikke kan forklare med organiske årsager. Når vi finder årsagen, giver vi lidelsen til et andet specialeområde, siger Bjørn Ebdrup.
Bjørn Ebdrup beskriver det selv som en ydmyg og ambitiøs definition af psykiatriens domæne: Faget står vagt om det uoplyste indtil det ikke længere er uoplyst.
Den pludselige psykose
Det er et spørgsmål om tid, før der findes en kur til at dæmpe mange af de psykiske tilstande
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
Et andet eksempel på en tilstand, der længe kunne ligen psykiatri, men ender i neurologien er det nyere sygdomsbegreb limbisk encefalit.
– Sygdommen opstår som en pludselig psykotisk tilstand hos tidligere raske personer, og de kan blive meget voldsomme og sindssyge, men årsagen kommer typisk efter en mindre operation, infektion eller eksempelvis en blindtarmsoperation, siger Bjørn Ebdrup.
Bjørn Ebdrup forklarer, at man nu ved, at årsagen er, at kroppen er begyndt at lave autoantistoffer imod receptorer i hjernen, og det er årsagen til, at patientens svære psykiske symptomer, vrangforestillinger og aparteadfærd.
Den grundlæggende behandling er ikke antipsykotisk medicin, man skal derimod have renset sit blod for autoantistoffer. Og efter den opdagelse kom sygdommen ind i neurologien.
Kernen: fraværet af kendt organisk lidelse
Ebdrup formulerer en sætning, der næsten kunne stå som definitionen på psykiatriens aktuelle mandat:
Og så sidder vi tilbage i psykiatrien med alt det, man ikke kan forklare i somatikken
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
– Kriteriet for ICD10 er ‘fravær af kendt organisk lidelse’ og det er jo egentlig kernen af psykiatrien, siger han.
Det er ifølge Bjørn Ebdrup både præcist og udfordrende. Præcist, fordi det diskret fastslår, at psykiatriens diagnosearbejde begynder, hvor somatikkens forklaringer slipper op. Udfordrende, fordi det samtidig lægger et stort pres på klinikeren: at udrede, behandle og støtte, mens videnskaben endnu ikke har leveret et entydigt biologisk svar og uden at falde for fristelsen til at overbehandle eller overforklare.
Selv er Bjørn Ebdrup er ikke i tvivl om, at landskabet vil bevæge sig videre:
– Det er et spørgsmål om tid, før der findes en kur til at dæmpe mange af de psykiske tilstande.
Han peger også på, at nogle af de tilstande, vi i dag rubricerer som udviklingsforstyrrelser, kan vise sig at have tydeligere biologiske signaturer, end vi lige nu kan påvise:
– Der er formentlig nogle personer, som opfylder kriterier for autisme, som man formentlig kan finde klare biologiske årsager til. Det kunne eksempelvis være, at man har haft inflamationssygdomme, da man har lille, siger han
Stedet for det uforklarlige
Hvis Ebdrups analyse skal koges ned til en enkelt sætning, er denne nok den mest præcise og udfordrende:
– Og så sidder vi tilbage i psykiatrien med alt det, man ikke kan forklare i somatikken.
Men det skal ifølge Bjørn Ebdrup ikke forstås som et nederlag, men som et mandat. Psykiatrien er stedet, hvor man tager ansvar for det uforklarlige indtil forklaringen melder sig.
Hvis du gerne vil blive klogere på de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som en psykisk sygdom, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her. Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
