Leyla er 16 år, ny på et opholdssted og ivrig efter at høre til. En sensommeraften på legepladsen med vennerne åbner hun sin første ballon med lattergas. Lyden af siven og hvæs blander sig med dåsemusik og latter. Hun mærker straks, hvordan verden snurrer, og stemmerne omkring hende bliver forvrængede.
Jeg føler mig svimmel, men ikke på en ubehagelig måde. Mere sådan svævende. Og bare sådan helt vildt glad indeni. Stemmerne omkring mig lyder forvrængede, som om nogen trækker dem gennem vand
I begyndelsen er det bare sjov, men hurtigt flytter gassen fra fælleslegen ind på hendes værelse. Det bliver en vane, som Leyla ikke kan overskue at slippe, selv når hun er alene.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Det er så meget nemmere at skjule gassen for de voksne. Hash var altid et sats… men gassen? Den siger de voksne ikke en skid til
Legen bliver livsfarlig
Risikoen går op for Leyla på en biltur, hvor hun og hendes venner inhalerer direkte fra flasker. Pludselig mister ham der kører bilen bevidstheden, og bilen slingrer faretruende. Leyla griber fat om rattet og kæmper for at holde bilen på vejen:
Jeg prøver, så godt jeg kan!” hyler hun, mens biler dytter omkring dem.
Det overlever vi ikke, det her. Er det sådan her jeg skal dø?
tænker hun
De klarer sig heldigvis uden alvorlig skader, men oplevelsen ændrer ikke Leylas trang til gassen. Tværtimod søger hun rusen endnu mere intenst, og gasflasker bliver snart en fast del af hendes hverdag.
Kroppen betaler prisen
Langtidsmisbrug af lattergas kan have alvorlige konsekvenser. Lattergas fortrænger ilten i blodet, hvilket kan føre til svimmelhed, balanceproblemer, hallucinationer og i værste fald kvælning. Over tid nedbrydes kroppens lager af B12-vitamin, hvilket kan skade nerverne i rygmarven og gøre det svært at gå. For Leyla viser skaderne sig i prikken og følelsesløshed i fingre og tæer samt svækkede muskler.
Jeg kan se, at begge fødder er solidt plantet på jorden, men jeg kan slet ikke mærke underlaget under dem
Efter flere besvimelser og nær-kvælningssituationer når Leyla endelig sin grænse. Hun stopper med gassen og mærker langsomt kroppen komme sig, men følgerne af misbruget er stadig til stede.
Et stigende problem blandt unge
Selvom mange ser lattergas som harmløs, viser undersøgelser, at næsten hver femte elev i hovedstadsområdet har prøvet det. Brugen af store patroner er steget markant, og politikerne diskuterer nu at sidestille det med narkokørsel på grund af de livsfarlige konsekvenser i trafikken.
Leylas historie er både en advarsel og et indblik i, hvordan let tilgængelige rusmidler kan udvikle sig til et farligt misbrug. Selvom hun har oplevet alvoren på egen krop, viser hendes fortælling også, hvor hurtigt fascinationen af eufori kan blive stærkere end frygten for konsekvenserne.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Fortællingerne i Psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.















