Da den 21-årige Gunnar Sandvej i 1961 mødte op på Frederiksberg Hospital for at få behandling mod sin tvangsprægede håndvask, troede han, at han skulle have en ny form for terapi.
I stedet fik han serveret et glas vand med LSD.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Ingen fortalte ham, hvad behandlingen indeholdt.
Behandlingerne fortsatte gennem flere måneder, og doserne blev gradvist sat op. Ved den sjette behandling var dosis mere end tredoblet. Gunnar blev overbevist om, at han skulle dø, fik alvorlige hallucinationer og udviklede efterfølgende langvarige psykiske følger.
Ombudsmanden kunne ikke ændre dommen
Man kan gå til ombudsmanden med en sag, hvor man som borger vil klage over forvaltningen, en forvaltningsafgørelse
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Gunnar brugte mere end ti år på at forsøge at få anerkendt, at behandlingen havde ødelagt hans liv.
Han tabte sagen ved domstolene, men gav ikke op. I stedet klagede han til Folketingets Ombudsmand.
Ifølge lektor i forfatningsret Sune Klinge er netop det ombudsmandens rolle.
– Man kan gå til ombudsmanden med en sag, hvor man som borger vil klage over forvaltningen, en forvaltningsafgørelse, siger han.
Grundlovens §55
Ordlyd:
Ved lov bestemmes, at Folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.
Hvad indeholder paragraffen?
Paragraffen danner grundlaget for Folketingets Ombudsmand, som fører tilsyn med den offentlige forvaltning og behandler klager fra borgere over myndighedernes sagsbehandling.
Hvad betyder den?
Bestemmelsen sikrer, at borgere har en uafhængig instans, de kan klage til, hvis de mener, at myndighederne har behandlet dem forkert. Ombudsmanden kan ikke ændre domstolenes afgørelser, men kan kritisere myndighedernes praksis og være med til at ændre den til gavn for fremtidige borgere.
Ombudsmanden kunne ikke ændre domstolenes afgørelse eller skaffe Gunnar en erstatning. Til gengæld konkluderede institutionen, at der var et alvorligt problem med den måde, patienter blev informeret om LSD-behandlinger.
På den baggrund blev pligten til at oplyse patienter om deres behandling skærpet.
Banede vejen for erstatning
Ombudsmanden gik senere endnu videre og foreslog en særlig erstatningsordning til tidligere LSD-patienter.
Forslaget blev først afvist politisk.
Men efter flere års journalistisk afdækning af sagen fremsatte SF et lovforslag, som blev vedtaget i 1986. I de følgende år modtog 154 tidligere LSD-patienter erstatning.
Gunnar Sandvej nåede dermed at få den oprejsning, han havde kæmpet for i årtier. Hans klage ændrede ikke hans egen retssag, men den blev med til at ændre reglerne for patienters rettigheder og satte Folketingets Ombudsmand i centrum som borgernes vagthund over for myndighederne.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
