Da Erik Scavenius i efteråret 1942 bevæger sig ind i det nazistiske magtcentrum i Berlin, er det ikke kun Danmarks udenrigspolitik, der står på spil. I baggrunden tikker en forfatningsmæssig deadline.
Grundlovens § 32 fastslår, at folketingsmedlemmer vælges for fire år, og at der skal afholdes nyvalg inden periodens udløb. For Danmark betyder det et valg senest i foråret 1943, ellers er regeringen i strid med grundloven.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Erik Scavenius er netop blevet udpeget som statsminister efter pres fra Tyskland. Han er partiløs, erfaren diplomat og opfattes af tyskerne som en mand, de kan have tillid til. Men tillid har en pris.
Bestemmelsen i 32 gør flere spændende ting ved folkestyret
Sune Klinge, forfatningslektor
Nazisterne stiller krav, der i praksis gør et frit og lige valg umuligt: Kommunisterne skal holdes ude, der må ikke føres valgkamp mod det danske nazistparti, og det tyske mindretal skal have adgang til Christiansborg uden mandat.
Fire år er ikke til forhandling
Forfatningslektor Sune Klinge peger på, at § 32 er helt central for forståelsen af presset på regeringen:
– Bestemmelsen i 32 gør flere spændende ting ved folkestyret. For det første har vi noget om løbetiden på et folketings udpegning. Den er fireårig. Vi ved altså, at der skal komme et nyvalg inden for fire år. Ikke bare udskrive, men også afholde nyvalg inden for fire år.
Grundlovens §32
Indhold:
- Stk. 1: Folketingsmedlemmer vælges for fire år.
- Stk. 2: Regeringen kan udskrive nyvalg før tid.
- Stk. 3: Statsministeren har pligt til at sikre, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
- Stk. 4: Mandater bortfalder ikke, før et nyvalg har fundet sted.
- Stk. 5: Særlige regler kan fastsættes for færøske og grønlandske mandater.
- Stk. 6: Mister et medlem sin valgbarhed, bortfalder mandatet.
- Stk. 7: Nye medlemmer afgiver en højtidelig forsikring om at overholde grundloven.
Betydning:
Paragraffen sikrer kontinuitet i folkestyret og fastlægger både en maksimal valgperiode og en pligt til at afholde valg. Erfaringerne fra besættelsen førte til ændringer i 1953, så der i dag er indbygget et forbehold for helt ekstraordinære situationer som krig.
Selvom der i bestemmelsen formelt står, at det er kongen, der udskriver valg, er det i praksis regeringen og statsministeren der har både retten og pligten. Som Sune Klinge formulerer det:
– Det er regeringen, der bestemmer, hvornår der afholdes valg.
Men kan man overhovedet tale om et grundlovsmæssigt valg, når en besættelsesmagt dikterer rammerne?
Et valg med vilkår
I begyndelsen af 1943 intensiveres forhandlingerne med den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best. Kravene er ultimative, men uden et valg risikerer regeringen at blive erklæret illegal.
I det interne nimandsudvalg på Christiansborg er modstanden stor. Et valg under disse vilkår betegnes som det mest udemokratiske i Danmarks historie.
Erick cavenius argumenterer nøgternt for, at alternativet kan være værre. Hvis Tyskland vinder krigen, er demokratiske hensyn alligevel sat ud af kraft. Hvis Tyskland taber, vil de påtvungne indrømmelser miste deres betydning.
Den 8. marts 1943 udskrives valget, akkurat i tide før fireårsfristen udløber.
Valgdeltagelsen bliver historisk høj, omkring 90 procent, og over 90 procent stemmer på samlingsregeringens partier. Det danske nazistparti går ikke frem. Grundloven er overholdt, men på en knivsæg.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom det danske valg under krigen kan du lytte til afsnittet her; § 32: En fornærmet Hitler er statsministerens hovedpine, eller i din fortrukne podcastapp.
