Da Augo Lynge i 1953 blev valgt ind i Folketinget, var det et direkte resultat af Grundlovens § 31. For første gang fik Grønland to mandater og dermed en stemme i det danske folkestyres centrum.
Augo Lynge ville bruge mandatet til at påvirke konkrete beslutninger, også når de var upopulære.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Et af de største spørgsmål i midten af 1950’erne var planerne om en helårlig sejlrute mellem Grønland og Danmark. Ministeren for Grønland, Johannes Kjærbøl, pressede hårdt på. En fast vinterrute ville styrke eksporten, især fiskeriet, og binde Grønland tættere til Danmark.
Men for Augo Lynge var sagen mere kompleks.
Økonomisk gevinst men med risiko for livstab
Augo Lynge kendte havet. Han havde selv fisket i Grønland og oplevet vinterstorme, is og arktisk mørke.
Hensynet bag paragraffen er jo at sikre, at Folketinget bliver sammensat på en måde, som er demokratisk
Sune Klinge, forfatningslektor
I marts 1957 stod han på Folketingets talerstol og advarede direkte mod at sejle med passagerer i vintermånederne.
Han gjorde det klart, at der var en afgørende forskel på at sejle med varer og med mennesker. Helårsejlads kunne være nødvendig af hensyn til Grønlands økonomi, men risikoen for passagererne var efter hans vurdering for stor.
Augo Lynge foreslog derfor en pause i passagersejladsen i årets hårdeste måneder.
Advarslen blev noteret. Beslutningen blev en anden.
Men Johannes Kjærbøl afviste advarslerne. Han fremlagde en erklæring fra Den Kongelige Grønlandske Handels kaptajner, som gav indtryk af fuld opbakning til vintersejlads. Erklæringen blev afgørende, Folketinget stemte ja, og vejen blev banet for det nye, moderne skib M/S Hans Hedtoft.
Augo Lynge tabte slaget.
Hvad han ikke vidste, var, at erklæringen var resultatet af hårde interne forhandlinger, og at den oprindelige vurdering fra kaptajnerne havde været langt mere kritisk.
Et demokratisk system
Forfatningslektor Sune Klinge understreger, at Grundlovens § 31 ikke sikrer, at de rigtige beslutninger bliver truffet, kun at de bliver truffet demokratisk.
Grundlovens §31
Indhold:
Grundlovens § 31 fastslår, at Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Valgloven fastsætter de nærmere regler for valgmåden, herunder mandatfordeling og valgkredse. Paragraffen åbner også for særlige regler om Grønlands repræsentation i Folketinget.
Betydning:
Paragraffen sikrer et demokratisk sammensat Folketing og giver vælgerne beskyttelse mod pres og stemmekøb. Den gør det muligt for Grønland at være repræsenteret politisk, men den kan ikke forhindre, at politiske advarsler bliver overhørt.
– Jamen, hensynet bag paragraffen er jo at sikre, at Folketinget bliver sammensat på en måde, som er demokratisk, siger han.
Da advarslen blev til virkelighed
I januar 1959 sejlede M/S Hans Hedtoft ud fra Grønland med kurs mod Danmark. Ombord var Augo Lynge. Syd for Kap Farvel ramte skibet et isbjerg. Det synkefrie skib sank. Alle 95 ombord omkom.
Det var netop det scenarie, Augo Lynge havde advaret imod fra Folketingets talerstol.
Efter forliset blev Johannes Kjærbøl mødt af hård kritik og anklager om at have vildledt Folketinget. Der blev aldrig rejst rigsretssag, for demokratiet havde fungeret formelt.
Skibet der sank er senere blevet kendt som Danmarks Titanic.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele sagen om Danmarks Titanic og forstå hvordan loven om lovforslag, kan du lytte til afsnittet her; § 31: Det udskældte skib, der bliver kendt som Danmarks Titanic, eller i din fortrukne podcastapp.
