Marco har taget anabole steroider i omkring ti år. Styrketræningen, de pumpede muskler og følelsen af uovervindelighed er blevet en del af hans identitet. Men siden kæresten Camilla fødte deres søn Anton, er forbruget skredet. Og bivirkningerne kan ikke længere gemmes bag en tanktop og hård træning. Humørsvingningerne, fraværet og de stadigt hårdere kure skaber sprækker i hverdagen – og en aften sprækker det hele.
En krop bygget på krudt
Efter endnu en intens træning smider Marco tasken i entréen og flekser foran spejlet. Han søger den sidste brik til den perfekte aften: steroid-sættet i kommodens øverste skuffe. Men skuffen er tom.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællingerne i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Skuffelsen bliver på et øjeblik til raseri. Emballage, indlægssedler og blisterpakker flyver, skuffer rykkes ud.
Camilla stikker hovedet ind til larmen fra soveværelset og børneværelsets godnatsang i baggrunden.
– Gider du lige? Jeg prøver at putte Anton. Hvorfor kaster du sådan rundt med tingene?
Marco svarer forpustet:
Det er ikke ligefrem fordi, jeg synes det er sjovt, men jeg kan ikke finde min medicin, og jeg er sikker på, der var mere tilbage
Camilla læner sig mod dørkarmen, kølig i blikket:
– Medicin… pfh… Måske skulle du prøve at styre dig lidt. Anton kan høre dig derinde. Eller er du bare ligeglad med ham?
Da det går op for Marco, at Camilla har ryddet ud i skuffen, koger det over.
Hvad har du gjort af mine ting, Camilla? Det hele var i skuffen i morges, hvad har du gang i?
– Jeg har ryddet op. Fjernet lortet. Du lover at skære ned, men så bliver der bare bestilt mere. Jeg er færdig med det her, svarer hun.
Marco protesterer:
– Jeg kan ikke stoppe nu, lige midt i en kur!
– En kur!? Gider du godt lade være med at få det til at lyde som om, at du er døende, siger Camilla.
Han bider fra sig:
Jeg gider ikke ligne en eller anden lille skoledreng… Man er ikke en rigtig mand, hvis man ikke vejer over 100 kilo
Camilla skyder tilbage:
– Hvordan skal jeg respektere en mand, der kigger mere på sig selv i spejlet end på sin kæreste og søn? Hvornår har du sidst været her for os? Du er enten i centeret, eller også står du og skyder dig selv i ballen med en skide kanyle!
Anton begynder at græde.
– Flot. Så fik du også vækket Anton. Er du så tilfreds? Får du ham til at sove igen? Så får han da i det mindste set noget til sin far i dag, hvæser Camilla, før hun går.
Hvad steroider gør ved krop og sind
I WHO’s diagnosesystem ICD-10 ligger “Misbrug af steroider eller hormoner” under F55.5, som en del af gruppen “Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer”. De anabole androgene steroider, som Marco tager, efterligner det mandlige kønshormon testosteron. Effekten er opbyggende: mere muskelmasse, større styrke, påvirkning af knogler, røde blodlegemer, sexlyst og energi.
Men prisen kan være høj. Bivirkningerne spænder fra acne, opsvulmet ansigt, hjerte- og leverproblemer til psykiske udsving som aggression, depression og humørskift, især ved længerevarende og tungt brug.
Kurerne varer typisk 6 til 12 uger ad gangen og kan forstyrre kroppens egen hormonproduktion. Når kroppen druknes i kunstige mængder, nedreguleres testiklernes testosteronproduktion, hvilket blandt andet kan medføre, at de skrumper.
I Marcos og Camillas liv har konsekvenserne fået et konkret ansigt: udfordringer med at få barn nummer to. Camilla foreslår lægetjek men Marco afviser skarpt:
Jeg fejler ikke noget! Det kan lige så godt være dig. Hvorfor kan du ikke bare starte i fertilitetsbehandling, hvis det barn betyder så meget for dig?
Camilla standser ham:
– Bare fordi du fylder dig med alt muligt lort, betyder det ikke, at vi andre har lyst til det!
Køkkenet, kontoen og kortslutningen
Der går nogle dage.
Marco kommer sent hjem til et køkken, der ligner en slagmark efter aftensmaden. Skåle og fade er tomme – undtagen salaten, som han foragter. Han leder efter “rigtig mad”, da Camilla stormer ind:
– Hvorfor fanden er der blevet trukket 3.743 kr. på vores madkonto fra noget der hedder “Elite Suppliments”?
Marco sukker:
– Camilla, jeg er træt og sulten og vil bare gerne have noget aftensmad.
Hun ser ham an:
Du skulle se dig selv. Bumser op og ned ad ryggen, et ansigt som en ballon – er det virkelig sådan, du gerne vil se ud?
Der er mere end hud og hævelse på spil. For Marco føles en dag uden træning som tankemylder og selvforagt. Uden musklerne og uden centret, ved han slet ikke, hvem han selv er. Midt i hans forsvar rammer Camillas ord lige i solar plexus:
Der er sgu da heller ikke nogen, der gider være sammen med en mand, der ikke kan få den op at stå halvdelen af tiden.
En tallerken smadres mod gulvet. Marco griber Camillas skuldre, han forsøger at råbe, men stammer ordene ud:
– Jeg kan bare ikke… Du forstår det ikke…
Camilla vrister sig løs, tager Anton på armen og forsvinder ud af døren, der smækker bag hende.
Afhængighedens greb og et behandlingshul
Marcos mønstre ligner det, fagfolk beskriver som steroidafhængighed: stigende doser, kortere pauser, fortsat brug trods skader, og prioriteringer, der skubbes fra familie mod træning. I pauserne mellem kure mærker han lav sexlyst, rejsningsproblemer, nedtrykthed og træthed, hvilket er typiske ophørssymptomer, der frister til at genoptage forbruget.
Forskning på dyr peger på, at anabole steroider kan påvirke hjernens belønningssystem; over tid kan det skabe afhængighedslignende mekanismer. En mulig forklaring er øget dopaminproduktion – samme signalstof, der udløses ved naturlige belønninger som mad, træning og sex.
Midt i kompleksiteten står et praktisk problem: Der findes endnu ingen offentlig behandling i Danmark, der er specifikt målrettet steroidmisbrug. I praksis henvises mennesker som Marco til tilbud for stofmisbrug eller til psykiatrien, alt efter symptombilledet.
Og så er der spørgsmålet om fertilitet. Camilla aner, at misbruget kan spænde ben for drømmen om endnu et barn. En undersøgelse fra Bispebjerg Hospital peger på, at fertiliteten blandt steroidbrugere er markant lavere end hos jævnaldrende mænd, der ikke tager steroider. Især under aktivt forbrug. Tilgengæld viser undersøgelsen også, at fertiliteten kan bedres, hvis man stopper.
Et krav og en chance
Stilheden i stuen er tyk. Marco sidder tungt i sofaen og stirrer på telefonens sorte skærm. Tvivlen siver ind: Hvad hvis de ikke kommer tilbage? Har han forandret sig så meget, at Camilla ikke kan genkende ham?
Så vibrerer telefonen. Det er fra Camilla:
Anton og jeg er taget hjem til min mor. Jeg ringer til lægen i morgen og får en tid til os. Hvis du ikke møder op, Marco, så er det slut.
Ordet “slut” hænger i luften. Marco lader blikket glide gennem rummet. Måske er det tid til at tage det alvorligt. Han er ikke klar, men han vil ikke miste dem. En samtale med lægen kan være første skridt, om ikke andet så for Camilla og Anton.
Han slukker telefonen. Mørket i skærmen spejler et andet spejl end det i soveværelset: et, hvor styrke ikke kun handler om muskler, men om at møde op, også når det gør ondt.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
