Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Kultur

Dronning Mary i tv, britisk boligstrid og prinsesse Isabella i stormvejr

ROYALT NYT. Fra dansk havemagi til britiske flytteroderi og en ung prinsesses kontroversielle t-shirt: De europæiske kongehuse har haft travlt med at skabe overskrifter.

Vært: Silla Bakalus, journalist og Kongehusekspert Gæst: Trine Larsen, foredragsholder og tidligere kongehusreporter Gæst: Emma Paaske, historikerGrafik: Omar Ghali

Onsdag aften d. 20. august kunne DR-seere opleve dronning Mary i programmet Søren Vesters have. Her viste hun rundt i haven ved Fredensborg Slot, hvor der er etableret en ny ”vild have”.

Jeg kunne godt lide, at hun ikke slog sig op som haveekspert

Jakob Steen Olsen, kongehusekspert

Ifølge historiker og arkivar ved Danmarks rigsarkiv Emma Påske indskriver Mary sig dermed i en lang tradition:

– Der er utrolig mange dronninger, der har anlagt haver rundt omkring. Ingrid på Gråsten er måske den mest kendte, hvor hun anlagde Rosenhaven. Mary skriver sig ind i den historie.

Mary understregede selv, at hun er nybegynder. Og netop den jordnære tilgang virker, vurderer kongehusekspert Jakob Steen Olsen: 

– Jeg kunne godt lide, at hun ikke slog sig op som haveekspert. Hun sagde, at hun prøver sig frem – og det er jo sympatisk.

Kate og William skifter slot – og skaber egne rammer

I Storbritannien har spørgsmålet om bolig sat sindene i kog. Kong Charles ønskede at flytte sin bror, prins Andrew, ud af Royal Lodge ved Windsor, men efter store forhandlinger bliver Andrew boende. I stedet får prins William og prinsesse Kate en ny bolig i Forest Lodge, et større hus i området.

– Det siger noget om, at de vil skabe deres egne rammer. De har haft hårde år med sygdom i familien, og det giver mening at starte på en frisk i nye omgivelser, siger Jakob Steen Olsen.

Flytningen ses som led i en normaliseringsproces, hvor den yngre generation af britiske kongelige i højere grad selv vil bestemme rammerne for deres familieliv.

Isabella i t-shirt-debat: “bollet ham i går”

Herhjemme er det prinsesse Isabella, der har vakt opsigt. Til en Suspekt-koncert blev hun fotograferet i en band-t-shirt med teksten ”Bollet ham i går”.

Det kan være et plus, at hun viser sig som en helt almindelig teenager. Men i kongehuset vil man nok mene, at hun skal tænke over, at hun ikke er som alle andre

Emma Påske, historiker og formidler

Komedian og tv-vært Casper Christensen var ikke imponeret: 

– Hvis min datter gik rundt med sådan en t-shirt, så ville jeg stoppe det. Jeg forstår ikke, hvordan vi kan hylde det.

Men Jakob Steen Olsen ser også en anden side af sagen:
 

– Jeg kan ikke blive farvet over det. Det kan være et plus, at hun viser sig som en helt almindelig teenager. Men i kongehuset vil man nok mene, at hun skal tænke over, at hun ikke er som alle andre.”

Historiker Emma Påske supplerer: 

– De unge kongelige skal også have lov til at være unge. Men det handler om balance – de skal også signalere seriøsitet.”

Kongelige på godt og ondt

Mens Marius Borg Høiby-sagen i Norge skaber en af de største kriser i nyere tid, viser de andre historier fra kongehusene en anden virkelighed: Kongelige, der søger normalitet, private rammer og ungdommelig frihed – men som altid må forholde sig til offentlighedens skarpe blik.

Læs også, hvordan Mette-Marits fødselsdag overskygges af sønnens voldtægtstiltale

Læs alle afsnit i artikelserien Kongeland her


Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.

Lyt til episoden her hvis du vil drykke endu mere ned i sagens detaljer, og hvad det kan have af betydning for det norske kongehus