Amber Heards vidneudsagn i retssagen mod Johnny Depp blev i 2022 klippet ud, delt på sociale medier og genopført i tusindvis af videoer. For mange blev retssagen et internetfænomen.
Og netop dét er ifølge lydforsker Anne-Sofie Udsen et eksempel på en grundlæggende magtforskydning.
– Når vi løsriver den her stemme, så bliver den fjernet fra sin originale kilde. Herved bliver den også fjernet fra den oprindelige krop, altså det oprindelige subjekt, der har talt, siger Anne-Sofie Udsen.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: MAGTENS STEMMER
Hvem får lov til at tale? Og hvorfor bliver nogle stemmer hørt mere end andre?
I Magtens Stemmer undersøger vi, hvordan stemmer, klang og lytning former vores forestillinger om autoritet, troværdighed og køn.
Hvorfor føles en dyb mandestemme ofte mere overbevisende end en lys? Hvorfor taler så mange digitale assistenter med kvindestemmer? Og hvad sker der, når stemmer bliver manipuleret, ignoreret eller misbrugt?
Serien bevæger sig fra hverdagens teknologiske stemmer til gadelivets catcalls, fra pornoindustriens performative støn til de måder kvindelige stemmer kan forvrænges og spredes digitalt.
Sammen med lydforsker og ph.d. Anne-Sofie Udsen undersøger vi, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen.
Lyt til Magtens stemmer her, eller i din fortrukne podcastserie
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie
Når et lydklip først er blevet løsrevet fra situationen, begynder det at leve sit eget liv.
Fra vidnesbyrd til råmateriale
Anne Sofie Udsen beskriver processen som en form for løsrivelse.
I min forskning taler jeg om det her fænomen som, at de her lydklip bliver til ekkoer
Anne Sofie Udsen, lydforsker
Den, der klipper, vælger et udsnit. Den, der deler, sender det videre. Den, der remixer, giver det ny betydning.
Og i den proces mister taleren gradvist kontrollen.
– Hvis jeg går ind og tager noget af din stemme og klipper det ud, så går jeg jo ind og bruger dit indhold, dine ord, som et råmateriale. Jeg må godt sætte det ind i en ny kontekst, jeg må gøre grin med det, siger Anne-Sofie Udsen.
Dermed opstår et nyt magtforhold.
– Jeg tager jo både et ejerskab, men egentlig også en dominerende rolle over for din agens. Du mister jo kontrollen, siger Anne-Sofie Udsen.
Ekoet ændrer betydningen
For at forklare mekanismen bruger Anne-Sofie Udsen billedet af et ekko.
Et ekko er ikke blot en gentagelse. Det er en forsinket og forvrænget gentagelse, som langsomt bevæger sig væk fra sin oprindelige kilde.
– I min forskning taler jeg om det her fænomen som, at de her lydklip bliver til ekkoer, siger Anne-Sofie Udsen.
Hun peger på den græske myte om Eko, som mister sin egen stemme og kun kan gentage andres ord.
Vi rykker fokus væk fra vidnet og deres vidnesbyrd, og hen imod, hvordan vi som tilhørere og tilskuere har holdninger til vidnesbyrdet
Anne Sofie Udsen, Lydforsker
Men i nyere fortolkninger bliver gentagelsen også forstået som en form for modstand.
– Der er en del af forskningen i den her Eko-myte, der taler om, at hun faktisk går ind og yder noget modstand. At hun bruger ekkoet aktivt. At hun bruger ekkoet til at forme ny mening, selvom hun ikke har sin egen stemme, siger Anne-Sofie Udsen.
Det samme sker i dag på sociale medier.
Hver gang et klip deles, gentages eller remixes, opstår der en ny betydning.
Et skrig kan koste et valg
I 2004 blev den amerikanske præsidentkandidat Howard Dean landskendt for et enkelt begejstret råb efter et valgnederlag i Iowa.
I salen druknede råbet i jubel og kampagnestemning. På tv blev publikumslyden fjernet, så seerne primært hørte hans stemme.
Resultatet blev et af internettets tidligste politiske memes.
Læs også: Vi dømmer personen bag stemmen før indholdet
Klippet blev sendt hundredvis af gange på nationale tv-stationer, genbrugt i satire og omtalt som et symbol på manglende kontrol.
Pointen var ikke, hvad Dean sagde, men at stemmen blev skilt fra det rum, der forklarede den.
Fra at lytte til at reagere
Ifølge Anne-Sofie Udsen er sociale medier gået endnu videre.
Tidligere var et vidnesbyrd noget, publikum skulle høre. I dag bliver det samtidig råmateriale til nyt indhold.
Hun henviser til forskning i, hvordan traumer og vidnesbyrd cirkulerer online.
– Vi rykker fokus væk fra vidnet og deres vidnesbyrd, og hen imod, hvordan vi som tilhørere og tilskuere har holdninger til vidnesbyrdet. Om vi liker det, deler det eller kommenterer på det, siger Anne-Sofie Udsen.
Dermed sker der et afgørende skifte. Vidnesbyrdet bliver ikke længere kun noget, vi lytter til. Det bliver noget, vi bruger.
Sonisk dominans
Anne-Sofie Udsen kalder fænomenet sonisk dominans. Altså situationer, hvor andre overtager kontrollen over en stemmes betydning. Det handler ikke om at censurere eller få nogen til at tie stille, men om magten til at bestemme, hvad stemmen efterfølgende skal betyde.
– Det kan jeg bruge, som jeg vil. Jeg behøver ikke at have din tilladelse, siger Anne-Sofie Udsen om den proces, hvor lydklip løsriver sig fra deres ophav.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Magtens Stemmer med Rakkerpak Productions Omar Ghali som vært. Tilrettelagt og produceret af Rakkerpak Productions Dorte Palle.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen, kan du lytte til Magtens stemmer lige her, eller i din fortrukne podcastapp
Magtens stemmer er lavet i samarbejde med Science Report og Struer Museum
med støtte fra Carlsbergfondet.
