DISCLAIMER: Temaet i denne artikel omhandler selvmord. Afsnittet her kan vække svære følelser – især hvis du selv har selvmord tæt inde på livet. Mærk efter, om det føles rigtigt for dig at læse med, eller om du hellere vil springe artiklen over. Hvis du har tanker om selvmord – eller noget der minder om det, kan du ringe til Livslinjen på 70 201 201 eller skrive med en rådgiver her
Mørket ligger tungt, og stilheden føles larmende. Kim stirrer på uret, der langsomt tikker sig frem mod det tidspunkt, han længe har udset sig. To år efter sønnen Mathias’ død er han overbevist om, at han ikke længere kan leve videre.
Jeg ville ønske, at jeg bare kunne stoppe tiden, fryse den her og nu, eller endnu bedre – spole den to år tilbage, til før alt det her, før han forlod mig for altid
tænker Kim
Han har i månedsvis levet alene med sin sorg, trukket sig tilbage fra venner, arbejde og hverdag. De fagfolk, der ser på situationer som Kims, peger på diagnosen langvarig sorgforstyrrelse – en tilstand, hvor sorgen bliver altoverskyggende og ikke aftager med tiden.
EN RAKKERPAK ORGINIAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Et liv i stilstand
Mathias døde uventet af en hjertesygdom. Han var 20 år og boede det meste af tiden hos sin far. For Kim blev chokket dobbelt: få måneder forinden mistede han sit arbejde i en familiedrevet virksomhed, som han havde været en del af hele sit voksne liv.
Efter dødsfaldet satte han livet på pause. Mathias’ værelse står stadig urørt, som om han kunne træde ind ad døren når som helst.
Jeg griber fat om håndtaget med et spinkelt håb om, at han sidder dér og smiler, når jeg åbner døren. Det sker selvfølgelig aldrig
Rutinen med at besøge værelset er blevet både en trøst og en pine – et dagligt ritual, hvor savnet gnaver lidt dybere hver gang.
Langvarig sorgforstyrrelse – en omdiskuteret diagnose
Alle mennesker oplever sorg. Men hos nogle udvikler den sig til en tilstand, hvor livet går i stå. WHO har i diagnosesystemet ICD-11 indført betegnelsen langvarig sorgforstyrrelse. Den dækker over en intens og vedvarende sorgtilstand, som ikke aftager og som kræver behandling.
HVAD ER ICD SYSTEMET
ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
Psykiske lidelser er samlet i kapitlet F, hvor fx fobiske angsttilstande ligger under F40.
Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Hos Kim viser det sig som søvnløshed, håbløshed, skyld og en følelse af tomhed. Han kæmper med depressive symptomer og flashbacks, der minder om PTSD. Forskning peger på, at syv ud af ti mennesker med langvarig sorg samtidig har mindst én anden psykisk lidelse.
Ikke alle fagpersoner er enige om behovet for en særskilt diagnose. Nogle mener, at symptomerne allerede dækkes af depression eller PTSD. Andre ser diagnosen som et vigtigt redskab til at skelne mellem en naturlig sorgproces og en tilstand, hvor sorgen tager over og kræver professionel hjælp.
I Danmark vurderes det, at 15.000–20.000 mennesker hvert år udvikler en form for kompliceret sorg, som de ikke selv kan komme videre fra.
Et sidste afgørende øjebliks tøven
Fast besluttet på at gøre en ende på det hele tager Kim rebet med sig ud i skoven – et sted fyldt med minder om Mathias. Men på vejen opstår små forstyrrelser: en fundet nøglering fra en fælles ferie, et tilfældigt møde med en dreng, der hedder det samme som sønnen.
Da Kim står klar med rebet i hånden, sker det afgørende øjeblik. Nøgleringen falder ud af lommen, og kort efter bliver han afbrudt af en fremmed kvindes hund. Hun ser ham, ser rebet – og bliver stående.
Vil du ikke komme med mig og Buster? Jeg kører dig et sted hen, hvor der er nogen, der kan hjælpe dig
siger hun stille.
Kim nikker. Bare en enkelt gang.
At tale om selvmord kan redde liv
Selvmord sker sjældent uden forudgående tegn. Håbløshed, isolation og ændringer i søvn eller adfærd kan være advarselssignaler. Men alt for ofte forbliver de usete, fordi berøringsangst og tabu spærrer for samtalen.
I Danmark mister vi i gennemsnit én til to personer til selvmord hver dag.
Derfor er åbenhed, forebyggelse og opsporing afgørende.
Kims historie – selvom den i Psyken er fiktiv – bygger på virkelige erfaringer. Den viser, hvor hårdt sorgen kan ramme, og hvor livsvigtigt det kan være, at nogen griber ind i rette tid.
Problematikken med langvarig sorgforstyrrelse
Overlæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup, Bjørn Ebdrup, peger på nogle udfordringer ved diagnosen, som man kan være opmærksomme på.
Han forklarer, at der generelt er en tendens til, at der kommer flere nye diagnoser. Nogle af dem tilbyder, udover symptomer, også en forklaringsmodel på, hvorfor man har det svært – eksempelvis langvarig sorgforstyrrelse, hvis man skal have oplevet et tab for at få stillet diagnosen.
– Hvis man skal være tro mod drømmen om at en diagnose skal forklare noget biologisk, bliver det i hvert fald sværere, jo flere diagnoser der kommer, siger han
Bjørn Ebdrup forklarer, at de nuværende diagnosesystemer beskriver mange forskellige symptomdomæner og fænomener, som i vid udstrækning er dækkende for, hvordan man kan have det som menneske.
-Når man laver nye diagnoser så indeholder de langt hen af vejen en ny kombination af de samme symptomer. Derfor er det ikke sikkert at mange flere diagnoser med nye sympotomkombinationer kommer til at repræsentere en underliggende biolog bedre.
Bjørn Ebdrup forklarer, at man tidligere har talt om en endogen og en eksogen depression. Den endogene kommer indefra uden en ydre forklaring, hvor den eksogene opstår efter en ydre påvirkning.
-Langvarig sorgforstyrrelse er dybest set en reintroduktion af den tanke, som man forlod. Grunden til man forlod tanken var at behandlingstilbuddet var det samme og prognosen var det samme og det havde derfor ingen konsekvens.
Dog peger han også på det gode ved diagnosen, netop at en ydre forklaringsmodel kan tilbyde, at der opstår et fælles sprog med patienten for, hvad og hvorfor livet er svært.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv kæmper med selvmordstanker, kan du ringe til Livslinjen på 70 201 201 eller chatte med en rådgiver her
