I december 1895, midt i Würzburgs bidende kulde, står en 50-årig fysikprofessor i et mørkt laboratorium. Sorte gardiner skærmer for lyset udefra, og kun et svagt skær fra et mærkeligt apparat, et Crookes-rør, lyser op. Her arbejder Wilhelm Conrad Röntgen, en mand, der har viet sit liv til fysikkens mysterier, nærmest i døgndrift.
RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Dette er første afsnit.
Denne dag ser Röntgen noget, der ikke burde være muligt: en plade i hjørnet af laboratoriet lyser op, selvom røret er dækket til. Nysgerrigheden driver ham frem til en dramatisk erkendelse – et specielt lys, noget usynligt, trænger igennem alt i sin vej. Han kalder det X-stråler, med X som symbol på det ukendte.
En af verdens mest ikoniske fotosessioner
Opdagelsen fører til en af historiens mest ikoniske fotosessioner. Efter syv ugers intense eksperimenter inviterer Röntgen sin kone, Anna Bertha, ned i laboratoriet. Hun placerer sin hånd mellem røret og en fotografisk plade. Resultatet er forbløffende: hendes skelet træder tydeligt frem, afbrudt kun af den mørke skygge fra vielsesringen.
Billedet bliver verdens første røntgenfoto, taget blot tre dage før juleaften 1895.
En skolegang i modvind
Men Röntgens vej til opdagelsen var lang og til tider dramatisk. Som ung dreng blev han smidt ud af skolen på grund af sin principfasthed, da han nægtede at sladre om en klassekammerats karikaturtegning af læreren – en episode, der truede med at afskære ham fra videregående uddannelse.
Heldigvis gav optagelsesprøver og en uddannelse i Schweiz ham adgang til et liv i videnskaben, hvor mødet med mentor August Kundt blev afgørende for hans akademiske karriere.
I Würzburg fordybede Röntgen sig i katodestråler og fluorescens. Han dækkede laboratoriets vinduer til for at se de svage lysglimt bedre og opdagede til sidst, at strålerne kunne trænge igennem papir, træ, bøger – og til sidst også menneskekød. Med sin grundighed og tålmodighed forvandlede han laboratoriets mørke til et vindue ind i det usynlige.
Verdens første nobelpris i fysik
Opdagelsen skabte sensation. Allerede i januar 1896 blev X-strålerne omtalt i aviser verden over, med særlig interesse fra læger, der for første gang kunne se ind i kroppen uden at skære i den. Röntgen blev kaldt til Berlin for at demonstrere sin opdagelse for kejseren og holdt senere en forelæsning i Würzburg, som endte i stående bifald.
Strålerne blev hurtigt kendt som Röntgen-stråler, selvom Röntgen selv fortsat kaldte dem X-stråler.
For opdagelsen modtog han i 1901 verdens første Nobelpris i fysik. Röntgen, som foretrak forskningen frem for offentlighedens stråleglans, deltog kortvarigt i prisoverrækkelsen, men afstod fra den traditionelle forelæsning og kastede sig tilbage over mindre sensationelle forskningsprojekter.
Med sin idealisme afviste han at patentere opdagelsen, så strålerne stod til fri afbenyttelse – til gavn for menneskeheden.
Wilhelm Conrad Röntgens arv lever videre: Røntgenstråler bruges stadig verden over i medicin og videnskab, mens hans navn pryder alt fra de første røntgenbilleder til grundstof nummer 111, roentgenium.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Lyt til første episode her eller i din fortrukne podcastapp.
