Det at give en religion særstatus over nogle andre, skærer lidt med den tanke, vi har om religiøs pluralisme
Sune Klinge, lektor
I 2012 blev det muligt for homoseksuelle at blive gift i folkekirken. Det var en historisk og længe ventet ændring i dansk lovgivning. For nogle var det et skridt mod ligestilling – for andre en krænkelse af troens inderste kerne.
En af dem, der ikke kunne acceptere forandringen, var prædikanten Johny Noer. Han mente, at staten med den nye lov brød Grundlovens paragraf 4 og gik til modangreb – ikke med prædikener, men med et sagsanlæg mod staten.
Dermed blev spørgsmålet om forholdet mellem stat og kirke ikke kun teologisk, men juridisk. For hvad betyder det egentlig, når det i Grundloven hedder:
“Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”?
RAKKERPAK ORGINIAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
En kirke med særstatus
Paragraf 4 har givet anledning til både misforståelser og myter. Mange tror fejlagtigt, at den betyder, at staten skal følge kirkens lære. Men det er ikke sådan, juraen læser teksten.
Lektor i forfatningsret Sune Klinge siger:
“Det siger noget om, hvilken trosretning, man i Danmark har valgt af Folkekirken. Det vi kan se med en direkte henvisning til Luther, det er, at den går tilbage til den lutherske lære og jeg kan tilfældigvis huske det, fordi det er 1536 for den lutherske reformation, og jeg kan kun huske det, fordi jurauddannelsen på Københavns Universitet går tilbage til 1736. Og det betyder blandt andet også, at der i grundloven er et løfte om, at staten økonomisk også bidrager til Folkekirken. Og det er den anden del af det.”
Statens “understøttelse” handler altså ikke om dogmer, men om strukturer: økonomisk støtte, medlemsregistrering, og en særlig organisatorisk status. Men det var ikke sådan, Johny Noer så det.
Et retsopgør om kirkens grænser
Efter lovændringen i 2012 – som gav homoseksuelle adgang til vielse i folkekirken – stiftede Johny Noer foreningen Med Grundlov skal land bygges. Sammen med fem med-sagsøgere tog han sagen gennem det danske retssystem. I 2016 stod han foran Østre Landsret og krævede, at loven skulle kendes grundlovsstridig.
Noer mente, at staten med lovændringen underminerede folkekirkens lære. Vielse af homoseksuelle var ifølge ham i strid med den lutherske tradition, og derfor brød staten sin egen grundlov ved at indføre det.
Men retten så anderledes på det. Østre Landsret frifandt staten, og Højesteret stadfæstede dommen i 2017. Der var, ifølge dommerne, intet grundlovsbrud.
En grundlov med rødder i 1849 – og øjne mod fremtiden?
Diskussionen om paragraf 4 har dog ikke lagt sig. Mange undrer sig over, hvorfor staten i et samfund med religionsfrihed stadig har en folkekirke med særstatus. Hvad betyder det i praksis i 2020’erne?
Ifølge Sune Klinge har paragraf 4 i høj grad historiske rødder:
“Mange af de principper, vi har i dansk ret i dag, kan spores meget langt tilbage. Så kirken har været en stor magtfaktor i samfundet. Og det er jo det, man synliggør her tilbage i 1849 ved introduktionen af en grundlov. […] Det ville ikke være en bestemmelse, som man nødvendigvis ville skrive på den måde, hvis man skulle skrive grundloven i dag. Fordi man i dag i langt højere grad ville se på religiøs pluralisme. […] Det at give en religion særstatus over nogle andre, skærer lidt med den tanke, vi har om religiøs pluralisme, det at der skal være plads til forskellige meninger osv., noget der kommer i nogle senere paragraffer i grundloven.”
Paragraf 4 står stadig i Grundloven, men i praksis er det folketingsflertallet – ikke teologien – der sætter retningen for folkekirken.
Efterspil og eftertanke
Johny Noer fik ikke medhold i retten. Men han fortsætter kampen gennem foreningen og har, her over ti år senere, stadig meningsfæller. I mellemtiden er mere end 1.000 homoseksuelle par blevet viet i folkekirken.
Retten har talt. Men diskussionen om statens rolle i kirken, og kirkens rolle i staten, vil næppe forstumme.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er baseret på interviews og research af Maya Zachariassen fra podcasten Loven. En Rakkepak Original i samarbejde med K-news med støtte fra Dreyers fond og DFI’s public service pulje.
🎧 Vil du høre hele historien?
Lyt til afsnittet §4 – Guds paragraf i podcasten LOVEN på lovenpodcast.dk eller der, hvor du henter dine podcasts.
