Det lyder mere som et eksperiment fra en middelalderlig våbensmed end fra et moderne laboratorium.
Men i begyndelsen af 1900-tallet står en assistent i et laboratorium i den hollandske universitetsby Leiden med en bue i hånden. På pilen er fastgjort et lille stykke opvarmet kvarts.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSAKBENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Da strengen slippes, suser pilen gennem rummet.
Målet er at trække kvartsen ud til en næsten usynlig fiber, så tynd, at selv hjertets mikroskopiske elektriske signaler kan få den til at bevæge sig.
Ingen kunne bygge den med hænderne
Willem Einthoven arbejder på at løse et problem, som læger længe har kæmpet med.
Man ved, at hjertet udsender elektriske impulser, når det slår, men de eksisterende instrumenter er ikke følsomme nok til at registrere dem præcist. Hele apparatets nøjagtighed afhænger af en ekstremt tynd tråd. Men problemet er, at ingen kan fremstille den.
Derfor finder Willem Einthoven på en utraditionel løsning. Ved at affyre en pil med et opvarmet stykke kvarts bliver materialet strakt ud, mens det stadig er blødt. Resultatet er en fiber, som er langt tyndere end et menneskehår og let nok til at reagere på hjertets elektriske signaler.
Kort efter sænkes en forsøgspersons hænder og fødder ned i kar med saltvand, som leder signalerne ind i den enorme maskine. Da hjertet slår, bevæger den næsten usynlige tråd sig. En lysstråle forstørrer bevægelsen og tegner en kurve på et stykke fotografisk papir.
For første gang kan hjertets elektriske aktivitet registreres med en præcision, der kan gentages fra patient til patient.
Et alfabet, der stadig bruges
For at beskrive de forskellige udsving på kurven giver Einthoven dem bogstaverne P, Q, R, S og T. Betegnelserne bliver standarden for hjertets elektriske aktivitet og anvendes fortsat i dag.
Opfindelsen indbringer ham Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1924.
Men Willem Einthoven peger selv på, at gennembruddet ikke var hans alene. Han beskriver sig som en dårlig håndværker og fremhæver sine teknikere og assistenter som afgørende for, at den enorme EKG-maskine overhovedet kunne bygges.
Da han vender hjem med Nobelprisen, giver han halvdelen af prispengene til familien efter en afdød assistent, fordi han mener, de rettelig tilhører ham.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Dorte Palle i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Willem Einthoven? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
