En ung dansk fysiker står nervøst i døråbningen til et kontor på Cavendish Laboratory i Cambridge. Året er 1911, og den 25-årige Niels Bohr er netop ankommet til det, han betragter som verdens centrum for fysik. Bag skrivebordet sidder manden, han er rejst så langt for at møde: J.J. Thomson, opdageren af elektronen.
Niels Bohr overrækker sin nyoversatte doktorafhandling og håber på en faglig samtale. Men han tager også Thomsons egen bog frem, bladrer op på en bestemt side og peger på en fejl.
Det her, du skriver her, det er forkert.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
For Niels Bohr er det en invitation til videnskabelig diskussion.
Men for J.J. Thomson er det alt andet. Institutlederen tager køligt imod afhandlingen, afslutter mødet og vender demonstrativt tilbage til sit arbejde.
Niels Bohr går derfra med en ubehagelig fornemmelse af, at opholdet har fået den værst tænkelige begyndelse.
Da Cambridge blev en blindgyde
De følgende måneder bliver en stor skuffelse for Niels Bohr.
Han kæmper med sproget, han har svært ved at falde til blandt laboratoriets uskrevne regler og oplever, at J.J. Thomson aldrig får læst hans afhandling. Til sidst mister han lysten til overhovedet at møde op på laboratoriet.
Det prestigefyldte ophold, som skulle have været begyndelsen på en international forskerkarriere, ender i stedet som en blindgyde.
Vendepunktet
Men sidst på året falder Niels Bohr i snak med Ernest Rutherford, der få år tidligere havde påvist, at atomet har en positivt ladet kerne.
Kort efter forlader Niels Bohr Cambridge og flytter til Manchester for at arbejde sammen med Rutherford.
I Manchester får Niels Bohr den mentor, han havde håbet, J.J. Thomson ville være. Allerede i løbet af få måneder begynder de idéer at tage form, som året efter munder ud i hans banebrydende atommodel.
Den indbringer ham Nobelprisen i fysik i 1922 og bliver grundlaget for den forståelse af atomets opbygning, som kommer til at præge generationer af fysikere.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Niels Bohr? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
