Gnasken, smasken, slubren. For Sofia er det ikke småirriterende baggrundslyde, det er triggers, der sætter hele hendes system i alarmberedskab.
Hun lever med misofoni, en tilstand hvor helt specifikke lyde fremkalder voldsom uro, vrede eller panik. Særligt mund- og næselyde er svære at udholde: smask, klik med tungen, høj vejrtrækning.
Sofia er i begyndelsen af 30’erne og dater, som mange andre på hendes alder. Men hvor andre frygter akavet tavshed eller manglende kemi, er det for hende et spørgsmål om at kunne holde ud at være i samme rum som et andet menneske, der spiser.
Hvorfor sagde jeg overhovedet ja til den her date?
tænker hun, mens hun gør sig klar til at mødes med Lauge, en mand hun faktisk holder af. Hun har bevidst undgået mad på deres tidligere dates. De har i stedet gået ture, været på museum, spillet minigolf. Men nu har hun sagt ja til en middag, og nervøsiteten vokser.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller besøg Psykens hjemmeside, hvor du kan lytte til podcastafsnit om alle WHO’s psykiske diagnoser. Du kan også lytte med lige dér, hvor du hører dine podcasts.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Når kroppen reagerer før fornuften
Misofoni betyder direkte oversat “had til lyd”. Tilstanden er endnu ikke anerkendt som en officiel diagnose i WHO’s system, men forskere har dokumenteret, at hjernen reagerer markant anderledes hos mennesker med misofoni. MRI-scanninger viser blandt andet øget aktivitet i den forreste insula, et område der håndterer følelsesmæssig bearbejdning og kropslige signaler.
For Sofia føles det som at få hele nervesystemet sat på overarbejde:
Det er, som om der er nogen, der kradser oppe i min hjerne. Som om hver lyd sætter sig fast under huden og bliver der
beskriver hun.
Hun forsøger at skjule sin reaktion under middagen. Hun smiler, nikker, og tygger hårdt på sin egen mad for at overdøve Lauges. Men lydene trænger alligevel igennem.
Til sidst bliver presset for stort. Sofia rejser sig, tager sin taske og går ud i den kølige aftenluft. Først mærker hun lettelse, så skam. Hun skriver en undskyldning til Lauge – men han gennemskuer hende og finder hende ude på gaden.
Et vendepunkt i mørket
Konfrontationen kunne være endt som så mange gange før, hvor Sofia følte sig misforstået eller latterliggjort. Men denne gang er reaktionen anderledes.
Hun tager en dyb indånding og fortæller ham, hvad der foregår: hvordan lydene aktiverer hendes alarmsystem, hvordan hun har haft det sådan siden barndommen, og at der faktisk findes et navn for det – misofoni.
Lauge lytter og svarer stille:
– Jeg anede ikke, at det fandtes. Men tak fordi du fortæller mig om det. Det lyder virkelig svært. Jeg kan godt forstå, at det må være anstrengende at skulle forklare sig hele tiden. Men jeg synes altså ikke, du er spor mærkelig. Jeg kan faktisk rigtig godt lide dig.
Ordene rammer Sofia uventet. For første gang oplever hun ikke afvisning, men forståelse.
– Sagde han lige, at han godt kan lide mig? tænker hun og mærker noget løsne sig i kroppen.
Et fænomen under lup
Forskning tyder på, at mellem 5 og 20 procent af befolkningen reagerer kraftigt på bestemte lyde, og at omkring hver femte lever med betydelig misofoni i en grad, der har sociale konsekvenser. Alligevel er tilstanden endnu ikke en selvstændig diagnose.
Der findes ingen entydig kur, men flere strategier kan hjælpe:
- At tale åbent om tilstanden for at afdramatisere og skabe forståelse.
- Kognitiv adfærdsterapi, hvor man gradvist udsættes for triggerlyde.
- Medicinsk behandling med antidepressiva, dog med blandede resultater.
- Fællesskaber og onlinegrupper, hvor man kan dele erfaringer og finde støtte
Ifølge overlæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup, Bjørn Ebdrup, så er spørgsmålet om misofoni overhovedet er en selvstændig lidelse eller et epifænomen, altså et ledsagende fænomen til andre sygdomme.
-Ved misofoni er der store overlap med OCD, autisme og angsttilstande, men om misofoni er en selvstændig biologisk enhed, det er jeg i tvivl om.
-I sin rene form er det en uhyre sjælden tilstand, den optræder typisk i andre tilfælde og i vedhæng til andre diagnoser.
Det afgørende skridt
For Sofia bliver åbenheden et afgørende skridt. Da hun senere besøger Lauge i hans lejlighed, står han i døren med store, neongrønne høreværn på – en kærlig joke og et tegn på, at han har lyttet. På bordet har han lagt bløde, lydløse snacks frem i stedet for popcorn.
Hun griner, sætter sig ned i den rede af puder, han har bygget, og mærker for første gang i lang tid noget, der minder om ro.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Psyken er udarbejdet på baggrund af journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Fortællingen om Sofia er fiktiv. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på misofoni og høre hele Sofias historie, kan du lytte til afsnittet her
Læs alle afsnit i artikelserien Psyken her eller besøg Psykens hjemmeside, og lyt til podcastafsnit, om alle de WHO’s psykiske diagnoser.
