Foråret 2013 starter som så mange andre dage for Martin Rosenlind i lejligheden i Hundige. Vækkeuret ringer klokken 05.30. Han spiser morgenmad i sofaen foran TV 2 News, mens facebook-feedet lokker med “lav afbetaling” og “ingen gebyrer”.
Martin Rosenlind har et kognitivt udviklingshandicap og beskrives som en mand, der har svært ved at styre sin økonomi. Derfor skal han til møde med en advokat for at få en økonomisk værge, der kan hjælpe med regninger og udgifter.
Men der følger en konsekvens med, som Martin Rosenlind ikke er blevet fortalt: Når man får en økonomisk værge, bliver man de facto umyndiggjort, og så mister man stemmeretten til folketingsvalg.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Forfatningslektor Sune Klinge peger på, at det er skrevet direkte ind i reglerne for folketingsvalg:
– Til Folketinget, der kan man stemme, medmindre at man er umyndiggjort.
Det gør personer under værgemål til den eneste gruppe af danske statsborgere over 18 år, som ikke må stemme til Folketinget.
For dum til at stemme
Efter flere år under værgemål beslutter Martin Rosenlind sig for at tage kampen op. Den 18. januar 2018 sidder han i Højesteret sammen med tre andre umyndiggjorte. De har sagsøgt staten, fordi de ikke fik lov at stemme ved folketingsvalget i 2015.
Kan vi fjerne folks valgret til Folketinget bare fordi, de måske er mindre begavet, men stadig er en del af samfundet?
Sune Klinge, forfatningslektor
I retssalen er Martin Rosenlind spændt og forventningsfuld, men afgørelsen bliver et uventet slag i hovedet. Et arkivklip fra P1-dokumentaren For dum til at stemme gengiver konklusionen om, at Højesteret er enig med landsretten i, at personer frataget retlig handleevne efter værgemålsloven § 6 ikke har valgret til Folketinget som en følge af grundlovens § 29.
Sune Klinge sætter ord på konsekvensen af dommen:
– Kan vi fjerne folks valgret til Folketinget bare fordi, de måske er mindre begavet, men stadig er en del af samfundet? Og der slår Højesteret fast, at det kunne man godt.
Samtidig beskrives et paradoks: En lovændring i 2016 betyder, at umyndiggjorte gerne må stemme til kommunalvalg og EU-valg, men ikke til folketingsvalg, fordi det“står sort på hvidt i grundloven.
Christiansborg ændrer værgemålsloven, men Martin får stadig afslag
Efter dommen går politikerne ind i sagen i efteråret 2018.
Selvom man har fået afslag kan det betale sig at kæmpe videre for sine rettigheder
Martin Rosenlind
De er enige om, at det er urimeligt, at Martin Rosenlind og cirka 2.000 andre med et økonomisk værgemål ikke kan stemme. Derfor nedsættes et udvalg, der konkluderer, at man ikke behøver at ændre grundloven, men kan ændre værgemålsloven.
Løsningen bliver, at man kan fratage retlig handleevne delvist – altså på specifikke områder som økonomi – uden at være umyndiggjort i grundlovens forstand. Det ender i et lovforslag, der vedtages enstemmigt i Folketinget i slutningen af 2018.
Grundlovens §29
Ordlyd :
Styk 1: Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget, og har den i styk 2 omhandlende valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Desuden står der, at det ved lov bestemmes, i hvilket omfang straf og understøttelse, der betragtes som fattighjælp, kan medføre tab af valgret.
Styk 2: Valgretsalderen er fastsat via folkeafstemning, og ændringer af valgretsalderen kan ske ved lov, men kræver folkeafstemning efter de regler, der henvises til i paragraffen.
Hvad betyder det i praksis:
Ifølge manuskriptet kan man ændre regler om valgretsalder ved lov (med folkeafstemning som beskrevet), mens det vil kræve en grundlovsændring at “skrive umyndiggjorte ud” af § 29.
Paragraffen fastlægger, hvem der kan stemme til folketingsvalg, og knytter stemmeretten til blandt andet alder.
Den indeholder en afgørende undtagelse: Er man umyndiggjort, har man ikke stemmeret til Folketinget.
Valgretsalderen er ikke skrevet som et tal i paragraffen, men henviser til reglerne om valgretsalder. I manuskriptet siges det, at man ifølge valgretsloven skal være 18 år for at stemme til folketingsvalg.
Men lige før folketingsvalget 5. juni 2019 får Martin Rosenlind afslag i sin ansøgning om ændring af værgemålet. Begrundelsen i afslaget lyder, at han ikke har selvstændig råderet over sin samlede økonomi.
Det skaber forundring hos Anni Sørensen, der er forperson for organisationen LEV, og som kalder begrundelsen “helt ude i skoven”.
Martin Rosenlind klager og i november 2019 ender sagen i Roskilde Byret. Her bliver han spurgt, om han vil stemme, og hvorfor. Martin Rosenlind svarer:
– Hvis ikke man stemmer, har man ikke indflydelse på, hvad der sker i landet. Det vil jeg gerne have.
Kort efter falder dommen: Martin Rosenlind genvinder retten til at stemme til folketingsvalg og er ikke længere umyndiggjort.
I et efterfølgende klip fra TV-Glads Facebook-side siger Martin Rosenlind blandt andet:
– Jeg har fået min stemmeret tilbage i dag. Selvom man har fået afslag kan det betale sig at kæmpe videre for sine rettigheder.
Martin Rosenlind får mulighed for at stemme til folketingsvalget i 2022, og går bort året efter i 2023.
Ved folketingsvalget i 2022 var der knap 2.000, som var under samme værgemål, som Martin Rosenlind.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele Martin Rosenlind historie og mere om loven om værgemål, kan du lytte til afsnittet her; § 29: Dummere end grundloven tillader, eller i din fortrukne podcastapp.
