I slutningen af 1790’erne opstår der et usandsynligt tætbefolket kraftfelt af ideer i den lille tyske by Jena. Her spiser, skændes og forelsker en kreds af unge digtere og filosofer sig på kryds og tværs – og formulerer tanker, der former vores måde at tænke, sanse og føle på. I centrum står en kvinde, som længe har stået i randzonen af historien: Karoline Schlegel Schelling.
– Jena-kredsen er fuldstændig afhængig af hende, hun er egentlig værtinden, der samler de her folk, der sidder og symfilosoferer sammen hjemme hos hende og August Wilhelm, siger litteraturkritiker, forfatter og lektor Lilian Munk Rösing.
Tænk som … Jena
Tænk som … Jena er podcastserien, hvor vi dykker ned i samtaler om mennesket, friheden og naturen.
I den lille tyske by Jena samles nogle af Europas største tænkere. I 10 år lever de et kaotisk og kreativt liv. Det er sæbeopera for de intellektuelle, når Jena-kredsen spiser, skændes, forelsker sig på kryds og tværs og gør sig store tanker om det at være i live. Tanker, som har været med til at forme den måde, vi som individer tænker, sanser og føler.
Det er over 200 år siden. Men i en moderne verden fuld af uroligheder, er det på tide at hive de gamle tyske klassikere ned fra hylden igen.
I den her podcast-serie undersøger historiker Lars Christiansen sammen med en gæst, hvordan nogle helt særlige personer revolutionerer vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske igennem kultur, natur og videnskab.
Få indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller lyt til afsnittet her
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions i samarbejde med Gads Forlag og A Mock Book
– Det var hende, der egentlig gjorde Frederik Schlegel til tilhænger af den franske revolution.
Fra revolution og fængsel til idéernes spisekammer
Karoline Schelling bliver født i Göttingen i 1763. Som ung enke søger hun mod Mainz, hvor den franske revolution skvulper over grænsen. Hun danser Carmagnolen i gaderne og bliver senere arresteret, da kontrarevolutionære tropper generobrer byen.
Hun rådgav, oversatte og deltog i diskussionerne, men hendes navn stod sjældent på titelbladet
Lilian Munk Rösing, litteraturkritiker, forfatter og lektor
I fængslet i Königstein skriver hun med rank ryg:
Jeg er ingen forbryder, hverken indirekte eller direkte, men jeg har skamhaft bekendte, der er det. Man har fortalt mig, at der er en udvej, at jeg straks vil slippe fri, hvis man modtog en kausion for mig.
Friheden kommer, da August Wilhelm Schlegel træder til. Ægteskabet, der følger, bliver nøglen til Jena og til at forvandle Karolines hjem til et laboratorium for samskabt tænkning.
Symfilosofere: Når gnisten springer sammen
I Jena mødes navne som Friedrich Schlegel, Novalis og den unge filosof Friedrich Schelling. De tænker, skriver og spiser sammen og vender tilbage til bordet igen.
– Idéen er egentlig, at man tænker bedre sammen som et kollektiv, siger Lilian Munk Rösing, der kalder det symfilosofere. Hun beskriver øjeblikket, hvor gnisten springer, og nye forbindelser opstår.
Aktiv muse og medforfatter i det skjulte
Karoline bliver hurtigt et midtpunkt i byens kreds af unge tænkere. Hendes hjem danner rammen for de aftener, hvor idéerne vokser, og hvor samtalen flyder frit mellem filosofi, poesi og politik. Hun bliver både værtinde, sparringspartner og redaktør og med sin dannelse og skarpe pen spiller hun en langt større rolle, end samtidens kvinder fik kredit for.
Hun er en af de kvinder, der overlever alt
Lilian Munk Rösing, litteraturkritiker, forfatter og lektor
– Hun var en intellektuel samtalepartner på lige fod med mændene, siger Lilian Munk Rösing.
– Hun rådgav, oversatte og deltog i diskussionerne, men hendes navn stod sjældent på titelbladet.
Et af de mest tydelige eksempler er hendes samarbejde med sin mand, August Wilhelm Schlegel, om den berømte tyske oversættelse af Shakespeares skuespil. Det var et arbejde, de udførte side om side – ord for ord – men kun hans navn blev trykt.
– Hun har været fuldstændig ligeværdig samarbejdspartner. Men det lå tiden fjernt, at hun som kvinde skulle stå som medforfatter, forklarer Lilian Munk Rösing
Kærlighed og filosofi
Samtalerne i Jena handlede ikke kun om idéer. De handlede også om livet og kærligheden. I kredsen færdedes den unge filosof Friedrich Schelling, som Karoline senere skulle gifte sig med. Mellem dem opstod et nært og intenst venskab, der hurtigt udviklede sig til en dyb passion.
– Jeg tror, det var stor gensidig tiltrækning, siger Lilian Munk Rösing.
– Han var et ungt geni, hun en erfaren kvinde med både intellekt og livserfaring. Deres forhold var en symbiose af tanke og følelse, og det skinner tydeligt igennem i hendes breve.
I et af dem skriver Karoline:
Jeg har dig inderligt kær. Jeg kysser din pande, dine to kære øjne og den søde mund. Du elsker mig, for jeg er det værd.
Brevene som vidnesbyrd
Det er netop gennem brevene, man i dag kan følge Karoline Schlegel Schellings liv. De strækker sig over næsten tre årtier og viser et menneske, der både tænker, sanser og kæmper. Hun mister børn, bliver fængslet, og skandaliseret, men hun mister aldrig sin stemme.
– Hun er en af de kvinder, der overlever alt, siger Lilian Munk Rösing.
– Hendes breve udstråler integritet og en sjælden kombination af styrke og følsomhed.
I et brev efter datterens død skriver Karoline:
“Vores barn forlader mig aldrig, jeg lever og bevæger mig altid kun i din verden, mit søde barn.”
Hun skriver om sorg, men også om ro. Om en kvinde, der nægter at blive reduceret til et offer og som fortsætter med at tænke, skrive og elske midt i verdens omvæltninger.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research og samtaler fra podcasten Tænk som … Jena. Podcasten er tilrettelagt af Rakkerpak Productions Mads Gordon Ladekarl i samarbejde med Gads Forlag og A Mock Book.
Lyt til afsnittet her eller i din fortrukne podcastapp
