Mens Grundlovsdag i Danmark markeres med taler om demokrati og folkestyre, vækker den mere blandede følelser i Grønland og på Færøerne. For her bliver Grundloven ikke kun set som et historisk frihedsdokument, men også som en tekst, der gennem årtier er blevet brugt til at sætte grænser for, hvad de to rigsdele kan og må.
– Jeg får nogle meget ambivalente tanker, når jeg tænker på Grundloven. Den er et fantastisk frihedsdokument, men den er også tit blevet brugt af det danske statsapparat i København til at definere grænserne for vores nationale rettigheder, siger Heini í Skorini, lektor i international politik.
Han er politisk kommentator i podcasten Rigsrådet, hvor han dækker Færøerne.
Et gammelt kort over et nyt landskab
Når man i København vurderer, at der er fortolkningsrum Grundloven, […], så kan det godt lade sig gøre. Men hvis det er noget, der kommer ensidigt fra Tórshavn eller Nuuk, så er det lige pludselig, at det formalistisk ikke kan lade sig gøre
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator.
Selvom Grundloven gælder for hele Danmarks Rige, står der kun ganske lidt om Grønland og Færøerne. Konkret nævnes de to rigsdele primært i forbindelse med deres repræsentation i Folketinget.
Ifølge Heini í Skorini matcher teksten derfor dårligt den virkelighed, der har udviklet sig siden hjemmestyre- og selvstyreordningerne.
– Grundloven nævner faktisk slet ikke, at vi har parlamenter, regeringer, skatteindkrævning og overtagelse af sagsområder. Man kan måske sammenligne den med et meget gammelt landkort over et nyt landskab, som hele tiden udvikler sig og forandrer sig, siger Heini í Skorini.
Når Grundloven bliver til gummi
Et gennemgående tema i debatten er, at Grundloven ofte opleves som fleksibel, når København ønsker en løsning, men ufleksibel, når initiativerne kommer fra Nuuk eller Tórshavn.
Grundloven ses af rigtig mange her i landet som en begrænsning.
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator.
– Når man i København vurderer, at der er fortolkningsrum og fleksibilitet i Grundloven, og man er enig i det, man gerne vil have, så kan det godt lade sig gøre. Men hvis det er noget, der kommer ensidigt fra Tórshavn eller Nuuk, så er det lige pludselig, at det formalistisk ikke kan lade sig gøre, siger Lars Trier Mogensen, politisk kommentator.
Han kalder det en tydelig dobbeltstandard, som står i kontrast til ambitionen om et mere ligeværdigt rigsfællesskab.
– Så længe det er i København, man bestemmer, hvornår reglerne kan gøres mere fleksible, og hvornår de ikke kan, så er det ikke jævnbyrdigt og ligeværdigt, siger Lars Trier Mogensen.
En begrænsning, der også findes i Grønland
Også i Grønland bliver Grundloven af mange opfattet som en ramme, der sætter grænser for politiske ambitioner.
– Grundloven ses af rigtig mange her i landet som en begrænsning. Vi vil gerne det ene og det andet, og så får vi at vide, at det kan man ikke, fordi der er en grundlov, der bestemmer det, siger Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator.
Samtidig peger hun på, at Grønland i praksis allerede driver en betydelig del af sit eget internationale arbejde gennem diplomati og samarbejde med andre lande og organisationer.
Netop spændingen mellem de formelle regler og den politiske praksis kan blive et af de store spørgsmål for rigsfællesskabets fremtid. For selv om Grundloven er den samme tekst, læses og opleves den tydeligvis forskelligt i København, Nuuk og Tórshavn.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
