Da Folketingets formand den 11. juni 1924 bad pressen og tilhørerne forlade Folketingssalen, var det begyndelsen på et af de mest usædvanlige møder i Folketingets historie.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Man har adgang til at se, når ting skal behandles, og få indblik i, hvordan lovgivningen bliver til
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
I mere end fem timer forhandlede politikerne bag lukkede døre om den såkaldte Østgrønlandsoverenskomst mellem Danmark og Norge.
Aftalen skulle dæmpe en voksende konflikt om Østgrønland, hvor Norge ønskede fortsat adgang til jagt og fiskeri i et område, hvis suverænitet endnu ikke var afklaret.
Åbenhed er hovedreglen
Lektor i forfatningsret Sune Klinge peger på, at netop offentlighed er et grundlæggende princip i det danske demokrati.
– Det bagvedliggende hensyn bag Grundlovens paragraf 49 er, at Folketingets arbejde er åbent for den offentlige befolkning. Man har altså adgang til at se, når ting skal behandles, og få indblik i, hvordan lovgivningen bliver til, siger han.
Grundlovens §49
Ordlyd:
Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorefter det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller et lukket møde.
Hvad indeholder paragraffen?
Paragraffen fastslår, at Folketingets møder som udgangspunkt er åbne for offentligheden, men giver mulighed for i særlige tilfælde at behandle sager bag lukkede døre.
Hvad betyder den?
Bestemmelsen skal sikre, at borgerne kan følge det parlamentariske arbejde og se, hvordan de folkevalgte forvalter deres magt. Samtidig giver den mulighed for fortrolighed i helt særlige situationer, for eksempel af hensyn til sikkerhedspolitiske eller andre følsomme spørgsmål.
Trods de lukkede forhandlinger vedtog et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre aftalen.
Men kritikerne fik ret i deres bekymringer. Uenighederne om Østgrønland forsvandt ikke. Få år senere besatte Norge dele af området, og Danmark indbragte sagen for den internationale domstol i Haag.
I 1933 fastslog domstolen, at den norske besættelse var ulovlig og skulle ophøre uden erstatning.
Siden det lukkede møde i 1924 er Folketinget ikke igen gået så langt som til at behandle en sag helt uden offentlighedens adgang.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
