I 2008 blev en tunesisk mand anholdt af PET, mistænkt for at planlægge at dræbe tegneren Kurt Westergaard efter Muhammedkrisen.
Manden blev administrativt udvist af Danmark, men kunne ikke sendes tilbage til Tunesien, fordi han risikerede tortur. I stedet kom han på tålt ophold i Sandholmlejren med meldepligt.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Da det senere kom frem, at han opholdt sig tæt på Kurt Westergaards hjem i Aarhus, afbrød Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard finanslovsforhandlingerne og krævede en opstramning af reglerne.
Regeringen fremsatte kort efter den såkaldte Tuneserlov, der skulle sikre skærpet kontrol med udlændinge på tålt ophold.
Få uger senere hastebehandlede Folketinget den såkaldte Tuneserlov, som skulle sikre skærpet kontrol med udlændinge på tålt ophold.
Clearingaftaler kom under pres
Bestemmelsen er en fastsættelse af det, vi kalder quorumkravet, altså at der skal være en vis mængde medlemmer til stede, for at Folketinget er beslutningsdygtigt
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Lovforslaget mødte hård modstand. Oppositionen stillede spørgsmål til både menneskerettighederne og konsekvenserne for de øvrige udlændinge på tålt ophold, som ikke var mistænkt for kriminalitet.
Radikale Venstre overvejede derfor at bryde Folketingets såkaldte clearingaftaler. Aftalerne betyder, at partierne på forhånd aftaler, hvilke medlemmer der kan blive væk fra afstemninger, uden at det ændrer flertalsforholdene, som skal være til stede, for at en lovgivning kan blive stemt igennem.
Hvis de Radikale sendte alle deres folketingsmedlemmer i salen, ville regeringen og Dansk Folkeparti være tvunget til at gøre det samme. Ved sygdom eller fravær kunne flertallet derfor i princippet tippe.
Grundlovens §50
rdlyd:
Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen.
Hvad indeholder paragraffen?
Paragraffen fastsætter Folketingets såkaldte quorumkrav. Mindst 90 af Folketingets 179 medlemmer skal deltage i en afstemning, før Folketinget kan træffe gyldige beslutninger.
Hvad betyder den?
Bestemmelsen sikrer, at love og andre beslutninger ikke kan vedtages af en lille gruppe politikere på dage med lavt fremmøde. Samtidig giver den plads til de uformelle clearingaftaler mellem partierne, så længe der fortsat er mindst 90 medlemmer til stede i Folketingssalen.
Men dagen før afstemningen meddelte de Radikale, at de alligevel ville respektere aftalerne.
Da Folketinget stemte om Tuneserloven den 19. december 2008, deltog 110 medlemmer. Dermed var Grundlovens krav opfyldt, og loven blev vedtaget med 59 stemmer mod 51.
– Bestemmelsen er en fastsættelse af det, vi kalder quorumkravet, altså at der skal være en vis mængde medlemmer til stede, for at Folketinget er beslutningsdygtigt, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.
Ironisk nok fik loven aldrig den store betydning for den tunesiske mand, der havde lagt navn til hele sagen. I 2010 kendte Østre Landsret hans administrative udvisning ugyldig, og han kunne flytte hjem til sin familie i Aarhus igen.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
