Den 5. juni 1945 vedtog Folketinget enstemmigt at nedsætte en parlamentarisk kommission, der skulle undersøge, om politikere og ministre havde handlet landsskadeligt under den tyske besættelse.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Beslutningen blev truffet få uger efter befrielsen og på opfordring fra Frihedsrådet. Forslaget blev behandlet og vedtaget på få timer, og kommissionens medlemmer blev valgt samme dag.
Kommissionen fik en usædvanlig opgave: Folketingets medlemmer skulle i praksis undersøge deres egne og regeringens handlinger under krigen.
13 bind og otte års arbejde
De parlamentariske kommissioner har i et eller andet omfang ikke været egnede til at varetage denne objektivitet
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Den parlamentariske kommission arbejdede fra sommeren 1945 til foråret 1953 og gennemgik et enormt materiale af dokumenter, interviews og afhøringer.
Blandt de mange forhold undersøgte kommissionen også de tusindvis af danskere, der under besættelsen rejste til Tyskland for at arbejde. Ifølge kommissionens beretning blev der indgået omkring 129.000 arbejdskontrakter med danske arbejdere i Tyskland, selv om antallet af personer var lavere, fordi nogle havde flere kontrakter.
Trods det omfattende arbejde nåede kommissionen frem til, at der ikke var grundlag for at stille nogen ministre eller politikere for en rigsret.
Lektor i forfatningsret Sune Klinge peger på, at netop denne type undersøgelser var tænkt som et vigtigt redskab for Folketinget.
– Det er en sikring af den værktøjskasse, som Folketinget har til at undersøge ting, der er sket, siger han.
Derfor er paragrafen gået af brug
Siden 1945 har Folketinget ikke nedsat en parlamentarisk kommission efter Grundlovens § 51.
Ifølge Sune Klinge er forklaringen, at bestemmelsen er blevet overhalet af nyere regler om undersøgelses- og granskningskommissioner.
Grundlovens §51
Ordlyd:
Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder.
Hvad indeholder paragraffen?
Paragraffen giver Folketinget ret til at nedsætte kommissioner bestående af folketingsmedlemmer, som kan undersøge sager af stor offentlig betydning og indhente oplysninger fra både borgere og myndigheder.
Hvad betyder den?
Bestemmelsen skal sikre, at Folketinget har et redskab til at føre kontrol med regeringen og undersøge alvorlige eller principielle sager. I praksis er ordningen dog stort set blevet erstattet af undersøgelses- og granskningskommissioner med uvildige eksperter.
– De parlamentariske kommissioner har i et eller andet omfang ikke været egnede til at varetage denne objektivitet. De kommer jo også med en politisk observans, som de bringer ind i den parlamentariske kommission, siger han.
I dag er det derfor typisk dommere, advokater og andre uvildige eksperter, der undersøger politiske sager, når der opstår behov for at få gransket regeringens handlinger.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
