I Grundlovens §1 står der:
“Danmark er et indskrænket monarki. Magten udgår fra folket.”
“Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt hos kongen og den dømmende magt hos domstolene.”
Men hvad betyder det her med “Danmark”? Og hvad sker der, hvis en del af riget ikke længere vil være med?
RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Det kan man jo ikke bare sådan gøre. Det er jo ikke til forhandling, om vi er et samlet rige eller ej. Det er grundlovens paragraf 1, der definerer, hvem der er omfattet
Sune Klinge, forfatningsekspert
Det færøske eksperiment
I 1998 vinder det færøske parti Tjóðveldi valget på løsrivelse. To år senere vil de gøre alvor af det. Men ikke med våben. De vil bruge jura. Den nye færøske regering under ledelse af Anfinn Kallsberg vil indgå en traktat med Danmark og melde sig ud af riget. Som en slags skilsmisseaftale.
Problemet? Det må man ikke. I hvert fald ikke uden videre.
Juraen er klar, forklarer forfatningsekspert Sune Klinge:
“Det kan man jo ikke bare sådan gøre. Det er jo ikke til forhandling, om vi er et samlet rige eller ej. Det er grundlovens paragraf 1, der definerer, hvem der er omfattet.”
Folkets vilje – men hvilket folk?
Det grundlæggende spørgsmål er, hvem der kan beslutte Danmarks fremtid. Er det færingerne selv? Eller hele riget i fællesskab?
“Hvis færingerne vil løsrive sig, så er det en beslutning, der skal tages i fællesskab. Det er ikke nok, at Færøerne stemmer ja. Hele Danmark skal i princippet sige ja.”
Det er det, der gør sagen politisk sprængfarlig – og juridisk fastlåst.
Den danske regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen afviser forsøget og gør det klart: Danmark er ét rige. Og det står skrevet i grundloven.
Løsrivelse kræver mere end vilje
Da sagen når offentligheden, bakker færingerne. Det bliver klart, at Danmark ikke vil tillade løsrivelsen. Og at det kræver en grundlovsændring – og dermed en national folkeafstemning – at ændre det.
Færøerne får i stedet øget selvstyre. Men selvstændighed glider længere væk.
“Det er klart, at det kan føles udemokratisk. Men sådan er det med grundloven. Den sætter rammerne for, hvad folkets vilje overhovedet kan omfatte.”
Paragraf 1 lyder måske uskyldig. Men den er fundamentet for Danmarks territoriale integritet. Den definerer ikke bare staten – men hvem der har ret til at ændre den.
Læs alle afsnit af Loven her
SPONSORERET INDHOLD. Artiklen er baseret på interviews og research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven.
Vil du høre hele historien? Lyt til afsnittet §1 – Færøerne vs. Grundloven i podcasten LOVEN – en Rakkerpak Original på lovenpodcast.dk eller der, hvor du henter dine podcasts.
