Efter måneders beskidt arbejde står Fritz Pregl endelig med resultatet.
100 kilo galde fra slagtekvæg er blevet renset ned til blot 400 milligram hvidt pulver. Men lettelsen varer kun et øjeblik.
Datidens analysemetoder kræver nemlig mellem 200 og 300 milligram materiale pr. forsøg. Fritz Pregl har derfor kun nok til én, måske to, analyser. Går noget galt, er flere måneders arbejde tabt.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Og det problem er langt fra unikt.
Forskere over hele verden kæmper med de samme begrænsninger, når de forsøger at undersøge hormoner, vitaminer og andre biologiske stoffer, som kun findes i bittesmå mængder.
Valgte den svære løsning
Fritz Pregl står nu ved en skillevej. Han kan enten forsøge at skaffe enorme mængder forsøgsmateriale eller han udvikle en metode, der kan nøjes med langt mindre.
Han vælger det sidste.
Det kræver først og fremmest en vægt, som er langt mere præcis end noget, der findes. Derfor opsøger han instrumentmageren Wilhelm Kuhlmann i Hamborg med et usædvanligt ønske: En laboratorievægt, der kan registrere en milliontedel af et gram.
Sammen udvikler de et instrument, som kun fungerer under næsten perfekte forhold med konstant temperatur og uden selv de mindste vibrationer.
Den nye vægt bliver grundstenen i Fritz Pregls metode til organisk mikroanalyse. Hvor kemikere tidligere måtte bruge hundredvis af milligram materiale, kan analyserne nu gennemføres med blot få milligram.
Overbeviste verdens førende kemikere
I 1913 demonstrerer Fritz Pregl sin metode foran en sal fyldt med nogle af tidens mest anerkendte kemikere.
Mens han holder sit foredrag, udfører assistenter i et tilstødende lokale en komplet analyse af et ukendt stof. Mindre end en time senere bliver resultaterne afleveret til den tidligere nobelpristager Emil Fischer, som gennemgår dem foran den tavse forsamling.
Til sidst lægger Emil Fischer en hånd på Fritz Pregls skulder og siger:
Nu tror jeg på det.
Demonstrationen bliver Fritz Pregls internationale gennembrud. Ti år senere modtager han Nobelprisen i kemi, og hans metode bliver et afgørende redskab for den moderne biokemi.
Ifølge fortællingen danner den grundlag for mindst tre senere nobelprisvindende opdagelser ved at gøre analyser hurtigere, billigere og langt mindre materialekrævende.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Fritz Pregl? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
