Da advokat Thomas Skynge i 2015 modtog en faktura fra Københavns Kommune på 937,50 kroner for administration af erhvervsaffald, studsede han.
Han drev en lille abonnementsbaseret hjemmeside med en digital samling af grønlandsk lovgivning fra sin bopæl og mente ikke, at virksomheden havde noget erhvervsaffald.
Han betalte regningen, men søgte samtidig om fritagelse. Da kommunen gav afslag, besluttede han at gå rettens vej.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
For Thomas Skynge var spørgsmålet større end de knap 1.000 kroner.
Grundlovens paragraf 43 er udtryk for, at det skal være Folketinget, der bestemmer, om man opkræver skat, og hvor meget man opkræver skat
Sune Klinge, Lektor i forfatningsret
Hvis man ikke kan blive fritaget fra et gebyr for en ordning, man ikke bruger, er det så i virkeligheden en skat?
Det spørgsmål førte sagen hele vejen til Højesteret.
Lektor i forfatningsret Sune Klinge peger på, at netop borgernes indflydelse på beskatning er kernen i Grundlovens § 43.
– Grundlovens paragraf 43 er udtryk for, at det skal være Folketinget, der bestemmer, om man opkræver skat, og hvor meget man opkræver skat, siger han.
Faktaboks: Grundlovens §43
Ordlyd:
Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.
Hvad indeholder paragraffen?
Paragraffen bestemmer, at nye skatter, ændringer af skatter og afskaffelse af skatter kun kan ske ved lov. Den fastslår også, at staten ikke kan udskrive mandskab eller optage statslån uden lovhjemmel.
Hvad betyder den?
Bestemmelsen skal sikre, at Folketinget – og dermed de folkevalgte repræsentanter – har kontrollen med beskatning og andre store indgreb i samfundets økonomi. Borgerne er dermed beskyttet mod, at skatter eller lignende byrder indføres uden demokratisk behandling.
Landsretten gav Thomas Skynge medhold og slog fast, at han skulle have sine penge tilbage og fritages fra gebyret. Højesteret nåede frem til samme resultat, men med en anden begrundelse.
Ifølge Højesteret var selve administrationsgebyret nemlig lovligt. Problemet var, at kommunen ikke havde fritaget en virksomhed, der ikke brugte ordningen.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
