Det færøske parlament har vedtaget fri abort til og med uge 12 med det smallest mulige flertal: 17 for og 16 imod.
-Der var nogle, der græd af glæde, og andre, der græd af sorg, siger Heini í Skorini, der er lektor og forsker på øerne. Han beskriver stemningen som yderst dramatisk.
Afgørelsen gør op med abortloven fra 1956, som kun gav adgang til abort under fire snævre kriterier. 1) hvis morens liv er truet, 2) hvis der er tale om voldtægt eller incest, 3) hvis fosteret er i fare for at blive født med en uhelbredelig sygdom og 3) hvis moren ikke er i stand til at tage sig af barnet af fysiske eller psykiske årsager.
Den ordning kritiseres for at favorisere kvinder med ressourcer:
-Det er de ressourcestærke kvinder, der er i stand til at navigere i det her system, eller bare tage til København, hvis de ikke lever op til kriterierne siger Heini í Skorini.
Værdikampen har skiftet karakter
Abortdebatten på Færøerne har traditionelt været drevet af stærke kristne argumenter. Men ifølge Heini í Skorini er frontlinjerne flyttet.
Der er flere og flere politikere, der melder om trusler og intimindering
Heini í Skorini, lektor på Færøerne
-Hvis man lytter til argumentationen, så handler det ikke så meget om kristendom længere, som det gjorde for 10-15 år siden. Det bliver nu sådan et menneskerettighedsspørgsmål om, at forsvare den allersvageste samfundsgruppe i samfundet.
Hvor tilhængere af fri abort henviser til klassiske slogans som “my body, my rights” , står modstanderne fast på, at det ikke bare er din krop, “men en anden krop, der vokser inde i din krop” forklarer Heini í Skorini.
-Der er i højere grad sekulære argumenter på begge sider. Jeg synes, at debatten er blevet mere edruelig og sober generelt.
Trusler mod politikerne
Men selvom argumentationen inde i det færøske parlament er blevet mere sober er tonen uden for salen skærpet. Heini í Skorini ser en tendens med hårdere angreb mod politikere og en hårdere debat.
Flere politikere, der stemte for lovændringen, er eksempelvis blevet truet:
-Der er flere og flere politikere, der melder om trusler og intimindering. Og politiet sidder nu med en sag, hvor flere politikere, der har stemt for det her lovforslag, bliver konkret truet. Fordi der er folk, der skriver, at hvis du er en barnemorder eller en babymorder, så fortjener du at dø, siger Heini í Skorini.
Risiko for tilbagerulning
Selvom loven nu er vedtaget, vurderer den færøske lektor, at slaget langt fra er slut.
Konservative politikere siger, at “måske har vi tabt første halvleg”.
Heini í Skorini, lektor på Færøerne
Meningsmålinger peger nemlig på, at de konservative borgerlige partier i opposition har et kæmpe forspring og kan være på vej tilbage til regeringsmagten ved næste lagtingsvalg, som ifølge Heini í Skorini sandsynligvis kommer inden for det næste år.
Det har fået flere abortmodstandere til at se på den nye lov som kun en midlertidig sejr for tilhængerne:
-Konservative politikere siger, at “måske har vi tabt første halvleg”. Det tyder på, at det ikke er usandsynligt, at det her bliver rullet tilbage efter et regeringsskift, som vi for eksempel har set i USA, siger Heini í Skorini.
Traditionelt har der været en norm om, at kontroversielle rettigheder ikke rulles tilbage på Færøerne – blandt andet i forbindelse med registrerede partnerskaber og senere civile vielser for homoseksuelle:
-Men det er ikke nogen naturlov, og det er ikke sikkert, at det er tilfældet den her gang, siger han.
Et lille splittet samfundet
Heini í Skorini understreger, at de værdikampe om abort, LGBT-rettigheder og køn ikke bare er et storbyfænomen, men tværtimod splitter det færøske mikrosamfund, der kun tæller omkring 50.000 mennesker.
Samtidig viser hans forskning, at de faktorer, der typisk forklarer holdninger i andre lande – køn og uddannelse – ikke ser ud til at spille samme rolle på Færøerne:
-Når vi deler køn i vores dataundersøgelser, så er det helt 50-50 mellem mænd og kvinder, selvom næsten alle kvinderne i vores parlament stemte for. Uddannelsesniveau ser heller ikke ud til at spille nogen rolle på Færøerne.
For ham gør det kun historien om den nye abortlov endnu mere interessant, men det er også et spændingsfelt, der ifølge ham langt fra er uafklaret.
-Jeg tror slet ikke, at den her konflikt er færdig, siger han.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
