Da Carl Bosch tænder sin nybyggede reaktor i 1911, holder han og kollegerne vejret.
De har hørt lyden før.
Gang på gang er tidligere forsøg endt med voldsomme eksplosioner, når stålet har givet efter for det enorme tryk inde i reaktoren. Men denne gang sker der… ingenting.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Én dag går.
Så endnu en.
Reaktoren fortsætter med at køre.
Verden var ved at løbe tør for kvælstof
Carl Bosch arbejdede hos den tyske kemivirksomhed BASF, hvor han havde fået til opgave at løse det såkaldte kvælstofproblem.
Selv om næsten fire femtedele af Jordens atmosfære består af kvælstof, kan planterne ikke bruge det direkte. Derfor var verden omkring år 1900 afhængig af begrænsede naturlige forekomster af nitrat – især salpeter fra Chile – til fremstilling af kunstgødning.
Flere forskere advarede om, at lagrene ville slippe op, og at det kunne føre til global hungersnød.
Carl Bosch overtog den kemiske metode, som Fritz Haber havde udviklet i laboratoriet, og gjorde det muligt at bruge den i industriel skala. Han fandt blandt andet en billig jernkatalysator og konstruerede en højtryksreaktor, der kunne modstå de ekstreme temperaturer og tryk, som processen krævede.
I 1913 stod den første fabrik klar.
For første gang kunne kvælstof hentes direkte fra luften og omdannes til ammoniak i enorme mængder.
I folkemunde blev det beskrevet som at fremstille “brød af luft”.
Men gennembruddet fik en mørk bagside
Opfindelsen gjorde det muligt at producere kunstgødning i hidtil usete mængder og lagde grundlaget for et landbrug, der kunne brødføde en hastigt voksende verdensbefolkning.
Men ammoniak kunne også bruges til noget helt andet.
Da 1. verdenskrig brød ud, blev den samme proces afgørende for produktionen af salpeter til ammunition og sprængstoffer. Carl Bosch lovede den tyske hær, at industrien kunne dække behovet, efter at importen af chilensk salpeter var blevet afskåret.
Beslutningen kom til at forfølge ham resten af livet.
Ifølge fortællingen blev Carl Bosch stadig mere plaget af tanken om, at hans opfindelse måske havde forlænget krigen og kostet menneskeliv. Han udviklede en svær depression og forsøgte senere forgæves at overtale Adolf Hitler til at standse udrensningen af jødiske forskere.
I 1931 modtog Carl Bosch Nobelprisen i kemi.
I dag vurderer historikere og kemikere ifølge fortællingen, at hans gennembrud hører til blandt de mest betydningsfulde i videnskabens historie, fordi det fortsat danner grundlaget for den kunstgødning, som holder en stor del af verdens fødevareproduktion i gang.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Camilla Klarskov i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om C.T.R. Wilson? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
