Vi er i Basra d. 1. Oktober, og året er 2005. Et øredøvende brag flår stilheden i stykker i den nordlige bydel Al-Hartha. En vejsidebombe rammer den bagerste af to pansrede patruljebiler med danske soldater. Skytten Verner kæmper sig fri. Chaufføren Hammer er hårdt såret. Værst går det ud over delingsfører Bjarke Kirkmand, som sidder i midten af bilen.
Da støvet lægger sig, har en dansk familie i Østjylland mistet en søn.
Grundlovens paragraf 19 er en af de allermest centrale bestemmelser, vi har i grundloven
Sune Kline, lektor i forfatningsret
Flere tusinde kilometer væk i Hundslund, Østjylland samme dag, ser hans far, Johan Kirkmand, hæren rulle op ad en stille villavej.
Han ved det godt, før nogen siger det højt. Han løfter armene mod himlen og skriger.
Det er begyndelsen på en årelang juridisk kamp for at få prøvet Danmarks deltagelse i Irak-krigen ved domstolene. Kunne beslutningen om at gå i krig i Irak være i strid med Grundlovens §19, og kunne Anders Fogh Rasmussen stilles til ansvar?
Paragraffen der sætter grænser for krig
Forfatningsretlig lektor Sune Klinge forklarer sagens juridiske nerve:
— Grundlovens paragraf 19 er en af de allermest centrale bestemmelser, vi har i grundloven. Måtte man kun vælge fem, vil den komme på listen.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Bestemmelsen regulerer regeringens udenrigspolitiske kompetence, Folketingets samtykke til væsentlige forpligtelser og – afgørende her – brugen af militære magtmidler.
Og når teksten taler om “kongen”, er det ikke monarken, men regeringen, der menes, forklarer Klinge:
— I grundlovens paragraf 19 betyder kongen regeringen, for det er regeringen, der handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.
Fra sorg til spørgsmål
Kort efter Bjarkes Kirkmands død hører Johan Kirkmand i radioen om Grundlovskomiteen. Det er en gruppe på 24 borgere, der har anlagt sag mod statsminister Anders Fogh Rasmussen for brud på § 19 i forbindelse med Irak-krigen.
Hvis man skal i krig med nogen, så skal man have Folketingets samtykke, og det havde man i 2003
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Hos advokat Bjørn Elmquist i København får Johan Kirkmand og hustruen Kirsten Kirkmand at vide, at netop deres deltagelse kan blive afgørende: De er direkte berørte.
Komiteen mener, at Danmark kun kan gå i krig i selvforsvar eller med et FN-mandat. Det var efter deres opfattelse ikke tilfældet i 2003.
Men på ét centralt punkt lød modsvaret fra juraens verden anderledes:
— Den siger bare, at hvis man skal i krig med nogen, så skal man have Folketingets samtykke, og det havde man i 2003, men der står ikke noget om i den bestemmelse, at man skal have et FN mandat, der bakker op, forklarer Sune Klinge
Spørgsmålskompetence
I foråret 2007 afviser Østre Landsret sagen.
Begrundelsen er ikke, at retten blåstempler Irak-krigen, men at sagsøgerne mangler spørgsmålskompetence – retten til overhovedet at få en sag prøvet.
De 26 sagsøgere – herunder forældrene til den dræbte premierløjtnant – er ikke påvirket kraftigere end resten af befolkningen, og statsministeren er ikke den rette at sagsøge med krav om erstatning. Nøglen er “søgsmålskompetence”: retten til overhovedet at få en sag prøvet.
Grundlovens §19
Ordlyd:
Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden Folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ej heller kan kongen uden Folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov.
Betydning
- Når der står “kongen”, betyder det i dag regeringen. Det er altså regeringen, der handler på Danmarks vegne i forhold til andre lande.
- Hvis Danmark fx vil indgå store aftaler, ændre på landets område eller opsige vigtige traktater, skal Folketinget godkende det først.
- Danmark kan kun gå i krig eller bruge militær magt mod andre lande, hvis Folketinget siger ja – undtagen hvis vi bliver angrebet, hvor regeringen må handle straks, men bagefter skal forelægge det for Folketinget.
- Regeringen skal rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn (et udvalg af folketingsmedlemmer), før der træffes store udenrigspolitiske beslutninger.
— Adgangsbilletten til de danske domstole er, at man har søgsmålskompetence. Man skal have en konkret og aktuel interesse i at få domstolene til at se på problemet, forklarer Sune Klinge.
Landsretten fandt, at komiteen ikke havde den nødvendige personlige og aktuelle interesse på det relevante tidspunkt.
Videre til Højesteret
Sagen føres videre til Højesteret, som i 2010 stadfæster landsrettens afvisning.
Dermed blev selve prøvelsen af, om § 19 var brudt, ikke til en dom, men Højesteret leverede en vigtig tilkendegivelse om bestemmelsens indhold, som Sune Klinge sammenfatter:
— Vi afviser sagen, I har ikke juridisk søgsmålskompetence, men i det tilfælde, at vi skulle have afgjort sagen, så minder vi jer om, at grundlovens paragraf 19 ikke giver det værn, I troede, I kunne læse ud af bestemmelsen.
For Johan og Kirsten Kirkmand sluttede kampen i retssalene dér. Grundlovskomiteen blev kort efter nedlagt.
Og tilbage står en principel juridisk afklaring: I dansk lovgivning er det Folketingets samtykke, og ikke et FN-mandat, der er grundlovskravet for at anvende militær magt.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcsten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Vil du vide mere? Lyt til afsnittet § 19 – Kan staten stilles til ansvar for Bjarkes død i Irak? på lovenpodcast.dk, eller dér, hvor du henter dine podcasts.
