Dage med droner over “stort set alle militære installationer i Danmark” og en ny vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste om stigende hybridtrusler har hævet spændingsniveauet markant i hovedstaden.
Ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen er perceptionen afgørende:
– Danmark bliver udstillet som ydmyget, at man ikke ligesom har kontrol over sit eget territorium, og at det også i et videre perspektiv kan være et af de trumfkort, som den amerikanske præsident Donald Trump måske kan bruge mod kongeriget, siger han.
Jeg tror, vi skal indstille os på, at der kommer meget mere af det her, så vi må tage det alvorligt, men ikke gå i panik
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Samtidig peger han på en ny åben konfliktlinje i regeringen. Hvor statsminister Mette Frederiksen har valgt en dramatisk kurs og taler om “en meget tung alvor”, forsøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at “keep calm and carry on”.
– Der er en meget stor tydelig uenighed mellem vores statsminister og Lars Løkke Rasmussen, som forsøger at nedtone det her og sige, at hvis det er russerne, så er deres intention netop få os til at gå i panik og begynde at gå i krigstilstand
Uenigheden handler altså ikke om, hvorvidt truslen er reel, men om hvordan Danmark bør reagere på den. Ifølge Lars Trier Mogensen vil Mette Frederiksen markere handlekraft og opruste, mens Lars Løkke Rasmussen advarer mod overreaktioner, som netop kan være en del af Ruslands strategi.
Lars Trier Mogensen sammenfatter sin egen position:
– Jeg tror, vi skal indstille os på, at der kommer meget mere af det her, så vi må tage det alvorligt, men ikke gå i panik.
Samtidig er der utilfredshed på Christiansborg med, at regeringen ensidigt har besluttet at købe langtrækkende præcisionsvåben, der “skal kunne ramme dybt ind i Rusland”. Det, siger Lars Trier Mogensen, har “brudt den politiske konsensus” og skabt “et indenrigspolitisk slagsmål”, fordi beslutningen blev truffet uden at inddrage forligskredsen.
Færøerne: Når fiskeri bliver sikkerhedspolitik
I Tórshavn på Færøerne mærkes dronekrisen i en debat, hvor grænser mellem sagsområder udviskes.
Færøerne har ikke noget militær, vi er fuldstændig, fuldstændig sårbare
Heini i Skroni, lektor i international politik
Professor og lektor i international politik Heini í Skorini beskriver, hvordan det færøske parlament (lagtinget) netop behandler en lov om udvidede sanktioner mod Rusland. Det handler om at begrænse russiske fiskerfartøjers adgang til færøske farvande, hvilket normalt er et civilt og erhvervsmæssigt spørgsmål, da fiskeri er et færøsk ansvarsområde, ikke et dansk.
Nu, siger Heini Í Skorini, at fiskeri pludselig bliver en del af sikkerhedspolitikken, fordi russiske fiskeskibe også kan være en del af hybridkrigen – de kan bruges til overvågning eller som dæk for militære aktiviteter
– De her politikområder, de flyder sammen så det hele bliver til sikkerhedspolitik.
Læs også: Færøerne overvejer nye Rusland-sanktioner
Samtidig sætter dronerne over Danmark også et fokus på, hvor sårbare Færøerne er.
– Færøerne har ikke noget militær, vi er fuldstændig, fuldstændig sårbare.
Derfor bliver spørgsmålet, hvem der kan forsvare øerne – og om de, der formelt har ansvaret, “er i stand til det, og har prioriteret det over the years.”
WTO-sporet: Teknisk gennembrud
Midt i sikkerhedsdebatten har Færøerne fået grønt lys til at søge WTO-medlemskab i eget navn som selvstændigt toldområde. Det kan lette vejen til handelsaftaler, men ændrer ikke forsvarslogikken.
Det virker også som om, at de forskellige politiske partier, bruger den her situation, det er ikke et indtryk af et samlet Danmark
Arnakkuluk Jo Kleist, antropolog
Heini Í Skorini skærer det således ud:
– Medlemskab af WTO giver ingen nye frihandelsaftaler i sig selv. Og den juridiske åbning kan ikke generaliseres, Der står også sort på hvidt, at selvom færøerne kan repræsentere sig selv i eget navn i WTO, så gælder det ikke andre internationale organisationer.
Med andre ord: WTO kan styrke erhvervets markedsadgang på sigt, men leverer ikke radarer, dronedefence eller beredskab – netop de kapaciteter, droneepisoderne i Danmark har sat på prøve.
Grønland: “Det er ikke et indtryk af et samlet Danmark”
Fra Nuuk følger antropolog Arnakkuluk Jo Kleist udviklingen med en armslængde, og med voksende undren over de politiske signaler i Danmark.
– Det virker også som om, at de forskellige politiske partier, bruger den her situation, det er ikke et indtryk af et samlet Danmark.
Læs også: Amerikanere med Trump-bånd forsøger at få fodfæste i Grønland
Sikkerhed er samtidig blevet hverdagsemne på nye scener i Grønland:
– NATO vil gerne høre, hvad grønlænderne siger om sikkerhed, og det har de arrangeret i samarbejde med universitet, fortæller hun.
Hun peger på, at diskussionen ikke kun handler om “krudt og kugler”, men også om borgernær robusthed. Lukningen af luftrummet for civile droner blev oplevet som “meget massivt” og rejser spørgsmålet:
Hvor alvorligt er truslen – og hvem prioriterer hvad?
Droneepisoderne i Danmark har udstillet en ny realitet i rigsfællesskabet: Handel og suverænitet kan skilles ad på papir – men ikke sikkerhed. Færøernes WTO-kurs kan styrke økonomien, men ændrer intet ved den militære sårbarhed. Grønland efterlyser retning i et Danmark, hvor uenigheden er synlig. Og i København efterspørges robusthed uden panik – netop den balance, som hele riget nu må finde, før næste bølge af hybridangreb rammer.
