En ny EU-pakke mod Rusland tvinger færøske politikere til at tage stilling til fremtiden for russiske fiskeriaftaler. Lektor i international politik Heini í Skorini forklarer:
Noget af det specielle i forhold til Grønland og Rusland er samarbejdet i Arktisk Råd
Arnakkuluk Jo Kleist, antropolog
– Det er en sanktionspakke, som ikke direkte handler om krigen i Ukraine, men om hybrid krigsførelse – cyberspaceangreb, spionage og indblanding i demokratiske processer. To russiske rederier, Murmansk Seafood og Norebo, har i dag adgang til færøsk farvand. Nu skal Lagtinget tage stilling til, om de skal smides ud, siger han.
Og det er en beslutning, der kan udløse russiske modtræk.
– Det kan betyde, at Rusland boykotter færøske fiskeprodukter eller nægter at underskrive en ny aftale. Det rammer i givet fald mange færøske familier, påpeger Skorini.
Grønlands perspektiv: Rusland fylder i Arktis
Mens Færøerne overvejer at stramme kursen, oplever Grønland, at krigen i Ukraine først og fremmest mærkes gennembrud i det arktiske samarbejde.
Antropolog Arnakkuluk Jo Kleist fra Nuuk peger på udfordringerne:
– Noget af det specielle i forhold til Grønland og Rusland er samarbejdet i Arktisk Råd. Det er blevet svækket, men vi ønsker fortsat kontakt til oprindelige folk i de russiske områder. Og der er også sympati med Ukraine blandt befolkningen siger hun.
Ministerstorm i Nuuk
Samtidig har Grønland haft et usædvanligt tæt besøg af danske ministre. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, justitsminister Peter Hummelgaard og udlændingeminister Kaare Dybvad har alle været i Nuuk – sammen med en tysk viceforsvarsminister og hele Folketingets Grønlandsudvalg.
Vi skal forvente større tilstedeværelse fra flere NATO-lande
Arnakkuluk Jo Kleist, antropolog
Der blev bl.a. præsenteret en justitspakke på 850 mio. Kroner.
– Det er ting, man har ønsket i mange år – fx bedre forhold i anstalterne og opdaterede IT-systemer, forklarer Jo Kleist. Men hun bemærker også, at timingen undrer:
– Hvorfor kommer de alle sammen på én gang? Er det en fælles aftale om at give den gas i august?
NATO-lande markerer sig i Arktis
Besøget i Nuuk havde også en sikkerhedspolitisk dimension. Den tyske viceforsvarsminister understregede, at en stærkere militær tilstedeværelse i Nordatlanten skal ses som et signal til Rusland.
– Tidligere på sommeren havde vi Macron på besøg, nu Tyskland. Vi skal forvente større tilstedeværelse fra flere NATO-lande, siger Jo Kleist.
Rigsfællesskabets økonomiske afhængighed
Det skal ikke mere end et tweet fra Donald Trump til, før hele Grønland igen kan blive centrum for international opmærksomhed
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Diskussionen i Rigsrådet kom også ind på, hvordan de nye investeringer hænger sammen med rigsfællesskabets økonomiske struktur.
– De 850 mio. kroner til justitsområdet ligger ud over bloktilskuddet. Men man må lægge dem oven i for at få det fulde billede af, hvad det koster at forlade rigsfællesskabet, påpeger Heini í Skorini.
Lars Trier Mogensen tilføjer:
– Regeringen har forpligtet sig til at bruge op mod 5% af BNP på forsvar og modstandsdygtighed. Det gør, at pengene sidder lidt mere løst – også til områder som politi og domstole i Grønland og på Færøerne.
Kontrovers om grønlandsk infrastruktur
Debatten blev skærpet, da den konservative Rasmus Jarlov kritiserede forholdene i Nuuk Lufthavn efter en række forsinkelser. Indlægget fik voldsomme reaktioner.
– Hvis ministrene kom for at lave charmeoffensiv, så fik Rasmus Jarlov måske lavet det modsatte, siger Jo Kleist. Hun peger på, at tonen virkede arrogant, og at mange blev trætte af kritikken:
– At være forsinket i Grønland er ingen nyhed. Vi lever med vejret, og vi er vant til, at toge kan ændre alt fra det ene øjeblik til det andet.
Fælles udfordringer – forskellige perspektiver
Afslutningsvis mindede Heini í Skorini om, at små samfund som Grønland og Færøerne ofte bliver ramt af beslutninger taget langt væk:
– Det er en demokratisk udfordring, at vi tit copy-paster store lovpakker fra Danmark uden at kunne forankre dem ordentligt i vores egne samfund, sagde han.
Og Lars Trier Mogensen bemærkede, at stormagternes interesse ikke ser ud til at forsvinde:
– Det skal ikke mere end et tweet fra Donald Trump til, før hele Grønland igen kan blive centrum for international opmærksomhed.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
