Det starter med råb fra køkkenet.
William ligger på sit værelse, men stemmerne fra lejligheden er så høje, at han ikke kan undgå at høre dem. Hans far og storebror er igen i gang med at skændes. De skændes tit, og det er næsten altid om det samme.
William forstår aldrig, hvad de er uenige om. Men det virker som om, at det altid er de samme ting, de diskuterer.
Men denne gang går det længere end normalt. Pludselig langer storebroren ud efter faren. Slaget rammer ikke, men hånden knalder ind i køleskabet, så papirer og familiefotos falder ned på gulvet. Kort efter stormer han ud af døren.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: MIT LIV MOD NARKO
Mit liv mod narko er en dramadokumentarisk podcast om de usynlige omkostninger ved misbrug set gennem øjnene på 17-årige William, hvis storebror kæmper med et misbrug.
De to brødre er tætte, men deres bånd begynder langsomt at slå sprækker, i takt med at storebrorens liv styres af stoffer. Sideløbende med Williams fortælling hjælper de to misbrugseksperter Martin Ihmeis og Anne-Camilla Nielskov med at forstå, hvad det betydr for en pårørende at kæmpe med at holde facaden, når ens kære vælger stofferne liv.
Tidligere afsnit i serien:
17-årige William fandt poser med hvidt pulver i sin brors taske: –Jeg vidste bare, at noget var galt
Hvis du gerne vil blive klogere på misbrug og høre hele Williams historie, så kan du lytte til podcasten her eller i din fortrukne podcastapp.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie.
Podcasten er baseret på virkelige beretninger, fortalt gennem den fiktive karakter William. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Einer Christian Christensens Fond mod Narko.
Hvad skete der sidste gang?
I første afsnit af Mit liv mod narko vokser 17-årige William op med en snigende fornemmelse af, at noget ikke stemmer i hans familie. Små tegn begynder at samle sig: ting forsvinder fra hans værelse, penge bliver “lånt”, og hans storebror kommer ofte med bortforklaringer. En dag finder William små plastikposer med hvidt pulver i sin brors bæltetaske, og han får en konkret mistanke om, at sin storebror har et misbrug.
Ifølge misbrugseksperterne Martin Ihmels og Anne-Camilla Nielskov kan afhængighed ofte skjules længe, selv i familier, der udefra virker helt almindelige.
William står tilbage i gangen og ser sin far sidde med hovedet i hænderne.
Han har slet ikke opdaget, at jeg står der. Eller også har han bare ikke overskud til at tale med mig
William, 17 år
En farlig nysgerrighed
William går ind på sit værelse igen.
På hans skrivebord ligger en puffbar, en elektronisk cigaret, som hans bror har glemt. William har set ham bruge den mange gange.
Af nysgerrighed tager han et sug.
– Smagen er frugtagtig. Næsten som en sodavand, fortæller han.
Men oplevelsen ændrer sig hurtigt. Fingrene begynder at snurre, rummet føles mærkeligt stille, og han får kvalme.
Det føles som om luften ikke kommer helt ned i lungerne
William, 17 år
Da ubehaget endelig forsvinder, står han længe og kigger på puffbaren. En del af ham har lyst til at gemme den og prøve igen.
I stedet smider han den i skraldespanden.
Nysgerrighed er almindelig – men risikoen er større
For nogen skal der ikke mere end få erfaringer med rusmidler til, før de udvikler en psykisk afhængighed
Anne-Camilla Nielskov, misbrugsekspert
At unge eksperimenterer med rusmidler, er ikke usædvanligt, forklarer misbrugsekspert Martin Ihmels, der leder en døgninstitution for mennesker i behandling.
– Der var masser af unge, også da jeg selv var ung, der lige skulle prøve noget. Men de fleste valgte hurtigt noget andet, siger han.
Han forklarer, at problemet især opstår, hvis man mangler stabile relationer og trygge fællesskaber.
– Hvis man ikke har en familie, der bakker en op, eller nogle sunde fællesskaber omkring sig, kan man hurtigt blive tiltrukket af et miljø, hvor man får anerkendelse for at kunne tage et sug eller ryge en joint, siger Martin Ihmels.
Anne-Camilla Nielskov, direktør i organisationen Fri & Misbrug, peger på, at afhængighed også kan opstå psykisk længe før de klassiske tegn viser sig.
– For nogen skal der ikke mere end få erfaringer med rusmidler til, før de udvikler en psykisk afhængighed. Hvis man oplever, at noget hjælper på noget svært i ens liv, kan man hurtigt få lyst til at gøre det igen – Anne-Camilla Nielskov.
Risikoen følger familien
Vi kopierer ofte de måder, vores nærmeste håndterer svære følelser på
Anne-Camilla Nielskov, misbrugsekspert
Når misbrug findes i familien, øges risikoen også for de yngre søskende.
– Rent statistisk siger man, at omkring en tredjedel af de unge, der vokser op med en forælder med afhængighed, selv udvikler et misbrug senere i livet, siger Anne-Camilla Nielskov.
Hun mener, at forklaringen både kan være biologisk og social.
– Vi kopierer ofte de måder, vores nærmeste håndterer svære følelser på. Man kan godt tænke, at man aldrig vil blive som dem. Men under pres kan man alligevel ende i de samme mønstre.
Politiet banker på døren
En dag ringer det pludselig på familiens dør.
Pårørende får ofte sandheden i små bidder. Misbrugeren har sjældent fortalt det hele fra starten
Martin Ihmels, Misbrugsekspert
Udenfor står to politibetjente med en narkohund. De leder efter Williams storebror.
Hans mor forsøger at forklare, at broren ikke bor der længere. Men betjentene går alligevel ind i lejligheden, fordi adressen stadig står registreret på ham.
William sætter sig ind på værelset og skruer op for sit headset, mens politiet gennemsøger hjemmet.
Senere må han forlade lejligheden i nogle timer, mens ransagningen står på.
Da han kommer tilbage, har hans mor forsøgt at få hans værelse til at ligne sig selv igen. Resten af lejligheden er stadig kaos.
Sandheden kommer frem
Efterfølgende hører William ingenting fra sin bror i flere dage.
Først da han møder nogle af brorens venner i et træningscenter, finder han ud af hvorfor.
De snakker om, at min bror er blevet arresteret igen
William, 17 år
Han sender straks en besked til sin mor: Er han i fængsel?
Kort efter beder hun ham skynde sig hjem.
Misbrugsekspert Martin Ihmels forklarer, at familier ofte først opdager alvoren gradvist.
– Pårørende får ofte sandheden i små bidder. Misbrugeren har sjældent fortalt det hele fra starten, forklarer han.
Besøg bag tremmer
Kort efter dukker politiet igen op ved familiens hjem. Denne gang har de Williams storebror med.
Han er allerede dømt og skal videre til et fængsel i Jylland. Inden transporten må han hente nogle ting.
Senere besøger familien ham i fængslet.
De afleverer telefonerne ved indgangen og går gennem metaldetektor. I besøgsrummet står storebroren og venter.
Han smiler.
Han har bagt en kage.
– Det føles næsten som dengang derhjemme, fortæller William.
Men på væggen hænger et stort ur, der tæller tiden ned.
Besøgene gentager sig efterhånden med næsten mekanisk præcision: sikkerhedstjek, gæstekort, sodavand fra automaten, et spil Uno og så farvel igen.
Anne-Camilla Nielskov understreger, at kontakten til et familiemedlem i fængsel kan være vigtig, men den skal ske på barnets præmisser.
– Det er et vilkår, at en man holder af, er havnet der. Men det er vigtigt, at barnet eller den unge selv får lov at mærke efter, hvor meget kontakt de kan holde til, siger hun.
For William er fængselsbesøgene blevet en ny del af hverdagen.
Men spørgsmålet om, hvad det betyder for hans eget liv, begynder først for alvor at melde sig.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Mit liv mod narko af Rakkerpak Productions Alina Kock og Dorte Palle. Podcasten er produceret med støtte fra Einer Christian Christensens Fond mod Narko.
Williams fortælling er fiktiv, men bygger på journalistisk research og virkelige beretninger. Hvis du vil høre hele Williams historie kan du lytte til afsnittet her
