Misbrug begynder sjældent dramatisk. Ofte er det små ændringer i hverdagen, der først vækker mistanke hos dem, der står tæt på.
For 17-årige William begyndte det med en følelse og en mistanke, som han ikke vidste, hvad bundede i.
Skifte i adfærd. Skifte i interesse. Skifte i nærvær. Det er noget af det, de pårørende først bemærker
Anne-Camilla Nielsgaard, direktør i organisationen Fri & Misbrug
– Det har altid været der, siger han om følelsen af, at noget ikke stemte i hans familie.
En af de første episoder, der satte sig fast i hukommelsen, handlede om hans skoletaske. En ny armygrøn taske med velcrobånd, hvor han kunne spænde sit skateboard fast. Den fulgte ham overalt i fodboldklubben, i fritidsordningen, på skolen og hos vennerne.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: MIT LIV MOD NARKO
Mit liv mod narko er en dramadokumentarisk podcast om de usynlige omkostninger ved misbrug – set gennem øjnene på 17-årige William, hvis storebror kæmper med et misbrug.
De to brødre er tætte, men deres bånd begynder langsomt at slå sprækker, i takt med at storebrorens liv styres af stoffer. Sideløbende med Williams fortælling hjælper de to misbrugseksperter Martin Ihmeis og Anne-Camilla Nielskov med at forstå, hvad det betydr for en pårørende at kæmpe med at holde facaden, når ens kære vælger stofferne liv.
Dette er første afsnit
Hvis du gerne vil blive klogere på misbrug og høre hele Williams historie, så kan du lytte til podcasten her eller i din fortrukne podcastapp.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie.
Podcasten er baseret på virkelige beretninger, fortalt gennem den fiktive karakter William. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Einer Christian Christensens Fond mod Narko.
Men en dag var den væk. Indtil den kort tid efter dukkede op igen i et hjørne under noget vasketøj. William tænkte først, at han selv måtte have overset den.
Men da han pakkede bøger og penalhus tilbage i tasken, opdagede han noget mærkeligt.
– Der var skåret sådan et lille hul omme bag i foret, fortæller han.
Han vidste ikke hvorfor. Men følelsen satte sig.
Jeg kan bare huske den der snigende fornemmelse af, at den taske havde været brugt til et eller andet. Og at min bror ikke havde talt sandt.
William, 17 år
Misbrug kan skjules længe
Ifølge Anne-Camilla Nielsgaard, direktør i organisationen Fri & Misbrug, er det ikke usædvanligt, at misbrug længe forbliver skjult.
– Misbrug og afhængighed optræder på mange forskellige måder og i alle samfundslag, forklarer hun.
Hun peger på, at mange forestiller sig, at misbrug altid er tydeligt for omgivelserne. Men sådan er det ofte ikke.
– Du kan også se misbrug i ressourcestærke familier, hvor det ikke umiddelbart ser ud på nogen måde. Og mange lykkes med at skjule det i lang tid.
Det betyder, at pårørende ofte først lægger mærke til små ændringer i adfærd.
– Skifte i adfærd. Skifte i interesse. Skifte i nærvær. Det er noget af det, de pårørende først bemærker, siger hun.
Løgne og bortforklaringer
For William begyndte flere ting efterhånden at ændre sig i hjemmet.
Nogen vil vælge at snyde familien, manipulere mor og far
Martin Ihmeis, leder af en døgninstitution for mennesker i misbrugsbehandling
Tøj forsvandt fra hans værelse. Sokker og underbukser kom ikke tilbage. Hans cykel blev lånt og dukkede først op igen flere dage senere. Og penge, han havde sparet op, blev lånt, uden at blive betalt tilbage.
Du får dem på fredag, kunne storebroren sige. Eller: Ham der skulle hjælpe mig kan først i næste uge.
Forklaringerne var svære at modsige.
– Netop ændringer i troværdighed er et klassisk tegn, fortæller Martin Ihmeis, der er leder af en døgninstitution for mennesker i misbrugsbehandling.
– Det kan være, at de bliver lidt mindre troværdige. Det kan være, at de ikke møder op til de ting, man aftaler. Eller at man tager dem i at fortælle små løgnhistorier, forklarer han.
– Hvis man går dem lidt på klingen, kan man blive mødt med vrede. Det er også et typisk tegn på, at man har ramt noget, de ikke ønsker at blive konfronteret med.
Misbrug er dyrt og udmattende
Økonomien er et andet område, hvor misbrug ofte sætter spor. Ifølge Martin leder af en døgninstitution for mennesker i misbrugsbehandling kræver afhængighed som regel stadigt flere penge over tid.
Nogle begynder derfor at manipulere eller udnytte deres nærmeste.
– Nogen vil vælge at snyde familien, manipulere mor og far. Nogen stjæler. Og misbrug udvikler sig hele tiden.
Når kroppen vænner sig til et stof, kræver det større mængder for at opnå samme effekt.
– Man opbygger en tolerance. Så mere skal have mere, siger Martin.
Nogle af de ting, som en ung typisk vil være optaget af – skole, fritidsinteresser og sociale relationer – kan blive mindre vigtige
Anne-Camilla Nielsgaard, direktør i organisationen Fri & Misbrug
Ud over ændringer i økonomi og troværdighed ser pårørende også ofte ændringer i energi og humør.
Ifølge Anne-Camilla Nielsgaard er træthed og udsving i humøret typiske tegn.
– Uanset hvilket rusmiddel man bruger, vil man typisk være træt efter rusen, forklarer hun.
Det kan betyde, at personen sover meget eller virker udmattet i perioder.
Samtidig kan interesser og relationer glide i baggrunden.
– Nogle af de ting, som en ung typisk vil være optaget af – skole, fritidsinteresser og sociale relationer – kan blive mindre vigtige, forklarer hun.
Fundet der gjorde mistanken konkret
For William blev mistanken en dag mere håndgribelig.
Hans storebror havde en bæltetaske, som han normalt ikke måtte røre. En dag lå den glemt over en stol, og William tog den med, da han skulle ud at skate. Af nysgerrighed åbnede han et lille rum i tasken.
Indeni lå flere små plastikposer fyldt med hvidt pulver.
Han lagde tasken tilbage uden at sige noget.
Jeg overvejede, om jeg skulle sige noget til min mor. Men jeg ville ikke være en snitch
William, 17 år
Et familiebillede med en bittersød eftersmag
For William fortsatte hverdagen med at være fyldt af små tegn.
Humørsvingninger, lange dage hvor broren sov, og andre dage hvor han var helt oppe at køre. Nogle gange kom han hjem med skader eller virkede syg.
På et familiefoto, der stadig hænger på Williams værelse, sidder de sammen foran kameraet. Storebroren har et blåt øje og har lige kastet op ude på badeværelset. Han kæmper for at smile i det skarpe lys fra fotografens lamper.
Billedet blev godt.
Men når William ser på det i dag, er følelsen altid den samme.
– Jeg får sådan en bittersweet følelse, siger han.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Mit liv mod narko af Rakkerpak Productions Alina Kock og Dorte Palle. Podcasten er produceret med støtte fra Einer Christian Christensens Fond mod Narko.
Williams fortælling er fiktiv, men bygger på journalistisk research og virkelige beretninger. Hvis du vil høre hele Williams historie kan du lytte til afsnittet her
