På et tidspunkt i nogle hjem opstår tvivlen om, hvorvidt det der foregår bag den lukkede teenage-dør bare er spilleglæde eller begyndelsen på noget, der har taget styringen, mens lektier, venner og søvn må vente.
Nogle aftener kan gaming være et rum for fællesskab og grin, andre aftener kan det være en mur, ingen kan tale igennem. Det er i det spændingsfelt denne artikel placerer sig, og den er skrevet som et ekstra stykke til vores fortælling om Elliot, den 12-årig dreng, der forsvinder længere og længere ind i Fortnite, mens familien ser magtesløst til. I denne artikel udfolder vi uenighederne om diagnosen.
Læs også Elliots historie, og bliv klogere på, hvordan gaming kan blive livets omdrejningspunkt.
Definitioner af gaming disorder
WHO beskriver et vedvarende mønster med tab af kontrol, prioritering af spil frem for søvn, skole, arbejde, helbred og relationer samt fortsat spil trods tydelig skade. Som udgangspunkt skal mønsteret have stået på i mindst et år, og det er funktionsfaldet mere end antallet af timer, der afgør alvoren.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller besøg Psykens hjemmeside, hvor du kan lytte til podcastafsnit om alle WHO’s psykiske diagnoser. Du kan også lytte med lige dér, hvor du hører dine podcasts.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Psykiatrifonden peger på vedvarende optagethed af spil, udskridende spilletid, mislykkede forsøg på at skære ned, irritabilitet uden adgang til spil, tab af interesse for andre aktiviteter og konflikter i familien.
Men I Danmark er gaming disorder endnu ikke indarbejdet som officiel psykiatrisk diagnose, og hjælpen gives ofte for ledsagende problemer som angst, depression og mistrivsel.
For og i mod
Tilhængere af diagnosen peger på, at moderne spil er designet til at fastholde spilleren. Belønninger, progression og sociale mekanikker rammer hjernens belønningssystem igen og igen, og hos en mindre gruppe kan det udvikle sig til isolation, søvnproblemer, skolefravær og nedtrykthed. I den optik giver særskilte behandlingstilbud mening, fordi forløbet ligner andre afhængigheder, hvor man arbejder med nedtrapning, faste rytmer og stærkere relationer uden for skærmen.
Kritikere advarer om, at vi risikerer at sygeliggøre en udbredt kultur og en passion, som for millioner giver fællesskab og læring. De fremhæver, at massiv gaming ofte udspringer af noget underliggende som depression, angst, social isolation eller et skolemiljø i stykker, og at spillet for mange fungerer som fristed. Hjernens respons ved mestring og social kontakt kan minde om det, man ser i sport og musik. Under nedlukningerne under corona blev online fællesskaber for mange et vigtigt socialt rum, selv om enkelte familier oplevede, at balancen tippede.
Hvad vi ved, og hvad der virker
Når man samler forskningen, tegner der sig tre robuste pointer.
- Timer i sig selv er et dårligt mål, fordi kontekst og intensitet betyder mere.
- Skade i hverdagen og tab af kontrol er det sikreste pejlemærke, uanset om man opfatter spillet som motor eller symptom.
- Udbredelsen er svær at fastsætte, men internationale undersøgelser blandt unge peger ofte på en mindre gruppe i størrelsesordenen to til fem procent, hvilket dog varierer med metoder og afgrænsninger.
I praksis begynder hjælpen mod gaming disorder lavpraktisk. Man prioriterer søvn og faste rutiner, lægger pauser ind i spillets egen rytme, genopbygger relationer i familien og undersøger, hvad spillet giver, som kan findes andre steder.
Psykoterapi kan være relevant, når formålet er at forstå behovene bag spillet og skabe alternativer. Forældre og pårørende kan få støtte til at nedtrappe konflikter og holde en rolig og konsekvent ramme.
I Danmark er det typisk denne vej man går, fordi den formelle diagnose endnu ikke er forankret i psykiatrien, men behovet for hjælp er det samme, når søvn, skole og relationer mister fodfæste.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Psyken er udarbejdet på baggrund af journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Læs alle afsnit i artikelserien Psyken her eller besøg Psykens hjemmeside, og lyt til podcastafsnit, om alle de WHO’s psykiske diagnoser.
