Gardinerne er trukket for. Persiennerne klaprer op med et ryk, og lyset rammer Elliot som sandpapir i øjnene. Morens stemme når ham først, som om den kommer gennem vand.
– Elliot… skat. Klokken er syv. Du skal vågne nu, råber hans mor ude fra køkkenet.
Han vender sig væk, dynen op til næsen. Natten var lang. Tre wins i streg – solo – i Fortnite. Hvem stopper midt i det?
Hans krop er tung, hovedet dunker, kvalmen ligger og skvulper, men det, der trækker, er ikke skolen. Det er spillet. På Discord er der næsten altid nogen, der forstår, hvorfor det betyder alt.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Elliots mor prøver igen. Hun minder ham om brødrene i køkkenet, om skolen, om møderne hun med lærerne. Da hun spørger, hvad han vil gøre, hvis skolen smider ham ud, føles det for Elliot mest som en lettelse: mere tid til at spille.
Du har siddet og spillet hele natten igen, har du ikke?
spørger hun. Men han svarer ikke. Da hoveddøren smækker, og huset er stille, sætter rastløsheden ind som prikken i kroppen. Han griber controlleren, lukker alt ude og glider ind i den verden, hvor han ved, hvad han skal – og er god til det.
Når spillet tager over
I spillet bliver hænderne hurtigere end tankerne. Skuddene smælder, byggestrukturer rejser sig, adrenalinen pumper. Men når han taber, ryger controlleren i puden og knoerne i væggen. Små grå skrammer i malingen vidner om tidligere nederlag.
– Fik ham!!! Omg, ja tak!
Så glider døren op. Hans mor bliver stående i døråbningen. Hun taler om frokost, søvn, bad – om at kigge hende i øjnene bare én gang. Men lydene fra spillet og hendes stemme blender sammen, som en baggrundsstøj, han ikke kan slukke.
Det er ikke bare et spil, okay?
siger Elliot uden at løfte blikket.
Det hjælper mig. Jeg har det bedre, når jeg spiller
Du virker ikke som en, der har det bedre, Elliot. Du virker vred. Træt. Og helt ved siden af dig selv.
siger moreren.
Elliot bider fra sig. Det handler ikke om ham, det handler om skilsmissen, om morens nye kæreste, om en familie, der føles som en kulisse.
– Det hele er din skyld! Jeg vil ikke være en del af din nye dumme familie, og du skal ikke bestemme over mig!
Et øjeblik stivner hun, så træder hun frem.
– Giv mig den.
Controlleren glider, de kæmper, og pludselig så bider Elliot hende. Hendes gisp hænger i luften. Hun vakler og rammer reolen med baghovedet. På skærmen lyder et rungende game over.
Hjemmet i alarmberedskab
Senere, ude på gangen, ser Elliot sin mor ved køkkenbordet, røde øjne, en pose frosne ærter presset mod baghovedet. Skylden stikker i Elliots krop. Nu rasler nøglen også i døren – Lars kommer hjem. Hun skjuler ærterne under aviserne, for at dække over Elliot endnu en gang
Har han overhovedet været ude fra sit værelse i dag?
spørger Lars.
– Han har det svært, svarer hun.
Han ser hendes hånd.
– Anna… hvad fanden er det dér? Har han bidt dig?
– Han blev forskrækket. Han mente det ikke.
Vi kan ikke ignorere det her længere. Det er ikke bare en fase
Elliot står i skyggen og krummer sig om dørkarmen. Alt i køkkenet handler om ham, men han er ingen steder. På værelset brummer Discord utålmodigt. Holdet venter. For første gang i lang tid kan spillets kald ikke kvæle den dårlige samvittighed.
Diagnosen, der deler vandene
Millioner spiller dagligt for at konkurrere, samarbejde eller slippe væk fra hverdagen. For de fleste er gaming en passion, et fællesskab, et pusterum. Men for nogle få bliver det alt.
WHO har optaget diagnosen Gaming Disorder i ICD-11. Diagnosen handler ikke om timer foran skærmen, men om kontroltab og konsekvenser: når man igen og igen vælger spil frem for søvn, venner, skole og familie – og fortsætter trods tydelig skade. Problemet skal have stået på i mindst et år for at blive diagnosticeret.
HVAD ER ICD-SYSTEMET?
ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
Psykiske lidelser er samlet i kapitlet F, hvor fx fobiske angsttilstande ligger under F40.
Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Hjernens belønningssystem er muligvis en del af forklaringen. Hver mission, hvert level, hver sejr udløser dopamin – det samme signalstof, der udsendes, når vi scorer et mål eller får et kram. I spil designes belønningerne til at komme igen og igen, med lyde, lys og progression, der holder hjernen fanget.
Men diagnosen har kritikere. De peger på, at massiv gaming ofte er et symptom på noget underliggende: depression, angst, social isolation. Spillet som fristed, ikke som rodårsag. De advarer også mod at kalde gaming for afhængighed på linje med stoffer, da hjernens reaktion snarere ligner sport, musik eller socialt samvær.
Samtidig viser undersøgelser positive sider ved gaming: træning af koncentration og beslutningsevne og stærke digitale fællesskaber, ikke mindst under corona, hvor virtuelle rum blev et af få steder at være sammen.
Uanset perspektiv er konsekvenserne for Elliot konkrete: dårlig søvn, uregelmæssige måltider, næsten ingen bevægelse, isolation fra skole og familie, humørsvingninger og eksplosive reaktioner.
I flere lande findes målrettede behandlingstilbud til Gaming Disorder, men i Danmark er diagnosen endnu ikke indført i psykiatrien, og hjælpen gives typisk til de ledsagende problemer som angst, depression eller mistrivsel. For Elliot ville et første skridt være det helt lavpraktiske: ud af værelset, små afbræk fra skærmen, langsom genopbygning af døgnrytme og relationer – og gerne professionel støtte.
Et lille hul i muren
Det banker forsigtigt på døren. Elliot hører det ikke først, måske vil han ikke høre det. Men så banker det på igen, lidt hårdere.
Elliot? Det er din lillebror. Vi skal til at se film. Hvis du har lyst
Headsettet er stille, men han ved, de venter i lobbyen. Én runde mere. Bare én. Han rejser sig halvt, sætter sig igen. Tager headsettet af.
Stuen dufter af popcorn. Filmen er i gang, alles blikke vendt mod skærmen. Elliot standser i døren, usikker på hvor han hører til, og sætter sig på gulvet foran lænestolen, hvor moren sidder. Så kan han hurtigt smutte igen, tænker han.
Hun siger ingenting. Måske bange for at sige noget forkert. Fingre løfter sig tøvende, spørger om lov i luften, før de glider gennem hans hår – præcis som da han var lille. Han er ved at rykke sig væk, men lader være.
Undskyld
mumler han, næsten uhørligt.
Hendes hånd standser et sekund, fortsætter så roligt. Et svar uden ord. Filmen summer videre, controlleren ligger stille, og i nogle minutter sidder Elliot bare der. Ikke helbredt, eller færdig med at game – men et hul i muren er opstået.
Problematikken med Gaming Disorder
Overlæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup, Bjørn Ebdrup peger på nogle udfordringer ved diagnosen, som man kan være opmærksomme på.
– Hvis man skal være tro mod tanken om diagnoser som repræsentanter for mulige biologiske forstyrrelser, så kommer der for tiden flere beskrivende diagnoser samt diagnoser, der påstår, at der er en årsagssammenhæng, og her er gaming disorder en af dem.
Det kan ifølge Bjørn Ebdrup være et problem, fordi det fjerner os fra drømmen om, at man kan finde en biologisk årsag til diagnosen.
–Det gode ved at have en beskrivende diagnose er, at man kan samle folk og skræddersy konkrete behandlingsforløb med folk, der har det på samme måde – måske nogle gruppeforløb med andre, der har det meget på samme måde som dig.
Hvis du vil høre mere om Gaming Disorder og hele Elliots historie kan du lytte til episoden her
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch, samt interview udført af Yrsa Bom Hansen. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp, kan du f.eks. kontakte psykiatrifonden.dk, hvor du kan ringe, chatte eller skrive anonymt – hver dag, året rundt.
