Engang var partierne brede folkebevægelser. Det var almindeligt, at man som dansker var medlem af et parti, lavede politik og løftede demokratiet sammen. Men i dag er billedet et andet. Kun under to procent af befolkningen er i dag medlem af et parti.
– Partierne har mistet hundredetusindevis af medlemmer, siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen, som står bag en ny rapport om demokratiets usynlige hænder.
Hun kalder det et faresignal:
– Vi har ikke mistet tilliden til demokratiet, men antallet af dem, der får det op og køre, skrumper.
Demokratiets usynlige hænder
På valgdagen sidder tusindvis af frivillige valgtilforordnede klar på landets skoler, biblioteker og rådhuse. De er demokratiets usynlige hænder, og uden dem er der intet valg. De sørger blandt andet for, at ingen stemmer to gange, valglisterne passer, og stemmerne bliver talt, så resultatet kan offentliggøres hurtigt og sikkert.
Demokrati smitter kun, når man kan spejle sig i det
Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab
Men det er en gruppe i forandring. Hvor det oprindeligt var meningen, at man skulle kunne gå ned på sit lokale valgsted og møde sin nabo bag bordet, er mange af dagens valgsteder i stedet bemandet af ældre gengangere eller kommunalt ansatte.
Ifølge rapporten er de fleste mellem 55 og 74 år, langt de fleste er etnisk danske, og næsten ingen er studerende.
– De valgtilforordnede er en større gruppe end alle kandidaterne tilsammen. Det er et korps af borgere, der får demokratiet til at glide, men de afspejler ikke længere befolkningen, siger valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab Kasper Møller Hansen.
Et demokratisk paradoks
På papiret fungerer Danmark som et af verdens mest tillidsfulde repræsentative demokratier. 90 procent af danskerne stoler på, at valgene afvikles korrekt. Men Kasper Møller Hansen advarer mod, at den tillid kun kan bestå, hvis valgene bliver båret af lægfolk. Ifølge ham er det nemlig den synlige folkelighed, der giver de danske valg legitimitet:
– Det er meningen, at man kan tage ned og se, at hov der sidder naboen. Det skal være et system, der er så åbent, at man kan komme ind fra gaden og være med. Der burde være gennemsnitlige borgere i alle aldre og grupper for at sikre mangfoldighed, politisk neutralitet og socioøkonomisk repræsentativitet.
Læs også: Da kongens løfte blev til folkets lov
– Demokrati smitter kun, når man kan spejle sig i det, siger han.
Problemet i dag er, at partierne ikke længere kan stille med nok frivillige, så flere kommuner udskriver medarbejdere fra rådhuset for at få nok hænder – en løsning, der både er dyrere i løn og bryder med ideen om, at valget skal bæres af lægfolk og være et spejl af befolkningen.
Partiernes flaskehals
Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, lektor og forsker i politisk engagement ved Institut for Statskundskab er problemerne med at skaffe valgtilforordnede et symptom på et større demokratisk problem.
Det er lidt ligesom at skrive sin universitetesopgave gennem chatGPT
Karina Kosiara-Pedersen, lektor og forsker i politisk engagement ved Institut for Statskundskab
– I dag skal hver femte partimedlem i sving, før valget kan afvikles. Når de ikke kan levere nok, går det ud over mangfoldigheden ved valg, siger hun.
Halvdelen af partimedlemmer er i dag enten Socialdemokratiske eller fra Venstre. Og selvom de to partier har nogle af landets mest velfungerende organisationer, skaber det en skævhed i, hvem der sidder på valgstederne.
Karina Kosiara-Pedersen peger også på en anden tendens, der er med til at true det folkelige engagement til demokrati. Hun mener, at demokrati generelt er blevet individualiseret og kritiserer de såkaldte kandidattests, som hun mener gør politik til en overfladisk øvelse:
– Det er så nemt, at vi kan lave en sammenkogning af det overordnede billede og dermed undgå at tænke selv. Det er lidt ligesom at skrive sin universitetesopgave gennem chatGPT, siger hun og kalder det ”en forfaldet tilgang til politik.”
En ny generation af demokratiske hænder
Midt i udfordringerne spirer dog nye initiativer.
Demokratiet bliver stærkere, når vi selv tager del i det.
Mohammed Fadi Abdoah, demokratiambassadør for KBH+ og Askovfonden
Et af dem kommer fra Stine Hamburger, direktør i KBH+ og Askovfonden, som har sat et projekt i gang, hvor unge demokratiambassadører skal engagere sig i demokratiet og inspirere andre unge til at stemme til kommunalvalget 2025.
– Vi arbejder på at få forstærket, hvad det er, demokratiet egentlig handler om. Vi fokuserer meget på, at man har en masse rettigheder i demokratiet. Det er for de unge ofte krogen til, at man har lyst til at engagere sig i demokratiet og gå ned i stemmeboksen, fortæller hun.
Læs også: Daniel Fayyaz vil have sine venner til at stemme til kommunalvalget
KBH+ hører under NGO’en Askovfonden, og er et kultur- og ungehus på ydre Nørrebro, der drives af Københavns Kommunes socialforvaltning. Her er unge selv med til at skabe og forme projekter og fællesskaber. Og fire unge mænd har nu valgt at være demokratiambassadører frem mod kommunalvalget i 2025.
En af dem er Mohammed Fadi Abdoah.
– Hvis man får viden om sine rettigheder, bliver man også klogere på hverdagen og demokratiet, og det er altid en god ting at have i rygsækken, siger han.
– Jeg føler mig sej. Jeg blærer mig faktisk med det, jeg er trådt frem i en rolle, som mine venner ikke ved så meget om.
Demokratiets spejl må ikke slå revner
Flere forskere og kommuner peger på, at løsningen kan findes i at engagere unge gennem samarbejder med ungdomsuddannelser, give dem lovligt fravær på valgdagen og diplom for indsatsen.
Hvordan får man de unge til at melde sig som valgtilforordnede?
Rapporten fra Tænketanken Mandag Morgen peger på flere mulige løsninger til at få flere unge til at melde sig som valgtilforordnede.
- Samarbejde med ungdomsuddannelser, så unge kan deltage som valgtilforordnede uden fravær.
- Giv deltagerne diplom eller merit til CV’et.
- Del vagterne op, så flere kan være med.
- Fortæl historien om, hvorfor valgdagen kun fungerer, fordi nogen møder op.
Samtidig foreslås en stærkere kommunikation om, hvor vigtig opgaven er.
For som rapporten konkluderer: “Ved at engagere flere – især unge og borgere med forskellige baggrunde – kan man både sikre fremtidens valgafvikling og styrke demokratiets folkelige forankring.”
Eller som Mohammed Fadi Abdoah siger:
– Demokratiet bliver stærkere, når vi selv tager del i det.
LOVEN ønsker at engagere danskerne i demokratiet og forstå de 89 paragraffer i Grundloven, der former Danmark.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
LOEVN er lavet i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
I forbindelse med kommunalvalget udkommer LOVEN snart med et afsnit om §82 – kommunernes selvstyre.
