Når Mette Frederiksen i næste uge træder op på scenen i Gætterok Kulturhuset, vil berørte kvinder være til stede. For mange betyder begivenheden, at gamle sår rives op.
Antropolog Arnakkuluk Jo Kleist fra Nuuk forventer en følelsesladet dag.
– For mange vækker det minder, der har ligget i dvale i årtier. Det bliver voldsomt, men også en nødvendig anerkendelse.
Jeg opfatter det her lidt som et hold kæft-bolsje. Man forsøger at betale sig til ro med penge
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Hun beskriver, hvordan piger på 12-13 år blev hentet i skole, kørt til hospitalet og fik opsat spiraler uden samtykke:
– De satte sig tilbage på skolebænken som om intet var sket, siger hun.
En uvildig undersøgelse har for nylig dokumenteret, at omkring hver anden grønlandsk kvinde i den fødedygtige alder i 1970 fik opsat en spiral – ofte uden samtykke, og i nogle tilfælde helt ned til 12-13-års alderen. Mange piger blev hentet direkte fra skole, kørt til hospitalet og opereret uden forklaring til dem selv eller deres forældre.
– Det påvirker mig dybt, og det gør det for hele samfundet, vi kender alle nogen, der har været udsat for det. Det er ikke en fjern fortid – det er meget tæt på
Ifølge rapporten faldt fødselstallet i Grønland med hele 63 procent på blot 13 år. Mange kvinder lever i dag med fysiske mén og ufrivillig barnløshed.
1,6 milliarder som “et hold kæft-boljse”
Undskyldningen falder sammen med en ny aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre. Aftalen tilfører 1,6 milliarder kroner til Grønland i perioden 2026–2029, oven i det årlige bloktilskud, som er den faste sum penge, Danmark hvert år sender til Grønland for at finansiere velfærd og infrastruktur.
I skal bare holde mund, for I får så mange penge
Antropolog Arnakkuluk Jo Kleist
De første midler skal gå til en landingsbane i Østgrønland, en ny dybvandshavn i Sydgrønland og til at dække udgifter for grønlandske patienter, der behandles på danske hospitaler.
Men timingen får kritik.
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator i København, vurderer, at aftalen også tjener et politisk formål:
– Jeg opfatter det her lidt som et hold kæft-bolsje. Man forsøger at betale sig til ro med penge, mens den grundlæggende struktur i rigsfællesskabet fortsætter som hidtil.
Ifølge Lars Trier Mogensen sender regeringen et klart signal: Grønland kan få større råderum og flere penge, men kun inden for de eksisterende spilleregler i rigsfællesskabet.
Splittede følelser i Grøndland
De ekstra midler vækker blandede følelser i Grønland, fortæller Arnakkuluk Jo Kleist.
– Der er rigtig meget skam forbundet med de penge, der kommer fra Danmark. I mange år har vi fået at vide: ‘I skal bare holde mund, for I får så mange penge.’ Samtidig er der områder som sundhed og politi, der i årevis har været underprioriteret. Derfor er der både glæde og skepsis.
Statsministerens besøg i Nuuk kan markere et historisk øjeblik i relationen mellem Danmark og Grønland. Men spørgsmålet er, om det bliver begyndelsen på et nyt kapitel – eller blot en symbolsk gestus ledsaget af økonomiske gaver.
– Det her er en start, men der er stadig et stykke vej, før vi kan tale om ligeværd mellem landene, siger Arnakkuluk JoKleist.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
