Den første tirsdag i oktober klokken 12 samles Folketingets medlemmer traditionen tro i folketingssalen. Her begynder et nyt folketingsår.
Åbningsdagen er fuld af ceremonier: først gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, derefter valg af Folketingets formand og til sidst statsministerens åbningstale.
Men den 3. oktober 1972 bliver dagen alt andet end rutine.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Formiddagssolen står ind gennem gardinerne på statsministerkontoret, hvor Jens Otto Krag står ved sit skrivebord og ser ned på tre taler. Den lyse, den grå og den mørke.
Du har et folketingsår, som jo er kortere end et almindeligt kalenderår
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Aftenen før er stemmerne fra folkeafstemningen om dansk medlemskab af EF blevet talt op. Resultatet er et ja. Derfor bliver det den lyse tale, Jens Otto Krag tager med sig ind i folketingssalen.
Han indleder sin åbningstale traditionelt:
Deres Majestæt, hr. formand, høje ting. Det danske folk traf i går en historisk beslutning.
Efter at have talt om Europas historie og regeringens planer for det kommende år slutter han med et trefoldigt leve for Danmark.
Men netop som talen ser ud til at være slut, beder statsministeren om ordet igen.
– Jeg takker formanden for, at jeg får lov at give en meddelse til tinget.
Meddelelsen der chokerede Folketinget
Statsministeren forklarer først, at folkeafstemningen betyder, at regeringens politiske grundlag er intakt. Men så kommer sætningen, der får mange i salen til at spærre øjnene op.
Men det betyder nødvendigvis ikke, at statsministeren fortsætter. Jeg har længe ønsket at trække mig tilbage, og det vil jeg benytte en gunstig lejlighed til at gøre.
Planen er dog ikke opstået spontant.
Tidligt samme morgen har Jens Otto Krag samlet centrale personer fra Socialdemokratiet på sit kontor. Her fortæller han dem, at han vil træde tilbage, og at han ønsker Anker Jørgensen som sin efterfølger.
De fem personer omkring bordet er samtidig de mest oplagte kandidater til selv at tage posten. Ved at samle dem i samme rum sikrer Jens Otto Krag, at ingen af dem når at mobilisere modstand.
Efter kort tid bakker alle op om indstillingen.
Senere samme dag bliver beslutningen offentlig, og Anker Jørgensen bliver udpeget som Danmarks næste statsminister.
En paragraf om Folketingets kalender
Når der ikke er folketingsår, kan man ikke vedtage ny lovgivning
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Den dramatiske begivenhed udspiller sig på en dag, der hvert år er fastlagt i Grundloven.
Paragraf 36 bestemmer nemlig, hvornår Folketingets arbejdsår begynder og slutter.
– Du har et folketingsår, som jo er kortere end et almindeligt kalenderår. Forstået på den måde, at Folketinget træder sammen der i starten af oktober, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.
Grundlovens §36
Ordlyd:
Stk. 1. Folketingsåret begynder den 1. tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.
Stk. 2. Folketingets første dag kl. 12 sammentræder medlemmer til møde, hvor Folketinget sættes på ny.
Hvad betyder paragrafen?
Bestemmelsen fastlægger, hvornår Folketingets arbejdsår begynder og slutter. Åbningen sker hvert år den første tirsdag i oktober og markeres med en officiel ceremoni, hvor statsministeren holder åbningstale.
Ifølge ham hænger tidspunktet blandt andet sammen med arbejdet med statens budget.
– Det der jo særligt foregår i den periode, er finanslovsforhandlingerne. Man skal have tid til at få finansloven på plads, inden man rammer 1. juni.
Selve datoen er derimod mere symbolsk.
– Det skal være den første tirsdag i oktober. Man kunne også have valgt en anden dato. Ideen er bare, at man på det her tidspunkt i årsjulet får indledt folketingsarbejdet, siger Sune Klinge.
Når Folketinget går på sommerpause omkring grundlovsdag, stopper lovgivningsarbejdet typisk midlertidigt. Men politikerne holder ikke nødvendigvis fri.
– Når der ikke er folketingsår, kan man ikke vedtage ny lovgivning. Men parlamentarikerne kan stadig tage på udvalgsture, undersøge ting og blive klogere, så de er klar til at vedtage endnu mere oplyst lovgivning til borgerne, forklarer Sune Klinge.
I 1972 blev den ellers faste og ceremonielle dag altså også scenen for et af de mest overraskende øjeblikke i nyere dansk politisk historie.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom om Jens Otto Krags afgang, og hvordan Folketingets åbningsdag fungere kan du lytte til afsnittet her; §36: Et omvendt kup, eller i din fortrukne podcastapp.
