Den gamle fiskekutter Hilda bevæger sig langsomt ind mod Frederikshavn en sen forsommeraften i 1922. Ombord står skipper Johannes Christensen, træt efter en lang dag på havet. Under dækket klukker lasten – ikke fra bølgerne, men fra 60 dunke sprit, to kasser akvavit og tretten kasser cognac.
Christensen har sejlet sådan i månedsvis. Hans rutine er enkel: Han lader toldvæsnet i Frederikshavn forsegle sin last, sejler ud på åbent hav, bryder forseglingen og sælger alkoholen til forbipasserende handelsskibe. Smugleri – men kun teknisk set, når man er inden for dansk søterritorium.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Den 3. juni 1922 ved han ikke, at noget har ændret sig. For netop den dag bliver en ny lov kundgjort i Lovtidende. En lov, der vender op og ned på bevisbyrden: Bliver du taget med spiritus inden for landets grænser, antages du nu at være smugler – medmindre du selv kan bevise det modsatte.
Christensen ved intet om det. Han er på havet, langt fra både aviser og Lovtidende.
Stadfæstelse, kundgørelse og virkning
Grundlovens § 22 fastslår, at en lov først får virkning, når den er stadfæstet af regeringen og kundgjort – altså offentliggjort, så enhver kan kende den.
Lektor i forfatningsret Sune Klinge forklarer:
Ukendskab til loven diskulperer ikke
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
– I praksis handler det for den almindelige borger om, hvornår loven får virkning for dem. Stadfæstelsen betyder, at Folketinget har vedtaget loven, og regeringen har skrevet under. Men først ved kundgørelsen, altså offentliggørelsen i Lovtidende, får den virkning udadtil.
Sune Klinge understreger, at offentliggørelsen ikke bare er en formalitet:
– I praksis er det jo måske lidt en fiktion, for det er nok ikke den almindelige dansker, der læser Lovtidende som godnatlæsning. Men hvis vi ikke havde ét sted, hvor alle love blev offentliggjort, ville det være et skrækkeligt scenarie. Vi må kunne vide, hvilke love der gælder i Danmark.
Den nat alt ændrede sig
Da Hilda lægger til i Frederikshavn havn samme aften, bliver skipperen mødt af en tolder.
– Det der! Det tager vi, råber tolderen og peger på de mange dunke med sprit.
Johannes Christensen er forbløffet. Han gør, som han plejer: afleverer varerne for at få dem forseglet. Men tolderen ryster på hovedet.
– Den nye lov siger, at fra nu af skal du bevise, at du ikke er smugler.
Skipperen mister besindelsen.
– Hvordan skulle jeg kunne vide det? Jeg har været ude på havet i flere dage!
Men protesterne hjælper ikke. Han mister hele sin last og får en bøde på 200 kroner – svarende til over 7.000 kroner i nutidsværdi.
Fra Frederikshavn til Højesteret
Johannes Christensen føler sig uretfærdigt behandlet og anker sagen til landsretten – og vinder. Retten giver ham medhold i, at han ikke kunne vide, at loven var trådt i kraft.
Det er et bærende element i retssikkerheden
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Men staten appellerer, og året efter står sagen for Højesteret i København.
Dommerens ord falder tungt i salen:
Bestemmelsen kan bringes til anvendelse overfor indstævnte, selvom Skipper Johannes Christensen ikke måtte have kendt til loven.
Højesteret vender dermed Landsrettens dom. Skipper Johannes Christensen dømmes for smugleri. Hans uvidenhed fritager ham ikke for ansvar.
Som Sune Klinge formulerer det:
– Vi plejer at sige inden for strafferetten, at ukendskab til loven diskulperer ikke. Det er altså ikke en undskyldning, at man ikke har hørt om loven.
En paragraf mod hemmelige love
Sagen om Johannes Christensen handler i virkeligheden om noget større end smugleri. Den handler om, hvordan et demokrati beskytter sine borgere mod at blive dømt efter regler, de ikke kunne kende.
Det er derfor, kundgørelsen findes. Sune Klinge siger:
– Helt grundlæggende handler det om det modsatte af hemmelighedsholdte love. Så snart lovene er offentliggjort, har borgerne mulighed for at sætte sig ind i dem og indrette sig derefter. Det er et bærende element i retssikkerheden.
Alligevel viser sagen, at selv offentliggjorte love kan ramme hårdt, hvis borgeren ikke har haft en reel chance for at opdage dem. Men i juraens verden er princippet ubøjeligt: Når en lov er kundgjort, gælder den – også for dem, der stadig er på havet.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcsten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Vil du vide mere? Lyt til afsnittet § 22 – Skipperen, der smuglede spiritus i god tro, på lovenpodcast.dk, eller dér, hvor du henter dine podcasts.
