Er rigsfællesskabet på vej ind i en ny epoke? I podcasten Rigsrådet mødes tre uafhængige stemmer – politisk kommentator Lars Trier Mogensen (København), antropolog Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og lektor Heini í Skorini (Tórshavn) – om en debat, hvor ordet statsdannelse klinger stadig højere.
Det er rimelig stor enighed indenrigspolitisk på Færøerne om, at det nuværende rigsfællesskab er en spændetrøje, som hæmmer nogle af de nationale interesser, som Færøerne betragter som vitale
Heini Skorini, lektor
Færøerne: Rigsunion og frihandelsdrømme
Et flertal af de færøske partier ønsker at indlede forhandlinger med Danmark om en ny rigsunion – uden for grundloven. Heini í Skorini forklarer:Det er rimelig stor enighed indenrigspolitisk på Færøerne om, at det nuværende rigsfællesskab er en spændetrøje, som hæmmer nogle af de nationale interesser, som Færøerne betragter som vitale
“Det er rimelig stor enighed indenrigspolitisk på Færøerne om, at det nuværende rigsfællesskab er en spændetrøje, som hæmmer nogle af de nationale interesser, som Færøerne betragter som vitale.”
Kernen handler om international repræsentation, især medlemskab af frihandelsorganisationer. Ifølge Skorini er WTO-medlemskab kun én brik i et større puslespil:
“Der er alle mulige andre organisationer, som uanset hvad WTO-sagens udfald vil være, så vil man også ville opnå medlemskab i. Så jeg tror, det er sådan, man skal tænke.”
Alligevel understreger lagmand Aksel V. Johannesen, at der ikke er tale om et farvel til rigsfællesskabet – men et nyt fællesskab, hvor Danmark fortsat varetager områder som forsvar, valuta og politi.
Grønland: Statsdannelse og økonomisk pres
I Grønland har begrebet statsdannelse for længst afløst ordet selvstændighed. Arnakkuluk Jo Kleist forklarer, hvorfor:
“Alle lande har samarbejdspartnere og en eller anden form for konstellation med andre lande. Jeg opfattede det som et bevidst valg, da Parti Inuit Ataqatigiit begyndte at bruge ordet statsdannelse meget aktivt.”
Samtidig kæmper Grønland med et underskud i landskassen på 257 millioner kroner. Store investeringer i lufthavne og vandkraftværker presser økonomien, mens fiskerieksporten – 98 procent af landets eksport – er faldet.
Turismen ses som en løsning, men skaber også splid. En ny turismelov kræver, at to tredjedele af selskaberne skal være lokalt ejet. Ifølge Kleist:
“Der har været store diskussioner omkring, hvem der ejer selskaberne, hvem får pengene, og hvordan gavner det lokalsamfundet.”
Danmark og Færøerne: Overturisme og Airbnb-strid
Mens Grønland investerer i lufthavne, ruller en lignende debat i København og Tórshavn. Lars Trier Mogensen peger på parallelsituationen:
“Når det ovenikøbet er udenlandsk arbejdskraft, der arbejder i turismeindustrien, så sidder mange tilbage og tænker: Hvad får vi egentlig ud af det?”
På Færøerne har striden især handlet om retten til naturen. Ifølge Skorini:
“Der var flere bønder og jordejere, der begyndte at kræve penge for at gå igennem fjelde. Så kom der en voldsom debat om, har vi ikke alle en grundlæggende menneskeret at gå rundt i vores eget land?”
Samtidig har Airbnb sat boligmarkedet under pres – også her har lagmanden varslet strammere lovgivning.
Inspiration fra Island – og en uundgåelig proces
Både Grønland og Færøerne skæver til Island som forbillede på vejen mod selvstændighed, men med blandede følelser. Island blev selvstændigt i 1944, men har siden været ramt af både finanskrise og masseturisme.
For Lars Trier Mogensen er processen dog allerede sat i gang:
“Jeg tror simpelthen ikke, det vil være muligt hen over de kommende år at forhindre, at både Grønland og Færøerne opnår en statsdannelse. Det kan tage lang tid, der kan være masser af bøvl, men jeg tror faktisk ikke længere, at den proces kan bremses.”
Artiklen er skrevet på baggrund af interviews og research fra podcasten Rigsrådet.
