DISCLAIMER: Hvis du har seksuelle tanker om børn og har brug for at tale med nogen, kan du få anonym rådgivning hos BrydCirklen på 65 909 909 (torsdag kl. 10-12 og 16-18). Unge kan også finde råd og hjælp på Red Barnets hjemmeside TalMedOs
Hjemme hos forældrene lægger Sebastian vasketøj i maskinen og forsøger at se ud, som om alt er normalt. På væggen hænger billeder fra barndommen – sol, fodbold, græspletter på knæ. Minderne er blevet tunge at bære.
– Jeg væmmes ved tanken om, at noget i mig kan reagere på et barn som ham, tænker han, mens han justerer en billedramme og mærker Ikea-posens strop glide ned ad skulderen.
Mor står i døråbningen og prøver forsigtigt at åbne en samtale. Hun gætter, at sønnen måske holder en kæreste hemmelig – eller at han er bange for at sige, at det ikke er en kvinde.
Mig og far elsker dig jo uanset hvad. Vi dømmer i hvert fald ikke
, siger hun.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer, journalistisk research og er faktatjekket af relevante fagpersoner
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Sebastian ved, at det, han gemmer på, ikke er det, hun forestiller sig. I stedet griber han til endnu en hvid løgn for at slippe for mosterens kommende familiefødselsdag. Da vaskemaskinen piber færdig, er samvittigheden allerede en klump i brystet. Han flygter tilbage til kollegieværelset.
Jeg kan ikke holde ud at være her mere. For hvert minut, der går, vokser risikoen for endnu en løgn
På værelset vil selv tørrestativet ikke klikke på plads. Metallet ramler mod gulvet og frustrationen bryder over i stille gråd. Tankerne bliver mørke.
Måske er jeg virkelig det monster, folk forestiller sig, når de hører ordet pædofil. Ville verden ikke være et bedre sted uden mig?
Hvad er pædofili?
I den offentlige debat blandes ordene “pædofil” og “pædofilidømt” ofte sammen. Klinisk beskriver pædofili en vedvarende eller tilbagevendende seksuel tiltrækning til præpubertære børn – altså børn, der endnu ikke er kønsmodne. Ifølge WHO’s diagnosesystem er pædofili klassificeret som en psykisk lidelse (F65.4). For at få diagnosen skal man enten have handlet på sine impulser – eller være tydeligt plaget af dem.
Vigtigt er også skellet mellem diagnose og overgreb: Nogle personer med pædofili begår aldrig overgreb, mens mange, der forgriber sig på børn, ikke opfylder kriterierne for pædofili. Internationale studier anslår, at kun 30–50 procent af dem, der begår overgreb, faktisk har diagnosen; andre faktorer kan spille ind som lav impulskontrol, social isolation, misbrug eller problemer med relationer til voksne.
For Sebastian er netop plagen ved tankerne central. Han opsøger et internationalt onlineforum, hvor deltagere kalder sig “dydige pædofile”: mennesker, der anerkender deres tiltrækning, men tager klar afstand fra at handle på den. Fællesskabet giver ham for første gang et sted uden fordømmelse og rollemodeller, der viser, at ansvarlighed er mulig, og at skam ikke behøver at styre hele tilværelsen.
Samtidig advarer forskere om internettets skyggesider: Der findes også fællesskaber, der normaliserer pædofili og retfærdiggør overgreb. Netop derfor peger flere på, at stigmatisering og tavshed kan drive sårbare mennesker i mørkere retninger – mens afstigmatisering og adgang til hjælp kan forebygge overgreb og styrke psykisk trivsel.
Behandling findes, men modet til at række ud er afgørende
Sebastian er langt fra alene om tunge tanker. En international undersøgelse blandt personer med seksuelle tanker om børn viser, at næsten halvdelen har haft selvmordstanker, og omkring hver tiende har forsøgt at tage sit eget liv.
I Danmark kan mennesker med pædofili få hjælp på Sexologisk Klinik. Behandlingen handler om at forstå og kontrollere sin seksualitet og kan bestå af samtaler, gruppeterapi og i nogle tilfælde medicin, som dæmper driften. Målet er et liv, hvor tanker og impulser ikke styrer én, og hvor man kan finde fred med sig selv.
Behandlingen er gratis, men ikke anonym. Alle registreres i sundhedssystemet – dog med skærmede journaler på Sexologisk Klinik. Netop manglen på fuld anonymitet får mange til at tøve. Flere fagfolk argumenterer for, at et egentligt anonymt tilbud vil få flere til at henvende sig og dermed forebygge overgreb.
Vendepunktet
På kollegieværelset, efter de mørkeste tanker, folder Sebastian sin bærbare ud. I forummet har “Marcus” – en profil han har fulgt i årevis – skrevet til sine forældre og fortalt, at han er pædofil. Nu er svaret kommet.
Forældrene græd, men de har ikke skåret ham af. De taler stadig sammen – forsigtigt, prøvende, håbefuldt.
Sebastian læser beskeden igen og igen. Noget løsner sig. Han finder en kuglepen, hænderne ryster, ordene kommer først staccato, så fritflydende. På papiret står nu den sætning, han aldrig har sagt højt:
Jeg er pædofil
Det er ikke en tilståelse af en handling, men en begyndelse på ærlighed. Et første skridt mod at leve ansvarligt og mod at søge hjælp, før skam og hemmeligheder kvæler alt andet.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på pædofili kan du lytte til afsnittet: Når du foragter en del af dig selv, du ikke kan undslippe her
Brug for hjælp?
Har du seksuelle tanker om børn og brug for at tale med nogen, kan du få anonym rådgivning hos BrydCirklen på 65 909 909 (torsdag kl. 10–12 og 16–18). Unge kan også finde råd og hjælp på Red Barnets hjemmeside TalMedOs.
Artiklen omtaler selvmord. Har du tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen på 70 201 201 eller skrive med en rådgiver via deres chat.
