En råkold vintermorgen sidst i januar 1974 ruller en ministerbil gennem et usædvanligt stille København. Oliekrisen har ramt Danmark hårdt. Benzinen er dyr, gaderne er tyndt trafikerede, og hver anden gadelygte står slukket for at spare på energien.
Inde i bilen sidder statsminister Poul Hartling og gennemgår endnu en gang sit oplæg til Folketinget. Mellem forslag om postloven og regler om priser og avancer ligger et forslag, der på papiret virker enkelt: Danmark skal igen indføre sommertid.
Tanken er, at en forskydning af tiden i sommermånederne kan udnytte dagslyset bedre og dermed spare energi til belysning i hjem, på arbejdspladser og i gaderne.
Men før et lovforslag overhovedet kan diskuteres i Folketinget, skal det stå på dagsordenen for et møde i salen. Og netop her spiller Grundlovens paragraf 39 en afgørende – men ofte overset – rolle.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
– Bestemmelsen er i kategorien en ordensbestemmelse. Det er jo noget, hvor Folketingets formand er den, der indkalder Folketinget, og man angiver en dagsorden. Man skal altså fortælle Folketinget, hvad det er for nogle emner, man ønsker at behandle, forklarer lektor i forfatningsret Sune Klinge.
Grundlovens §39 fastlægger simpelthen, hvem der kan få Folketinget til at mødes, og hvad politikerne skal diskutere.
Debat om en time frem
Da lovforslaget om sommertid kommer til første behandling i Folketinget den 8. februar 1974, er stemningen forsigtig, men ikke afvisende.
Jeg synes, det er interessant, at man her har en mindretalsbeskyttelse
Sune Klinge, forfatningslektor
Statsministeren afviser hurtigt et mere vidtgående forslag fra Fremskridtspartiet, der vil flytte tiden hele to timer frem. Regeringens forslag er mere moderat: én times forskydning i sommermånederne.
Socialdemokratiets ordfører, Inge Fischer Møller, erklærer sig umiddelbart positiv over for idéen, men med et forbehold.
Hun vil have klarhed over, om energibesparelsen reelt opvejer de ekstra udgifter, blandt andet til togdrift hos DSB, som skal tilpasse sig den nye tidsregning.
Debatten ender med en bred politisk holdning: Sommertid kan være en god idé, hvis ikke den gør samfundet dyrere.
Mindretallets mulighed
Grundlovens paragraf 39 rummer dog mere end blot en teknisk regel om mødeindkaldelser. Den indeholder også en særlig mindretalsbeskyttelse.
Hvis mindst to femtedele af Folketingets medlemmer – i dag 72 politikere – kræver det, kan de tvinge Folketingets formand til at indkalde til møde og sætte et emne på dagsordenen.
– Jeg synes, det er interessant, at man her har en mindretalsbeskyttelse. At to femtedele af Folketingets medlemmer også kan fremsætte begæring om, at Folketinget skal samles, siger Sune Klinge.
Grundlovens §39
Ordlyd (forkortet):
Folketingets formand indkalder Folketinget til møde og angiver dagsordenen. Formanden skal indkalde til møde, hvis statsministeren eller mindst to femtedele af Folketingets medlemmer skriftligt kræver det.
Hvad betyder bestemmelsen?
Paragraffen er en såkaldt ordensbestemmelse. Den fastlægger, hvordan Folketingets møder bliver indkaldt, og hvem der kan få en sag sat på dagsordenen.
Mindretalsbeskyttelse:
Mindst to femtedele af Folketingets medlemmer – i dag 72 politikere – kan kræve, at Folketinget samles og behandler en bestemt sag.
Brugt i praksis:
Reglen om, at et mindretal kan kræve et møde, er aldrig blevet anvendt siden bestemmelsen kom ind i Grundloven i 1953.
Bestemmelsen er dog aldrig blevet brugt.
Ifølge Sune Klinge kan en regel i teorien forsvinde ud af Grundloven, hvis den ikke anvendes i meget lang tid, et fænomen kaldet desvetudo. Men bestemmelsen er relativt ny i grundlovssammenhæng, fordi den først blev indført ved revisionen i 1953.
En skov af hænder
Efter behandling i Folketingets erhvervsudvalg vender lovforslaget tilbage til salen til den afgørende afstemning den 5. april 1974.
164 folketingsmedlemmer er til stede i salen.
Da Folketingets formand beder medlemmerne stemme ved håndsoprækning, rejser en skov af hænder sig. Resultatet er tydeligt: 156 stemmer for, 8 imod.
Danmark får igen en lov om sommertid.
Selve ordningen træder dog først i kraft flere år senere. Danmark ønsker nemlig, at tidsregningen skal passe med nabolandenes, så international tog- og godstrafik ikke bliver forstyrret.
Først da Vesttyskland i 1980 indfører sommertid, følger Danmark efter. Natten til den 29. marts springer uret igen en time frem.
På Rådhuspladsen i København samler mennesker sig for at se viseren hoppe fra 01.59 til 03.00 – næsten som dengang første gang i 1916.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom indførslen af sommertid kan du lytte til afsnittet her; §39: Sommertiden der kom, gik og kom tilbage igen, eller i din fortrukne podcastapp.
