Et lysende opgør
Om få sekunder afbryder dommeren stilheden. De mange fremmødte i United States District Court i New York har ventet på afgørelsen. Nok er der ikke menneskeliv på spil, men det drejer sig om millioner af kroner alt efter, hvem der vinder retssagen.
På den ene side står virksomheden E. Marchlett & Son. På den anden side står den franske ingeniør Georges Claude og hans virksomhed Claude Neon Lights. Han er sagsøger og opfinderen af neonlys til kommerciel brug.
På få år, har han revolutioneret bybilledet i hele verden.
Det er kun fem år siden, Georges Claude udvidede til USA, men det er 13 år siden, at han i 1915 sikrede sig patentet på neonlys og neonrør i USA. Derfor er det uundgåeligt, at Georges Claude pudser amerikanske advokater på konkurrerende virksomheder, der prøver at udnytte den succes, som han har skabt.
Claude Neon Lights har datterselskaber i USA og Australien og har udviklet sig til en virksomhed, der har gjort Georges Claude til mangemillionær.
Den ene af de to dommere, Swan Manton, rejser sig op.
– Georges Claude er den sande, den første og den oprindelige opfinder af neonlyset, erklærer han.
Der kan ikke herske nogen tvivl. Så længe Claudes patent ikke er udløbet i USA, er der ingen andre, der må lave neonlys. Fremtiden tegner lys, og Georges Claude kan udvide sin formue lidt endnu. Men der går ikke mange år, før det hele vendes på hovedet for den franske ingeniør.
En ædelgas med kant
Neon er grundstof nummer 10 og kun helium er lettere blandt de seks farveløse, lugtfrie ædelgasser. Ædelgasser reagerer kun meget trægt med andre stoffer. Neon forbindes næsten automatisk med neonrør, der udsender et karakteristisk rødorange lys. Under normale forhold er neon den ædelgas, der udsender det mest intense lys.
Neon er til stede i den luft, der omgiver os, og kan udvindes med en Linde-maskine. Maskinen komprimerer, afkøler og udvider luften, indtil den bliver til væske. Ved opvarmning fordamper luftarterne i en bestemt rækkefølge: først neon, derefter nitrogen, så argon og endelig ilt. De enkelte luftarter kan så opsamles.
Neon har ikke mange tekniske anvendelser sammenlignet med andre grundstoffer. Det spiller ingen rolle for levende organismer og bliver ikke farligt i kombination med andre grundstoffer. Men det har sat kulør på hverdagen. Takket være Georges Claude.
Paris i nyt lys
Mellem Champs-Élysées og Seinen står Georges Claude og betragter sit værk: sit første neonlys. Det pryder facaden på Grand Palais i Paris.
Han føler stolthed, men også en smule skuffelse. Publikum betragter det glødende røde lys med store øjne, men Claude havde forestillet sig, at lyset ville finde vej ind i ethvert hjem – ikke kun til en motorudstilling. Og selv om han ikke selv opdagede neon, eller opfandt neonlyset, har han udviklet en metode, der kan producere meget mere af det, man kalder “flydende ild”, end nogen anden.
Mens Claude ser neonrøret på seks meter gløde, vokser en forretningsmodel frem i ham. Hvis han kan producere lyset billigt og sælge det dyrt til virksomheder, kan han droppe drømmen om belysning i hjemmet. For neon er perfekt til reklamer.
I 1912 installerer Claude verdens første neonreklameskilt i en barberbutik i Montmartre.
Sådan fungerer neonlys
Neonlys opstår, når elektrisk spænding føres gennem neon i et lukket glasrør. Først formes glasset og rengøres grundigt. Elektroder sættes i enderne, luften suges ud, og neon fyldes ind ved lavt tryk. Neon er farveløst, men lyser op ved elektrisk strøm. Andre ædelgasser som argon eller xenon bruges til at skabe andre farver.
Næsten alle andre farver end rød fremstilles med hjælp fra argon, kviksølv og fosfor. Det er denne farverige palet, der giver storbyer som Las Vegas, New York og London deres karakteristiske udtryk.
Fremtiden lyser op i USA
I 1923 kører amerikaneren Earle C. Anthony gennem Los Angeles og forestiller sig en by badet i neon. Han har netop købt to neonrør i Paris og installeret dem i sin Packard-forhandler. De har kostet, hvad der svarer til 2,5 millioner kroner i dagens penge.
Da skiltene tændes, samles folk på gaderne i timevis. Trafikken går i stå. Neonlyset bliver symbolet på den moderne verden i USA. Bare 25 år efter opdagelsen af grundstoffet.
Opdagelsen af neon
Neon blev opdaget i 1898 af kemikerne William Ramsay og Morris W. Travers. Ved at nedkøle luft til væske og opvarme den langsomt, udvandt de neon, krypton og xenon. Ramsay navngav grundstoffet “neon” efter det græske ord for “ny”, sammen med sin 13-årige søn.
Claude og faldet
I 1933 er Georges Claude presset. I Paris har ethvert gadehjørne sit neonskilt. Patentet i USA er udløbet, og konkurrenterne vælter frem. Hemmelighederne bag hans forretningsmodel er lækket. Han er paranoid og frustreret. Oven i det hele modtager han besked om, at han er blevet medlem af den højreekstremistiske bevægelse Action Française.
Claude støtter de forkerte under krigen og dømmes for forræderi. Han mister sine titler og tilbringer fem år i fængsel. Da han dør i 1960, er det samtidig begyndelsen på enden for neonlyset, der langsomt afløses af nyere teknologi.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er baseret på podcasten Periodisk. En Rakkerpak Original støttet af Novo Nordisk Fonden. Lyt med på Periodisk.nu eller der, hvor du finder dine podcasts
