27-årige August er vokset op med den traditionelle fortælling om “skole, job, kone, børn”. Alligevel har han allerede som helt ung naget ved tanken om, hvorvidt han selv ønsker børn. I sit daglige liv som aktiv på Tinder og Hinge, ivrig rejsende og dedikeret karrieremand, har han altid prioriteret sin personlige frihed højere end familielivet. Skønt venner og familie – ikke mindst hans mor – drømmer om børnebørn, er August fast besluttet på, at det er ham, der bestemmer.
Årevis med overvejelser og økonomiske realiteter
Jeg var 99,9 % sikker på, at jeg ikke skulle have børn, og tænkte “det går sgu nok”
August, 27 år
Beslutningen om sterilisering blev ikke truffet på impuls. Siden han var 21, har August undersøgt mulighederne: At fryse sæd ned i en bank var én vej, men med en pris på omkring 30.000 kroner fandt han den urealistisk. I stedet begyndte han at læse om de forskellige navler:
– Jeg var 99,9 % sikker på, at jeg ikke skulle have børn, og tænkte “det går sgu nok”.
For August handlede det om at sikre, at han aldrig risikerede at blive far mod sin vilje. Samtidig følte han, at samtalen omkring mænds ret til at fravælge forældreskab var fraværende i omverdenen.
Turen gennem det offentlige system
Det var frustrerende, at det skulle tage så lang tid, når jeg allerede havde truffet beslutningen.
August, 27 år
At få en tid til indgrebet tog tid og krævede tålmodighed. Ventelisterne i Region Hovedstaden strakte sig over måneder, og mange klinikker var lukket for “ikke-region” borgere. Efter utallige opkald lykkedes det at finde en ledig plads, men fire måneders ventetid fulgte.
– Det var frustrerende, at det skulle tage så lang tid, når jeg allerede havde truffet beslutningen.
Undervejs måtte han også forklare sine omgivelser, hvorfor han ville betale mere hos en privatklinik – kun for at finde ud af, at offentligt indgreb alligevel ville være gratis i hovedstaden.
Indgrebet: Frygt, lokalbedøvelse og lettelse
Endelig kom dagen, hvor August trådte ind på operationsstuen. Under lokalbedøvelse kunne han mærke, at noget skete, men langt fra den frygtede smerte. Selv med kronisk inflammation i kroppen overmandede beslutningen om frihed alle andre bekymringer:
– Man kunne mærke, at der skete ting, men ikke rigtig smerte. Det var underligt at være vågen og opleve det hele.
Kirurgen klippede Sædlederne over på hver side, forseglede enderne og lukkede med elektrokauteri – hele proceduren tog omkring en halv time.
Ømhed og afholdenhed
De følgende dage var præget af hvile, ispakninger og tålmodighed:
– De første to dage var mine testikler meget ømme. Jeg måtte sidde langsomt ned og have stramt undertøj på for ikke at belaste for meget.
I et par uger måtte August vinke farvel til al seksuel aktivitet, hvilket viste sig at være mere mentalt udfordrende end den fysiske smerte:
– Det hårdeste ved det var nok at holde fingrene fra mig selv og min partner.
Efter cirka 18 ejakulationer – eller tre måneders ventetid – var det tid til kontrolprøver for at sikre, at indgrebet havde virket. Kirurgiske fejl kan forekomme, hvis sædlederne genvokser, og derfor er det standard at tjekke for fuldstændig fravær af sædceller.
I stedet for at vente på hospitalskøen valgte August at besøge en sædbank, hvor personalet straks kunne bekræfte, at hans dosis var 100 % cellefri:
– Det var den nemmeste måde at få dokumentation på, og jeg er utålmodig som person.
Dating på nye præmisser
Når samtalen falder på børn, siger jeg det. Ofte fører det til chok – men også nysgerrighed og respekt.
August, 27 år
Tilbage på datingmarkedet blev det pludselig et spørgsmål, hvad han skulle afsløre og hvornår. Det er ikke et punkt, han praler af på sin profil, men han har lært, at ærlighed fører til de bedste matches:
– Når samtalen falder på børn, siger jeg det. Ofte fører det til chok – men også nysgerrighed og respekt.
Afvisninger har været uundgåelige, men lige så ofte fører nysgerrige spørgsmål til dybere, mere meningsfulde samtaler om livsmål, frihed og ligestilling.
Ensomheden og ønsket om samtalefællesskab
Det største savn i processen har ikke været smerte eller ventetid, men manglen på nogen at dele tankerne med:
– Der er intet ’fedtmule-forum’ for unge mænd, der overvejer sterilisering. Det føles som et ensomt ekkokammer i mit hoved.
Augusts historie understreger, at reproduktiv frihed også gælder mænd – og at det er på tide, at debatten om forældreskab udvides til også at omfatte frivillig sterilisering.
Med sin egen oplevelse håber August at inspirere andre mænd til at undersøge muligheden og skabe et rum for åben dialog:
– Mænd har ret til at vælge, præcis som kvinder. Det her handler om at tage magten over sin egen krop og sin egen fremtid.
Hans opfordring er klar: Lad os tale mere om mænds reproduktion, så det ikke længere er en individuel kamp, men en del af en fælles samtale om valg, ansvar og frihed.
Artiklen er skrevet på baggrund af Rakkerpak Originalen Sjask af Mathilde Carlsen. Lyt den, hvor du finder dine podcasts. Redaktionen kender Augusts efternavn men har udeladt det af hensyn til hans anynomitet
Værterne i podcasten Sjask har besøg af August, der fortæller om sine overvejelser om at blive steriliseret. Foto: Teis Bruno
Mere om mandlig sterilisering (vasectomi)
Cirka 140.000 danske mænd (født efter 1937) har gennemgået sterilisering, og omkring 5.000 vælger indgrebet hvert år.
Kirurgisk indgreb, hvor vas deferens (sædlederne) klippes over og forsegles, så sædceller ikke kan transporteres til ejakulatet.
Udføres som regel i lokalbedøvelse; patienten er vågen, men smertefri under indgrebet.
