Artiklen er skrevet af Mads Gordon Ladekarl og publiceret første gang på Rakkerpak.nu i foråret 2022
I blockbusteren Inception fra 2010 spørger Leonardo DiCaprios Cobb på et tidspunkt en karakter om, hvorvidt alle disse mennesker, der ligger og sover i en stor sovesal, alle er kommet bare for at sove?
Til det svarer den anden:
– Nej, de er kommet for at vågne.
Filmen viser, hvordan gæster hver eneste dag kommer og bliver koblet op til en drøm, som de selv skaber. Drømmen er en parallel virkelighed, som de dagligt kan besøge og forme, som de vil. Denne milde dystopiske tankegang har i flere årtier været et emne for sci-fi-forfattere, filosoffer og helt almindelige mennesker.
Jeg synes, at det er megainteressant at bruge en masse energi og penge på at finde ud af, hvordan det vil være at leve i en digital verden
Esben Hadenberg
Vi lever i en tid, hvor den ældre generation er bekymret på de unges vegne, hvis dagligdag leves mere og mere igennem sociale medier og online-spil som Minecraft, Fortnite og Roblox, hvor igennem unge finder en fællesskabsfølelse. Som 30-årig føler jeg mig som en neandertaler, når unge under 15 snakker om tidens teknologiske tendenser, der føles som et buldrende tog, som har sat mig af på en efterladt perron.
De unge bruger flere timer og mange penge på at bygge en karakter op i digitale universer, hvor de kan snakke med mennesker på tværs af landegrænser og måske bare fra skolen. En udvikling vi som samfund kan blive nødt til at forholde os til.
– Der er en mulighed for, at en del af vores fremtid kommer til at foregå i digitale verdener, hvor vi vil sætte pris på digitalt tilbehør. Hvis jeg har et virtuelt hus, som bliver brugt jævnligt ligesom mit almindelige hus, så giver det også mening at hænge et fedt kunstværk op i det hus.
Det forklarer Esben Hardenberg, der er blandt andet har studeret digital design på Aarhus Universitet og nu er vært på teknologiprogrammet ’Kortsluttet’ på P1. Hvorfor snakker han om et virtuelt hus og kunstværker i det hus?
Jo, ser du. Esben Hardenberg er en del af en udvalgt skare i Danmark. Han har nemlig købt en række digitale kunstværker – såkaldte NFT’er. I foråret 2021 blev et digitalt kunstværk solgt for svimlende 430 millioner og skabte stor mediebevågenhed. Med ét blev det det tredjedyreste kunstværk. Nogensinde.
Det spæde fundament
Jeg skal nok gå i dybden med, hvad NFT’er er, men for nu er det nok at vide, at det er et digitalt kunstværk, som kun eksisterer digitalt og ikke fysisk. Det er en digital byggeklods – et fundament – som er essentiel, hvis verden bliver lige så digital, som nogle digitale eksperter forudser.
Det siger Esben Hardenberg.
– Vi mangler en god digital verden og en kultur, hvor vi befinder os i den digitale verden. Men det her vil være et fundament. NFT’er vil være et fundament for alle digitale ting – huse, biler, værker og så videre. Så kan man ikke længere vise sin ting frem, medmindre man har et vist ejerskab over det.
Når jeg spørger den teknikkyndige radiovært om, hvorfor det netop er ham, som samler på digital kunst og går op i digitale verdener, er talestrømmen lige så uendelig som internettets muligheder. Han lærte NFT’er at kende som begreb for et lille år siden og købte sin første i marts – lige inden markedet eksploderede. Siden da har han erhvervet sig mellem 40 og 50 NFT’er.
Der er mange årsager til, at han interesserer sig for fænomenet. Han har et samlergen. Han er digitalt interesseret. Når han programmerer og slår hovedet mod muren, kan kendskabet til den seneste teknologiske udvikling som NFT være en hjælp i den rigtige retning.
Og han synes, at digital kunst er flot.
– Jeg samler også på vinylplader, og det gør jeg, fordi jeg er interesseret i at have et bevis på, at jeg støtter op om en bestemt musiker. Jeg sammenligner digital kunst med, at det er ligesom at købe en t-shirt til en koncert. Jeg støtter kunstneren med noget.
– Men hvorfor lige digital kunst?
– Nogle kunstværker er skabt via en algoritme, og jeg synes, at det er interessant, at det er en computer, som er medskaber. Det kan være, at computeren skaber 100 kunstværker og kunstneren udvælger de fem bedste.
For én, som først lige har lært, hvad NFT’er er og betyder, føles det meget fjernt, at computerskabte kunstværker kan vække interesse. Men for Esben Hardenberg handler det også om at udtrykke sig igennem sin digitale kunst.
– Målet er en digital kunstsamling, som jeg synes er spændende og som jeg har lyst til at opleve dag for dag. Som taler til mig, kan sige noget om, hvem jeg er og minde mig om, når jeg kigger på den, at der er kunstnere og kunstværker som jeg nyder, og som er med til at forme tanker og følelser.
Startskuddet
Digitale kunstværker, som du ikke kan røre ved – som samtidig kan indeholde inspirerende idealer. En virtuel verden, som du lever i og oplever igennem. Hjernen slår knuder, og der er ikke noget at sige til det, hvis det er emner, som du finder en smule abstrakte, og du er med al sandsynlighed ikke den eneste. Hvad vil det egentlig sige at eje noget fysisk? Og det, som vi oplever i en virtuel verden, er vel lige så virkeligt, som den virkelige? Det er ikke en præmis, man behøver at købe ind på, mener Esben Hardenberg. Enten finder man det interessant – eller også gør man ikke.
– Jeg hører til den første gruppe, og jeg synes, at det er megainteressant at bruge en masse energi og penge på at finde ud af, hvordan det vil være at leve i en digital verden, hvor der er NFT’er over det hele og jeg kan udsmykke mit digitale hjem med kunstværker, som jeg købt. Både for at vise det frem, men også for at kunne glæde sig over det. Så den tid jeg har i den digitale verden ville være fed på samme måde som den, jeg har udenfor.
Eksplosive millionhandler
Inden vi begynder at svæve alt for meget rundt i disse luftlag, vil jeg lige få ballonen lidt ned igen. Nu giver det nemlig mening at gå lidt mere i dybden med, hvad en NFT er. Forkortelsen står for non-fungible tokens og betyder groft oversat, at det er en række data, som bliver lagret på en digital hovedbog kaldet en blockchain – som eksempelvis kryptovaluta. Denne teknologiske udvikling gør et digitalt aktiv unikt. Det betyder, at det hverken er muligt at udskifte det og ejerskabet af værket kan dokumenteres.
Jeg ved ikke, om jeg kunne få pengene hjem igen, hvis jeg satte det hele til salg igen. Det kunne være et sjovt eksperiment – omvendt er jeg heller ikke villig til at skille mig af med det.
Esben Hardenberg
Det vil sige, når musikeren Grimes skaber 10 kunstværker og sælger dem for samlet 36 millioner kroner, kan de 10 kunstværker muligvis kopieres. Men det vil altid kunne dokumenteres, hvilke 10 der er de oprindelige, og ikke mindst: Hvem der ejer dem.
Digitale kunstværker er i sig selv ikke nyt, men det er teknologien bag – det vil sige distributionsmulighederne. Den digitale kunst er ikke begrænset af at være et stillestående maleri. Det kan være videoer, billeder, GIF’s eller sågar musik. I princippet kan alt, hvad der skabes online, nu blive til en NFT, fordi ejerskabet kan dokumenteres, hvilket skaber værdi.
Ligesom i alle andre aspekter af samfundet, handler det om udbud og efterspørgsel. Når Grimes kan tjene et svimlende beløb på NFT, skyldes det, at alle 10 blev solgt på 20 minutter.
De astronomiske summer er selvfølgelig også tillokkende for Esben Hardenberg. Det må han indrømme. Der er et økonomisk incitament i at opdrive digital kunst. Hvem vil ikke gerne lave det helt store scoop uden at løfte en finger?
Det er imidlertid ikke hoveddrivkraften, og han mener ikke, at han besidder kompetencerne til at forudse, hvilke NFT’er der besidder det helt store salgspotentiale.
Lige nu har han investereret omkring 3.000 kroner i NFT’er. Den dyreste, han ejer, er den allerførste, som han købte. Den blev produceret i 20 eksemplarer og kostede omkring 400 kroner. I øjeblikket er fire af dem til salg, og salgsprisen lyder på omkring 13.000 kroner.
Kunstværket hedder Annica og er skabt af kunstneren Presstube. Selvom værkets potentielle værdi er steget med mange hundrede procent på et halvt år, er det ikke ensbetydende med, at der er nogen, som vil købe værket til den pris.
– Jeg ved ikke, om jeg kunne få pengene hjem igen, hvis jeg satte det hele til salg igen. Det kunne være et sjovt eksperiment – omvendt er jeg heller ikke villig til at skille mig af med det.
Giver samme følelse som fysisk kunst
Ejerskabsfetichismen har nået et nyt niveau
Sebastian Tiku Lybecker
Som en del af forbrugersamfundet finder vi glæde ved den beundring, som vi møder fra folk, når vi viser vores ejendele frem. Det giver status. Esben Hardenberg betragter sig selv som samler, og samler blandt andet på vinylplader, der både er væsentligt mere fysiske og håndgribelige end NFT’er. Men det at samle på digital kunst er ligeledes en del af forbrugerismen. Det vurderer han selv.
– Personer, som samler på kryptokunst er lige så interesserede i at vise det frem som alle mulige andre samlere. Så det er helt klart end del af det. Det er et godt spørgsmål, hvordan det her tapper ind i forbrugskulturen. Det er da et aspekt af det – men blot et af mange. Jeg vil rigtig gerne blære mig med min samling, men der er også andre grunde.
Har du stadig ikke helt fanget essensen af NFT’er? Så uddyber Esben det her:
Siden NFT’er begyndte at poppe frem i mediebilledet, har holdningen til fænomenet været mangefacetteret. For det første mente – og mener – mange, at kryptokunst er et alt for usikkert investeringsgrundlag. De astronomiske beløb, som værkerne blev solgt for i foråret, fik folk til at kalde det for en boble på samme måde som bitcoins.
Samtidig blev det af kunstverden ikke betragtet som rigtig kunst. Når værket ikke kan hænge på væggen og ikke findes i fysisk form, er det i hvert fald ikke kunst, som vi kender det.
Men det er det for Esben Hardenberg. Han køber det, fordi han finder det flot og interessant. Han finder værkerne frem på sin computer og kigger på det regelmæssigt. Når han kigger på sin digitale kunstsamling, oplever han, at det taler til ham. Han føler, at de udvalgte værker kan sige noget om, hvem han er som person, og hvem han gerne vil være.
– Når jeg kigger på dem, minder de mig om, at der er idealer, som jeg gerne vil leve efter og kunstnere, der inspirerer mig. Det er formålet for mig. Det er derfor, at jeg gør det.
Taget overhånd
At Esben Hardenberg bliver inspireret og finder kunsten interessant at betragte, strider imod noget af den kritik, som kryptokunst blev mødt med i foråret. Sebastian Tiku Lybecker, der er kandidatstuderende i visuel kunst, skrev et debatindlæg i Information, hvor han gik hårdt til fænomenet. Han mente ikke, at kryptokunst kan sanses eller opleves med andre. Han har en teori om, at det først og fremmest handler om at score den store jackpot på det. Man vil smede, mens jernet er varmt. Han mener, at det handler ”chokerende lidt” om kunstens kvalitet.
Han citerer en gallerist fra New York ved navn Vincent Harrison for at sige, at det først og fremmest er ejerskabet af NFT’er, som skaber værdi og ikke værket i sig selv.
Det fik Sebastian Tiku Lybecker til at skrive følgende:
– Det er ikke nyt, at mennesket er optaget af ejerskab. Nu begynder det også at manifestere sig i immaterielle digitale objekter, som vel at mærke er gratis tilgængelige for alle på nettet. Ejerskabsfetichismen har nået et nyt niveau.
Som tilhænger af digital kunst og NFT’er er Esben Hardenberg selvklart ikke enig i, at det er et udtryk for, at ejerskabsfetichismen har taget overhånd. Han kan imidlertid godt forstå, hvorfor nogen oplever det sådan. Men så fokuserer man på NFT’ernes begrænsninger og ikke muligheder. Begrænsninger som den manglende fysiske størrelse. For tech-nørden bliver det en diskussion om, hvad værdien består af.
– Består værdien af at føle sig som en del af en bevægelse? Består den af, at jeg har haft en interaktion med en kunstner? Eller består den af, at jeg gerne vil vise det frem og fortælle om, at jeg ejer dem? For mig er alle tre ting en del af det for mig.
Inkorporeres i dagligdagen
Vi er stadig et stykke fra, at NFT’er bliver allemandseje, vurderer radioværten. Men han er overbevist om, at NFT’ernes spæde fremmarch er et lille skridt imod en mere digital tilværelse. På sigt vil det blive nemmere at handle med NFT’er, og flere vil gøre det. Men det kræver, at de bliver mere inkorporeret i vores dagligdag, så det ikke udelukkende handler om, at man gerne vil samle på digital kunst.
– Der kan sagtens komme populære spil eller sociale medier med 3D-verdener, som benytter NFT’er som en indbygget del. Hvis det kommer, og det samtidig bliver nemmere at lave transaktioner, kan det være det, som får det hele til at eksplodere. Det skal være noget, som du bare gør – ligesom mobilepay.
På sigt kan vi i en parallel virkelighed være lige præcis den, vi gerne vil være. Om det ender med, at det giver os en følelse af at vågne, som vi kender fra Inception eller fra filmen Matrix, hvor hovedkarakteren Neo går fra at være en skrivebordsmus til the chosen one – en Jesus i digital forklædning – forbliver uvist. For nu.
Selvom utopien gradvis bliver mere og mere håndgribelig, og Esben Hardenberg så småt fortaber sig i de digitale tråde, er vi stadig et stykke fra at have mistet ham til en anden verden.
– En digital tilværelse er jo en sci-fi klassiker. En levende, virtuel verden, som overgår den fysiske. Men det er ikke helt der, jeg er endnu. Jeg er ret sikker på, at den fysiske verden er lige så meget værd som den digitale. Men jeg tror måske på, at den digitale verden er meget mere værd, end de fleste gør.
