Da købmandsfruen Drude fra provinsen i 1890 pludselig mister kræfterne i armen, får hjertebanken, åndenød og besvimer, bliver hendes symptomer tolket som noget helt andet, end mange læger ville se dem som i dag.
Hendes mand kalder det “hysteri”. Og lægerne er enige. Hun bliver sendt på sanatorium, lagt i seng, isoleret fra bøger og skrivning og sat på en såkaldt hvilekur. Samtidig breder en bred og elastisk diagnose sig i lægevidenskaben: hysteri.
Det blev en kategori for dramatiske, uforklarlige symptomer, der især ramte kvinder.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på hjernens mange afkroge, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Livmoderen fik skylden
Ordet hysteri stammer fra det græske hystera, som betyder livmoder. Allerede hos Hippokrates og Platon mente man, at kvinders gådefulde symptomer skyldtes en “vandrende livmoder”, der bevægede sig rundt i kroppen og skabte kaos i både sind og krop.
I slutningen af 1800-tallet bliver hysteri en slags samlebetegnelse for alt det, lægerne ikke kan finde en fysisk forklaring på , og som ofte bryder med tidens normer for, hvordan en respektabel borgerlig kvinde bør opføre sig.
Min hoste er mine usagte ord, mine besvimelser er min flugt fra en verden, jeg ikke kan trække vejret i. Det er et sprog, min psyke har skabt for at give udtryk for min undertrykte smerte, for mine manglende udfoldelsesmuligheder
Drude
Symptombilledet spænder vidt: nervøsitet, søvnløshed, irritabilitet, depression, angst, følelsesmæssige udbrud, besvimelser, kramper, lammelser, muskelsvaghed, smerter uden synlig årsag, sensoriske forstyrrelser og åndedrætsbesvær.
I Drudes tilfælde bliver anfaldene stadigt hyppigere. Hun oplever prikken i lemmerne, lammelser, spasmer og voldsom åndenød. Kroppen tager over, hvor ordene ikke kan komme til:
Hvilekur, livmodermassage og vibratorer
Behandlingen af hysteri følger datidens kønsopfattelser. Intellektuelt arbejde anses for farligt for kvinder med “overspændte nerver”. Drude bliver lagt i seng, isoleret og frataget læsning og skrivning.
På sanatoriet får hun forklaret, at hendes livmoder “vandrer”. Den skal bringes på plads via jordemoders massage af det relevante område i nærheden af livmoderen.
Og når hænderne ikke er gode nok, bringes en ny teknologi i spil: den mekaniske vibrator, der skal “ryste” det kvindelige underliv til ro.
Drude oplever det som dybt ydmygende: en krop, der er blevet til et objekt, andre skal kontrollere, mens hendes egne behov for at skabe, male, læse og skrive defineres som sygdom.
Fra hysteri til funktionelle lidelser
Hysteri er i dag en forældet og afskaffet diagnose. Den blev formelt fjernet fra American Psychiatric Association’s diagnosesystem DSM i 1980. I stedet taler læger nu om mere specifikke diagnoser som PTSD, anoreksi, borderline, ADHD, dissociative lidelser, histrionisk personlighedsforstyrrelse og stress.
Den type symptomer, som Drude kæmper med, kan i dag minde om en begyndende somatiseringstilstand eller PNES – psykogene ikke-epileptiske anfald. Det er anfald, der ligner epilepsi, men ikke skyldes unormal elektrisk aktivitet i hjernen, og som ses som fysiske udtryk for psykiske belastninger, stress eller traumer.
Personer med PNES har ikke viljemæssig kontrol over anfaldene. Tilbage i slutningen af 1800 tallet vandrede mistanken om, at de hysteriske kvinder simulerede deres symptomer. Men moderne neurovidenskab kan i dag måle, at personer med PNES ikke har viljemæssig kontrol over deres anfald.
Forskning peger på mønstre i hjerneaktiviteten, blandt andet øget aktivitet i det limbiske system og i amygdala og øget forbindelse til motoriske netværk. Det giver en biologisk forklaring på, hvordan stærke følelser kan påvirke bevægelser og kropskontrol.
Samtidig udspiller der sig stadig en kamp om, hvor disse lidelser “hører hjemme”. Er det neurologi – fordi symptomerne opleves gennem kroppen – eller psykiatri – fordi man ikke kan finde en klar fysisk sygdom? Patienter oplever ofte deres problemer som neurologiske, mens lægerne typisk placerer dem som psykiske.
Enkefruen får vejret igen
Drudes historie slutter i København i 1906. Ti år efter sanatorieopholdet er hendes mand død, og hun er blevet enkefrue. Hun har solgt købmandsforretningen, er flyttet til byen med børnene og har for første gang mulighed for at forme sin hverdag selv.
Hun broderer igen, men nu på egne præmisser. Symptomernes greb er løsnet, uden at de nødvendigvis er væk.
De kaldte mig for et hysterisk kvindemenneske. Men jeg var jo bare en kvinde, der følte mig fastlåst i mit liv. Sådan har jeg det heldigvis ikke længere
Drude
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Dorte Palle. Fortællingen om Drude er fiktiv, men bygger på virkelige beskrivelser fra slutningen af 1800-tallets “hysteriets guldalder”, cirka 1870-1915.
Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på hysteri kan du lytte til afsnittet her
