Det er den 23. december 1954. Bølgerne på Nordsøen slår højt, og det danske lastskib SS Gerda Toft kæmper mod uvejret. Den unge telegrafist Jens Mortensen, kun 26 år og på sin første sejlads, vakler gennem skibets førerhus. Han trykker tre prikker, tre streger og tre prikker: SOS. Skibet tager vand ind – både gennem en revne i luge to og over dækket.
Han sender koordinater, så godt han kan. Stormen har slået skibet ud af kurs, og mørket falder allerede på.
Men for Jens Mortensen er det ikke første møde med døden. Under sine studier som radiotekniker overlevede han en eksplosion i et ammunitionsdepot, der dræbte 16 og sårede 80.
Nu står han igen midt i katastrofen. Redningsbådene er for små. Deres eneste håb? Nødraketter – og det lysende, eksplosive grundstof magnesium.
En glød, der kan redde liv
Ud over førerhusets vindue ser Jens Mortensen, hvordan et besætningsmedlem stiller sig med en pistol. Det virker absurd, som om han forsøger at bekæmpe stormen med våben. Men tanken forsvinder, da et klart, rødt skær skyder op i natten. En nødraket fyret af, ladet med magnesium. Dens skarpe, hvide lys hægter sig fast til atmosfæren.
Magnesium er i sin rene form et let, sølvhvidt metal, kendt for sin intense glød ved høje temperaturer. Det er det ottende mest udbredte grundstof i jordskorpen og findes som mineral i naturen. Kombinationen af lav vægt og høj brændbarhed gør det ideelt til både nødraketter og fyrværkeri, og potentielt også skroget på et skib.
Let som aluminium – men med risiko for brand
Allerede i første halvdel af det 20. århundrede begyndte magnesium at revolutionere skibs- og flyindustrien. Det er lettere og stærkere end aluminium og dermed ideelt til fartøjer, der skal være både hurtige og brændstofeffektive.
Men der er en hage. Magnesium er ekstremt brandfarligt ved høje temperaturer – og vanskeligt at slukke, især med vand. Derfor bruges det ofte i legering med aluminium, hvor styrke og lethed kombineres med mindre brændbarhed. Det kan have spillet en rolle i konstruktionen af Gerda Toft, som brugte op mod 24 tons kul dagligt – og hvor hver kilo sparede vægt kunne betyde længere rækkevidde og højere fart.
Et rødt glimt i horisonten
Mens Jens Mortensen sender endnu et signal – “SOS, vejret hårdere, ikke muligt at reparere lugen, hurtig assistance” – nærmer et britisk skib sig.
Ombord på M/V Iberian Coast registrerer kaptajn Daniel Collins det klare røde skær fra nødraketterne. Han estimerer, at Gerda Toft må være maks otte kilometer væk, men stormens rasen og bølger på op til 15 meter sinker redningsaktionen. Alligevel styrer de direkte mod lyset.
En sidste desperat melding lyder over radioen:
– Send hurtigt hjælp.
Klokken er 16.30. Kaptajnen ved, hvad det betyder: skibet er opgivet. Nu handler det om at finde besætningen. Røde lysglimt guider Iberian Coast, men de bliver sjældnere. Til sidst, 20 minutter senere, forsvinder skibet helt ud af syne.
Magnesiums lys fører dem frem
Men i horisonten dukker en redningsbåd op. Kaptajnen sætter farten ned og drejer 90 grader for at give læ. Besætningen gør klar med reb og stiger. I båden står én mand iført gul duffelcoat mens andre ligger livløse hen over bænkene. Vandet står højt i båden.
Da besætningen råber, at han skal kravle op ad stigen, nægter han at forlade de andre. En bølge vælter båden. Kastelinerne holder ikke. Båden og dens passagerer forsvinder.
Daniel Collins håber stadig, at der findes andre redningsbåde. Der burde være tre, og Gerda Toft havde 31 ombord. Men klokken 18.20 må han give op.
Et spor af tab og håb
Ugen efter – nytårsaftensdag – bliver en ung mand fundet død i havet, iført en gul duffelcoat. Hans ene ærme er forbrændt, måske af en nødraket. Den 5. februar 1955 skyller yderligere to lig op ved Hvide Sande, fastklemte i en redningsbåd. Det er de eneste identificerede ofre.
I 2019 kunne Sea War Museum Jutland konstatere, at skibet Gerda Toft brækkede i tre dele, forårsaget af det massive vandindtrængen.
Fremtiden for magnesium: kirurgiske gennembrud
Magnesium er i dag et grundstof i kosttilskud og en vigtig byggesten i kroppen. Men forskere har endnu større planer. Flere studier undersøger muligheden for at anvende bionedbrydeligt magnesium til kirurgiske implantater – især til brækkede knogler. I stedet for stål og titanium, som kræver en ekstra operation for at blive fjernet, kunne magnesium opløses naturligt i kroppen efter helingen.
Forsøgene er lovende, og fremtiden kan byde på implantater, der forsvinder af sig selv – en ny epoke for både kirurgi og materialeteknologi.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er baseret på podcasten Periodisk. En Rakkerpak Original støttet af Novo Nordisk Fonden. Lyt med på Periodisk.nu eller der, hvor du finder dine podcasts
