For andet år i træk holdte Kong Frederik nytårstale og ifølge flere iagttagere var han mere forberedt, end han ofte er blevet beskyldt for at være.
Det virker som en litterær oplæsning, snarere end noget, der er en personlig erindring
Lars Oskar Henriksen, historiker
– Jeg synes faktisk, at det, man kunne kalde delivery, altså levering af talen, det gik fint, lyder det fra historiker Lars Oskar Henriksen.
Men han hæfter sig samtidig ved, at talen “stadigvæk bærer præg af, at den ikke falder ham naturligt.”
Og netop spændet mellem en bedre levering og et manuskript, der ikke virker som kongens eget, går igen i vurderingerne.
Personligt greb rammer, men ordene bliver for “fjerne”
Retoriker Mette Højen peger på, at talen lykkes bedst, når kongen kobler store og abstrakte budskaber til konkrete erfaringer.
Hun fremhæver især passagen, hvor kongen trækker på sin egen oplevelse fra Letland:
– Det er velvalgt, og det er en rigtig god idé, at kongen han selv kommer frem med sin egen oplevelse. Det er en helt klassisk ting i talekunst.
Alligevel bliver grebet ifølge Lars Oskar Henriksen ikke udnyttet fuldt ud, fordi formuleringerne skubber det personlige på afstand:
– Det virker som en litterær oplæsning, snarere end noget, der er en personlig erindring, siger han.
Brandingekspert Jannek K. Sommer mener samtidig, at den tunge alvor ender med at koste på identiteten:
– Der er ikke så meget Frederik, siger han og kalder resultatet for en god tale, men også en tale, “der måske ikke har sat sig så meget i os efterfølgende”.
En myretuetale og et halvfærdigt produkt
Det er et problem, han er nødt til at forholde sig til
Jannek K. Sommer, brandingekspert
Kritikken fra eksperterne handler ikke kun om tone og indhold, men også om struktur og lytbarhed.
Mette Højen beskriver talen som en myretugetale, hvor han hopper rigtig mange gange mellem en masse emner,. Hun konkluderer, at talen fremstår som et halvfærdigt produkt.
Hun mener samtidig, at kongen flere steder falder i svære sætningskonstruktioner, selv dér hvor ideen er stærk. Om passagen, hvor kongen takker udsendte og værnepligtige, siger hun:
– En genialitet er at skyde det her som far ind, det er tæt på at være genialt. Men sætningskonstruktionen fælder ham på leveringen.
Lang tale, tungt sprog og en svær familieaften
Flere eksperter peger også på længden og den sproglige tyngde som en barriere for, at talen sætter sig.
Mette Højen kalder otte minutter for “et sweet spot” for en nytårstale, hvor Kong Frederiks tale var næsten 14 minutter.
Historiker Lars Oskar Henriksen fortæller desuden, at han under forberedelsen forvekslede årets tale med sidste års, fordi de mindede så meget om hinanden:
– Der gik faktisk en rumtid, før det gik op for mig, at jeg havde fat i den fra året før.
Og så er der hensynet til den situation, talen bliver hørt i: hjemme i stuerne nytårsaften. Lars Oskar Henriksen nævner en kollega, der overvejede, om børn overhovedet skulle høre talen, fordi den var “så kriseorienteret.”
Han peger på, at når hele familien sidder rundt omkring og lytter med, bør der være noget for alle.
Råd fra eksperter til kongen
Men hvad gør man så, hvis kritikken handler om afstanden mellem personen og teksten?
Mette Højen formulerer et konkret råd til kongen:
– Han skal virkelig mærke efter, ligger det her godt i maven? Ligger det her godt i munden? Kan jeg mærke det i mit hjerte, og giver det mening i mit hoved?
– Resultatet er i hvert fald, at vi ikke får oplevelsen af, at det kommer fra ham. Og det er et problem, han er nødt til at forholde sig til, siger Jannek K. Sommer.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
