Kleptomani er en tabubelagt psykiatrisk lidelse, hvor impulsen til at stjæle ikke drives af økonomisk gevinst, men af en indre uro, der finder sin kortvarige løsning i selve handlingen. Lidelsen rammer oftere piger og kvinder og kan følge den ramte gennem et helt liv, fra første genstand stjålet i skolegården til voksne strategier i supermarkedet.
Jeg ved godt, jeg ikke må stjæle – selvfølgelig må man ikke det. Men nogle gange (tænkepause) så virker det bare som en ventil. Noget, der lige kan tage toppen, hvis jeg har det uroligt indeni
Annika, folkeskoleelev
PODCASTSERIE: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk – Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.
Bag impulsens kemi
Det kilder i maven på en rar måde.. Jeg gemmer nøgleringen i bunden af min skoletaske. Så går resten af skoledagen, og jeg nyder bare, at den ligger der
Annika, folkeskoleelev
I WHO’s ICD-10 findes kleptomani under kode F63.8 som en del af gruppediagnosen “vane- og impulshandlinger”. Her defineres lidelsen ved en karakteristisk cyklus: først bygger en indre uro og spænding sig op, så finder tyveriet sted med en kortvarig eufori eller lettelse, og endelig kommer skam eller skyldfølelse, som bekræfter, at handlingen gik imod den ramtes egen dømmekraft.
HVAD ER ICD SYSTEMET?
- ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
- Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
- Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
- Psykiske lidelser er samlet i kapitlet F, hvor fx fobiske angsttilstande ligger under F40.
- Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Det kan være alt muligt. En kuglepen, en snickers, en neglelak eller et tørklæde. Pludselig ligger det bare i min jakkelomme, også selv når jeg prøver ikke at gøre det.
Annika, folkeskoleelev
Fra skolegård til voksenliv
Hvad sker der i hjernen, når fingrene glider mod hylden? Forskningen peger på en ubalance i signalstofferne dopamin og serotonin, som regulerer impulskontrol og belønningssystemer. Hver gang tyveriet fuldbyrdes, smides et glimt af belønning ud til hjernens glæderegistre, og med tiden kræves nye “fix” for at opnå den samme lettelse.
Kleptomani opstår ofte i barndom eller teenageår, men forsvinder sjældent spontant. Annika har gennem årene udviklet mere snedige metoder: Som barn gemte hun småting i en barnevogn i Brugsen, og som voksen anvender hun fingerfærdighed til at fjerne varer uden at tiltrække opmærksomhed. Hvert mislykket forsøg på at modstå trangen forstærker samtidig skammen og underminerer selvværdet, indtil tilstanden kræver professionel hjælp.
Det kilder i maven på en rar måde.. Jeg gemmer nøgleringen i bunden af min skoletaske. Så går resten af skoledagen, og jeg nyder bare, at den ligger der.
Annika, folkeskoleelev
Behandling og vejen frem
Kleptomani kan ikke helbredes ved ren viljestyrke eller med en enkelt medicinsk behandling. Erfaringer fra psykiatrien viser, at en kombination af kognitiv adfærdsterapi, som lærer den ramte at genkende og omdirigere driften, og et stærkt socialt netværk, er vejen til at bryde mønsteret. Partner, familie eller venner, der forstår, at det ikke blot er en “dårlig vane”, men en reel psykologisk udfordring, bidrager til at opretholde motivationen og fastholde de nye strategier.
Med øget opmærksomhed på vane- og impulshandlinger – blandt andet gennem podcasten Psyken – får flere ramte og deres pårørende mulighed for at genkende kleptomani som en behandlingsbar tilstand. Det handler ikke om moralsk karakter, men om hjernens kemi og den kamp, der kæmpes bag butikshylderne.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Dorte Palle. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp, kan du f.eks. kontakte psykiatrifonden.dk, hvor du kan ringe, chatte eller skrive anonymt – hver dag, året rundt.
