Da Marie Curie i 1911 rejser til Stockholm for at modtage Nobelprisen i kemi, er hun allerede et særtilfælde i videnskabens historie. Otte år tidligere havde hun som den første kvinde overhovedet fået en Nobelpris for sit arbejde med radioaktivitet. I 1911 får hun prisen igen, denne gang for opdagelsen af grundstofferne polonium og radium samt for at have isoleret radium i ren form.
Hun er stadig den eneste kvinde, der har modtaget to Nobelpriser og den eneste person i historien, der har modtaget Nobelpriser i to forskellige videnskabelige kategorier.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem artikler som denne eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original, produceret af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report, støttet af Leo Fondet.
Marie Curies videnskabelige betydning er vanskelig at overvurdere. Hun påviser, at stråling ikke er et kemisk fænomen, men stammer fra atomets indre. Hun indfører begrebet radioaktivitet og åbner et helt nyt forskningsfelt, som får afgørende betydning for både grundforskning og medicinsk behandling.
Men vejen dertil bærer præg af, hvordan det var at være kvinde i datidens akademiske miljøer.
Dengang uddannelse var forbudt for kvinder
Vejen til laboratoriet begynder langt fra Paris, hvor hun laver sine gennembrud.
Marie Curie bliver født som Maria Sklodowska i Warszawa i 1867, på et tidspunkt hvor Polen er under russisk styre. Kvinder har ikke adgang til universitetsuddannelser i Polen, og familiens økonomi er presset efter faderens fyring for politiske holdninger om polsk selvstændighed.
For at kunne studere indgår hun derfor en aftale med sin storesøster. Først arbejder Maria som guvernante i årevis for at finansiere søsterens rejse til og lægestudier i udlandet.
Da Maria fylder 24 år, bliver søsteren færdiguddannet læge, og hjælper Maria økonomisk med at rejse til Paris. Her begynder hun på Sorbonne, hvor hun lever i ekstrem fattigdom, men kaster sig kompromisløst over fysik og matematik.
Den bedste fysiker på Sorbonne
De videnskabelige gennembrud sker under primitive forhold. I slutningen af 1890’erne arbejder Marie Curie sammen med sin mand Pierre Curie i et utæt skur ved Sorbonne. Her bearbejder hun manuelt store mængder uranmalm og opdager, at mineralet udsender langt stærkere stråling end kendte grundstoffer kan forklare.
Hun konkluderer, at der findes hidtil ukendte grundstoffer. I 1898 offentliggør parret opdagelsen af polonium – opkaldt efter hendes polske hjemland – og radium. Senere får radium stor medicinsk betydning, blandt andet i behandling af tumorer, længe før man kender stoffets sundhedsskadelige virkninger.
I 1906 bliver Pierre Curie dræbt i en trafikulykke.
Mange tvivler på, om Marie Curie kan fortsætte forskningen alene. Alligevel overtager hun Pierres Curies professorat og bliver den første kvindelige professor ved Sorbonne, fordi der ganske enkelt ikke findes nogen anden fysiker, der kan løfte opgaven.
Samtidig fortsætter hun arbejdet med radium, som i 1910 lykkedes at isolere i ren form, hvilket giver hende Nobelprisen i kemi året efter.
Skandalen i 1911
Men Nobelprisen falder denne gang ikke uproblematisk.
Marie Curie har haft et romantisk forhold til fysikeren Paul Langevin, som er gift. Hans kone lækker angiveligt kærestebreve, og sladderpressen går i gang. Marie Curie fremstilles som udenlandsk forfører, og kritikken breder sig på tværs af landegrænser.
Selv i Nobel-kredse bliver der sået tvivl om, hvorvidt hun burde modtage prisen, og om hendes privatliv kunne underminere anerkendelsen af hendes forskning.
Men Marie Curie afviser præmissen, rejser til Stockholm og modtager prisen, og insisterer på, at videnskabelige resultater og privatliv ikke er det samme regnskab.
Hun dør i 1934, 66 år gammel, formentlig som følge af mange års udsættelse for radioaktiv stråling. Nogle af hendes notesbøger er i dag stadig så radioaktive, at de opbevares i bly.
Hendes eftermæle står tilbage som et eksempel på, hvilke barrierer, kvinder har måttet overvinde for at bryde igennem i videnskaben, og hvad der kan ske, når det lykkes.
SPONSORERET INDHOLD. Denne artikel er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
