Bjørn Ebdrup forsker i psykose og skizofreni med tre hovedspor: hvordan psykose opstår, hvordan hjernen ser ud under psykotiske oplevelser, og hvordan nye behandlinger kan udvikles. I flere projekter følger han alt fra tvillinger til børn i skolealderen og unge i risiko for psykose.
Psykiatri handler om at være menneske. De sidste procent, der gør, at jeg er mig, og du er dig
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
Han refererer til et stort børnestudie, der følger 700 raske børn fra fødslen til 10-årsalderen med skanninger og kognitive tests. Pointen er ikke at diagnosticere, men at forstå normal udvikling og variationer i trivsel. Resultaterne peger på, at sårbarhed kan spores meget tidligt:
– Der er allerede i graviditeten en masse faktorer, mors kost, mors grad af inflammation og genetik, som bidrager til barnets risiko for eksempelvis ADHD-symptomer i 10-årsalderen, siger Bjørn Ebdrup
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som en psykisk sygdom, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Men han understreger samtidig, at miljø spiller ind. Forskerholdet undersøger både genetiske og miljømæssige risikofaktorer: svigt i barndommen, skilsmisser, traumer og tidlig cannabisrygning. Ambitionen er at kunne fange dem i størst risiko tidligere og målrette hjælp og forebyggelse.
Hvad hjernen viser, og hvad den skjuler
Bjørn Ebdrup forklarer, at neurologien ofte har tydelige “fingeraftryk” i hjernen (fx ved demens).
Myten om, at patienter med skizofreni har to personligheder, er vrøvl
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrien er anderledes: forandringer findes, men de er mere subtile. Derfor er fokus på de systemer, der former menneskelig bevidsthed, social afkodning og selvfornemmelse, især pandelapperne, dele af tindingelapperne og dybe strukturer, der sender signaler til resten af hjernen.
– Psykiatri handler om at være menneske. De sidste procent, der gør, at jeg er mig, og du er dig, betyder kolossalt for, hvordan man har det i verden, siger Bjørn Ebdrup.
Samtidig afmonterer han sejlivede misforståelser:
– Myten om, at patienter med skizofreni har to personligheder, er vrøvl. Ordet betyder “det splittede sind”, men konflikten handler om virkelighedsopfattelse – ikke om to personer.
En test for skizofreni
Et aktuelt spor i den psykiske forskning er jagten på biomarkører.
Når Bjørn Ebdrup taler om biomarkører, handler det om at finde målbare tegn i kroppen, der kan afsløre noget om psykisk sygdom – lidt ligesom man i somatikken bruger blodprøver til at måle kolesterol eller infektion.
De vil forstå sig selv og tages alvorligt
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
Men i psykiatrien har det længe været svært, fordi psykiske sygdomme primært diagnosticeres ud fra oplevelser og adfærd og ikke biologiske målinger.
Men i hans forskning har de opdaget, at en enkelt blodprøve kan skelne mellem personer, der lige har haft deres første psykose, og personer, der er helt raske med omkring 80 procents sikkerhed. Det betyder ikke, at man kan “tage en test for skizofreni” i morgen, men at man for første gang begynder at kunne måle psykisk sygdom biologisk.
– Vi har udgivet et studie, som på en blodprøve kan adskille patienter med første psykotiske episode fra raske kontroller med en statistisk sandsynlighed på omkring 80 procent. Alene på en blodprøve. Det er en game changer, hvis sådan noget holder.
Det kan gøre psykiatrisk diagnostik mere objektiv og præcis. Men pointen er, at forskerne ikke kun vil finde ud af, om nogen er syge – de vil også kunne forudsige, hvilken behandling der virker bedst for netop den person.
Bjørn Ebdrup peger på patienterne, og deres medvirken i forsøget.
– De vil forstå sig selv og tages alvorligt. Som ved enhver anden lidelse ønsker man at få undersøgt, hvad der er galt.
Mod mere skånsom og individualiseret behandling
Standardbehandling ved psykose har i årtier været dopaminblokerende medicin. Det virker for mange, men kan koste på drive og livsenergi:
– Dæmper man dopamin for meget, føles intet vigtigt. Man kan ende i en medicinsk spændetrøje, blive stiv i kroppen og tænke langsomt. Så holder nogle op med at tage medicinen og så bliver alt værre.
Og det er her, at er åbner sig et nyt spor: medicin uden dopaminblokade.
– Der er allerede godkendt et stof i USA, som virker via andre receptorer, og flere er på vej. Hvis vi kan behandle psykose uden dopaminblokade, kan det give færre bivirkninger og mere differentieret behandling tidligere i forløbet.
Samtidig ser Bjørn Ebdrup potentiale i ikke-medikamentelle indsatser – fx VR-baserede forløb og psykoterapi – der kombineres i lavere doser i stedet for at vælge én “silo”. Målet er individualiserede forløb med så lidt indgriben som muligt og fokus på søvn, ernæring og hverdagsrytmer.
– Vi ved nu, at det næppe er selve psykosen, der er “giftig” for hjernen. Det er alt det, der følger med: søvnmangel, dårlig ernæring og kaos. En smule restsymptomer kan være acceptable, hvis man sover, spiser og kan leve sit liv.
Ydmyghed frem for granitsandheder
I modsætning til mange andre grene af lægevidenskaben kan psykiatrien ikke se sygdommen direkte.
Vi må tage ét skridt ad gangen og vide mere end i går
Bjørn Ebdrup, Overlæge i Psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup
Når en patient har brækket et ben, kan man tage et røntgenbillede og se præcis, hvor knoglen er knækket. Men psykisk sygdom kan ikke måles eller fotograferes på samme måde. Det handler om tanker, følelser og oplevelser — og de er subjektive.
Derfor må psykiatere og forskere arbejde ud fra samtaler, beskrivelser og fortolkninger. Når en patient siger, at de er kede af det, ængstelige eller hører stemmer, skal lægen først finde ud af, hvad det betyder for netop det menneske. Hvad ligger der bag ordene? Og hvor voldsomt er det? Først derefter kan man begynde at vurdere, om det peger i retning af depression, angst, psykose – eller noget helt fjerde.
Det gør, at psykiatrien aldrig kan blive helt eksakt på samme måde som fx kirurgi. Der findes ikke én test, der kan give et definitivt svar. Forskningen bevæger sig derfor i små skridt, hvor viden hele tiden justeres, efterhånden som nye metoder og data kommer til.
Som Bjørn Ebdrup selv siger, vil den viden, vi har i dag, sikkert blive udfordret af den forskning, der kommer om 20 år. Psykiatrien er et felt, hvor sandheder hele tiden ændrer sig – ikke fordi forskerne ikke ved noget, men fordi menneskesindet er for komplekst til, at man nogensinde kan låse forståelsen fast én gang for alle.
– Jeg håber, at dem, der laver Psyken om 20 år, vil støve vores version af. Vi må tage ét skridt ad gangen og vide mere end i går.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på hjernens mange afkroge kan du lytte til afsnittet: Hjerneforskning her
