Den historiske folketingssal summer af liv.
For første gang sidder to grønlandske politikere blandt de danske folketingsmedlemmer. Augo Lynge og hans fætter Frederik Lynge følger spændt med, mens kong Frederik 9. træder ind i salen.
Det er oktober 1953, og noget er forandret. Folketinget består nu ikke længere af 175 medlemmer, men af 179. Fire nye mandater er kommet til – to fra Færøerne og to fra Grønland.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
For Augo Lynge er øjeblikket kulminationen på årtiers politisk kamp.
Statsministeren ikke kan undlade at redegøre for rigets almindelige stilling og forklare, hvilke lovgivningsinitiativer man vil tage i det kommende folketingsår
Sune Klinge, forfatningslektor
Allerede i 1930’erne sad han som ung skolelærer og skrev på fremtidsromanen 300 år efter. I bogen forestillede han sig et Grønland, der ikke længere var en dansk koloni, men en ligestillet del af riget. En moderne nation med industrihavn, stor fiskeribranche og byliv som i europæiske storbyer.
Nu er en del af visionen blevet til virkelighed.
Den nye grundlov, som netop er trådt i kraft, gør Grønland til en del af Kongeriget Danmark og giver grønlænderne repræsentation i Folketinget.
Da kongen byder de to grønlandske medlemmer velkommen, mærker Augo Lynge stoltheden brede sig.
Det er begyndelsen på et nyt kapitel i forholdet mellem Grønland og Danmark.
Åbningstalen bliver skrevet ind i Grundloven
Samtidig med den historiske grundlovsændring bliver en tilsyneladende mindre bestemmelse også indført.
Grundlovens paragraf 38 fastslår nemlig, at det er statsministeren, der på Folketingets første møde i folketingsåret skal holde åbningstalen og redegøre for rigets situation og regeringens planer.
Grundlovens §38
Indhold
Grundlovens §38 fastslår, at statsministeren på Folketingets første møde i folketingsåret skal afgive en redegørelse for rigets almindelige stilling og regeringens planlagte initiativer. På baggrund af redegørelsen afholdes en almindelig politisk debat i Folketinget.
Betydning
Bestemmelsen blev indført ved grundlovsændringen i 1953. Den ændrede ikke praksis, men gjorde det til en grundlovssikret pligt for statsministeren at holde åbningstalen og præsentere regeringens politiske program for det kommende folketingsår. Talen markerer derfor hvert år den politiske start på Folketingets arbejde.
I praksis havde statsministeren allerede i mange år holdt åbningstalen. Men i 1953 blev praksissen skrevet ind i selve Grundloven.
Det er her, man introducerer de tanker, man har om lovpakker, der skal forhandles
Sune Klinge, forfatningslektor
– Bestemmelsen i grundlovens paragraf 38 kom først ind i forbindelse med 53-grundloven. Men før 53-grundloven var der sådan set også en åbning, en åbningstale. Det var bare ikke fastsat i grundloven, men fulgte almindelig politisk praksis, forklarer lektor i forfatningsret Sune Klinge.
Ifølge ham ændrede paragrafen derfor ikke meget i praksis.
– Med kodificeringen i Grundloven i 1953 har man altså bare beskrevet den praksis, der allerede var gældende. Men det binder jo nu. Det binder således, at statsministeren ikke kan undlade at redegøre for rigets almindelige stilling og forklare, hvilke lovgivningsinitiativer man vil tage i det kommende folketingsår.
Et politisk startskud hvert år
Åbningstalen er siden blevet et fast politisk startskud på det nye folketingsår.
Her fremlægger regeringen sine planer for lovgivningen, og talen bliver efterfulgt af en debat i Folketinget, hvor oppositionen og de øvrige partier diskuterer regeringens kurs.
– Den politiske praksis, som afspejler grundlovens paragraf 38 og åbningsdebatten, har vist sig politisk at have stor relevans. Det er her, man introducerer de tanker, man har om lovpakker, der skal forhandles, siger Sune Klinge.
En historisk dag i Folketinget
Da statsminister Hans Hedtoft kort efter kongens velkomst træder op på talerstolen, indleder han sin tale med ordene:
I overensstemmelse med grundlovens §38 skal jeg give en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
For Augo Lynge er øjeblikket mere end blot begyndelsen på et nyt folketingsår.
Det er også et symbol på, at Grønland nu er blevet en del af det danske demokrati – og at hans vision om et moderniseret og ligestillet Grønland har taget sit første skridt ind i Folketingets sal.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom det danske valg under krigen kan du lytte til afsnittet her; §38: aldrig mere kolonimagt, eller i din fortrukne podcastapp.
